Embedsmand tiltalt for bedrageri: Plæneklipper, tv og grill på kommunens regning

Tidligere medarbejder i Struer Kommune har ifølge anklageskriftet bedraget for mere end 100.000 kroner.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har rejst tiltale mod en tidligere embedsmand ved Struer Kommune. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

En tidligere mandlig medarbejder ved Struer Kommune er tiltalt for

bedrageri
for mere end 100.000 kroner.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge

anklageskriftet
har han blandt andet købt tv, plæneklipper, dyner og puder til privat brug - og ladet kommunen betale regningen. Varer for i alt 40.392,20 kroner.

Derudover har manden ifølge

anklageskriftet
købt andre varer for 18.723,03 kroner til privat brug, men som er betalt af Holstebro-Struer Havn.

Endelig har den tiltalte ifølge

anklageskriftet
købt andre varer til privat brug for 52.044 kroner, men betalt ved at sende Struer Kommune fakturaer for fiktivt isolerings-arbejde.

Der er altså ifølge

anklageskriftet
tale om ialt 19 forhold og
bedrageri
for i alt 111.159,23 kroner. Købene er foretaget i perioden november 2017 til juli 2019.

Den tidligere medarbejder er også tiltalt for dokumentfalsk, da han ifølge

anklageskriftet
har forfalsket en tilsynsrapport.

Det er endnu

uvist
, hvornår sagen kommer for retten i Holstebro.

Endnu en svindelsag

Så sent som i sidste uge kunne Struer Kommune ellers sætte punktum i en anden

svindelsag
.

Retten i Holstebro dømte den tidligere kommunaldirektør i Struer Kommune, Mads Gammelmark, til to måneders ubetinget fængsel og en betinget straf på fire måneder for mandatsvig.

Mads Gammelmark blev dømt for at bruge kommunens kreditkort 174 gange til private indkøb.

I alt har han i perioden fra april 2017 til juli 2019 brugt 123.098 kroner til private formål. Den tidligere kommunaldirektør har endnu ikke besluttet, om han vil anke dommen.

Sagen ærgrer Struer Kommune

- Det er frygteligt frustrerende, at vi nu har to sager lige efter hinanden, siger kommunaldirektør i Struer Kommune Jesper Thyrring Møller.

Sagen har ingen sammenhæng med sagen mod Struers tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, forklarer han. Struer Kommune blev efter et tip opmærksom på 'nogle uregelmæssigheder' omkring den tiltalte embedsmand, og herefter overlod kommunen sagen til politiet, forklarer Jesper Thyrring Møller.

Selvom det er påfaldende, at den lille Limfjordskommune er ramt af to

svindelsager
inden for kort tid, så kan man have tillid til, at tingene foregår, som de bør i Struer Kommune, fastslår han.

- Vi har yderligere

skærpet
vores kontrolforanstaltninger på en lang, lang række områder, forklarer Jesper Thyrring Møller.

- Folk stopper nok ikke med at begå kriminalitet, men jeg har en stærk tiltro til, at hvis det kommer til at ske, så finder vi det også.

Borgmesteren i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj (S), ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Opdateret kl. 12.25 med kommentar fra kommunaldirektøren i Struer Kommune.

Facebook
Twitter