En bold i baghovedet kostede Oliver en hjerneoperation: 'Jeg har fået en ny chance'

På spring til en professionel fodboldkarriere får 21-årige Oliver Iserhorst Pedersen en bold hårdt i hovedet.

Det er torsdag i slutningen af april 2017.

Oliver Iserhorst Pedersen på 21 år og holdkammeraterne på 1. divisionsmandskabet i Skive IK er ved at rydde op efter dagens træning.

De går og joker, stemningen er god, for det går strygende. Skiveholdet ligger og kæmper om oprykning til Superligaen.

Oliver Iserhorst Pedersen går og hygger ved midterlinjen, da en holdkammerat laver et målspark fra den anden ende.

- Jeg går med ryggen til, og bolden rammer mig i baghovedet. I momentet gør det ondt, men derudover tænker jeg overhovedet ikke over det, fortæller Oliver.

Men det kommer han i den grad til fire dage senere. Efter kampen mod Helsingør. Det vender vi tilbage til.

Mød først den unge mand på nu 23 år.

Han har et insisterende blik, er smilende, hurtig i replikken og lettere hjulbenet, som det er karakteristisk for fodboldspillere.

Men der er også et andet kendetegn. Et ar.

Et par ved hårgrænsen er et evigt minde fra Olivers operation i hjernen. (Foto: PRIVATFOTO)

Det går fra den ene tinding til den anden i en bue langs hårkanten i det mørkblonde hår. Hvor det er bredest, ses en centimeter lyserød hud gennem den korte frisure.

Operationen, som arret stammer fra, er kulminationen på de snart to år, der er gået, siden han fik bolden i baghovedet. Og en foreløbig slutning på en rejse til hjørner af sig selv, han ikke anede eksisterede.

- Jeg var U19 landsholdsspiller og drømte om A-landsholdet. Om at trække den rød-hvide dragt over hovedet. Siden jeg var ni år, har jeg været elitefodboldspiller, og jeg drømte også om at komme til udlandet, fortæller han.

Målet om kontrakt med en klub var inden for rækkevidde i foråret 2017, da Oliver var fast mand i truppen i Skive:

- Han var så tæt på en professionel kontrakt, som man kan komme. Der var flere klubber, der spurgte på ham og holdt øje med ham.

Sådan lyder det fra fodboldagent John Sivebæk, der på det tidspunkt var rådgiver for det unge fodboldtalent.

Oliver Iserhorst Pedersen scorede i sin debut på U19 landsholdet. Billedet er fra en træningskamp med U18 landsholdet mod Fremad Amager. (Foto: ©Anders Kjærbye © Fodboldbilleder.dk)

Kunne intet huske

Oliver havde gennem sin unge fodboldkarriere allerede kæmpet nogle hårde kampe på fodboldbanen. Både for at vinde, blive valgt fra og kæmpe sig tilbage til at blive førstevalget på sin position.

Den kampvilje blev der bud efter i maj 2017. For efter kampen mod Helsingør medlte der sig i løbet af natten en voldsom hovedpine. Den sad i baghovedet. På en måde Oliver aldrig tidligere havde oplevet.

Han nåede at spille endnu en kamp, inden det i et opgør mod Vendsyssel den 11. maj stod klart, at der var noget helt galt:

- Oliver blev skiftet ud i pausen, uden at han reagerer. Der voksede bekymringen, for når man kender Oliver, ved man, han ville blive sur og arrig over at blive skiftet ud.

Sådan beskriver Olivers far, Flemming Pedersen, det, der skete under kampen mod Vendsyssel.

I bilen på vej hjem kunne Oliver ikke huske andet, end at de havde tabt.

- Jeg plejer at kunne huske målene, hvem der scorede, men jeg kunne ingenting huske. Ingenting, siger Oliver.

Efter han fik bolden i baghovedet, havde han været ved både vagtlæge og egen læge 4-5 gange på grund af den voldsomme hovedpine. Han fik også lavet en CT-scanning, som skræmte familien.

Lægerne vurderede, at han formentlig havde en svulst ved hypofysen, og at der var en blødning. Meldingen på hospitalet i Aarhus var ikke til at misforstå:

- Hvis du ikke bliver opereret, så dør du, husker Flemming Pedersen, at der blev sagt. - Jeg ved ikke, hvorfor alvoren ikke rigtigt gik op for mig, men det eneste jeg gik op i lige der var - hvad det her betød for min fodbold. Hvor lang tid kommer det her til at tage?

Sådan husker Oliver selv den dag, han fik at vide, der var noget i hans hjerne, som ikke skulle være der.

Svulst sidder midt i hovedet

Neurokirurg og overlæge på Rigshospitalet, Kåre Fugleholm, mødte Oliver Iserhorst Pedersen første gang den 22. maj 2017.

Kåre Fugleholm er en af de få specialister indenfor den type af svulster i hovedet, der kaldes kraniofaryngenomer. De er meget sjældne, og der er kun 5-10 tilfælde om året i Danmark.

I Aarhus troede de, det var sådan en svulst Oliver havde. Derfor blev han sendt videre til specialisterne på Rigshospitalet, som er det sted i Danmark, hvor de tager sig af den type af svulster.

- Når vi behandler den her type svulster, er det noget, der meget tit er livsændrende for patienten, fordi kraniofaryngenomer - selvom de er godartede - sidder et "dyrt" sted i hjernen, forklarer Kåre Fugleholm.

Oliver Iserhorst Pedersens svulst sad lige ved siden af hypofysen og det center, hypothalamus, der overordnet styrer hormonsystemet. Samtidig sad den tæt på synsnerverne og fornix, som er involveret i vores korttidshukommelse.

- Det er et af de sværeste steder at komme til, fordi det ligger helt inde midt i hovedet, så der kan bestemt være en pris at betale i forhold til, at man får et varigt mén eller gener, fortæller Kåre Fugleholm.

Det var altså ikke blot Olivers karriere som professionel fodboldspiller, der var på spil. Det var også hans akademiske potentiale, der risikerede at blive påvirket. Og hele hans øvrige liv, hvis hormoncentret, synsnerverne eller hukommelsen blev beskadiget under en operation.

Olivers hjerne før og efter operationen (Foto: Rigshospitalet © DR / Foto: Rigshospitalet © DR)

På Rigshospitalet blev han scannet igen. Scanningen viste, at blødningen var væk, og at svulsten i sig selv var blevet mindre og ikke var et problem. Lægerne anbefalede derfor ikke en operation på det tidspunkt.

I stedet blev Oliver sendt hjem med besked om, at han kunne leve et normalt liv, men at fysisk anstrengelse eller et hovedstød måske kunne forårsage en ny blødning. Og med en træls anbefaling.

- Jeg blev sendt hjem og fik at vide, at de ikke syntes, jeg skulle spille fodbold. Det var virkelig worst case for mig, fortæller Oliver.

Hasteindlagt juledag

Trods lægernes advarsel genoptog Oliver fodboldspillet, da sommeren gik på hæld.

Risikoen var kalkuleret. Han følte sig rask og startede op med Skive IK i efterårssæsonen 2017. Og knoklede på.

Fast besluttet på at spille top-fodbold igen.

Drenge-drømmen skulle ikke knuses af en tilfældig bold i hovedet, og lægerne kunne ikke entydigt sige, om det rent faktisk var bolden, som var skyld i forårets blødning og hovedpiner.

Alt så også lovende ud. I løbet af efteråret kom han i sit livs form og glædede sig til det nye år.

Men i julen 2017 væltede hans verden - igen.

- Op mod jul trænede jeg fysisk rigtigt hårdt sammen med en kammerat og en løbetræner, og det, som egentlig var gået rigtigt godt, føltes pludselig skidt. Jeg var udkørt og fik igen ondt i hovedet. Juleaften blev mit syn sløret, jeg væltede vinglas og måtte lægge mig, husker Oliver.

Juledag blev han fløjet til Rigshospitalet.

Oliver havde fået en ny blødning ved svulsten midt i hjernen, og hvor lægerne i foråret ikke anbefalede en operation, gjorde de det nu. En tredje blødning kunne betyde, at han ikke ville overleve.

Men blødningen skulle fortage sig, inden de ville fjerne svulsten. Og denne gang var ordren klar: Oliver måtte intet lave i de følgende tre måneder.

Der er lang vej fra at juble med sine holdkammerater med Skive IK og pludselig skulle finde en ny identitet. (Foto: ©Anders Kjærbye © fodboldbilleder.dk)

- Det var den hårdeste periode i mit liv til dato. Modgang er én ting, men modgang, når man ikke kan gøre noget og føler, man er magtesløs, er modbydelig at være i. Jeg har tidligere været vant til at have nogle strategier at handle efter, hvis jeg har mødt modgang, men dem kunne jeg ikke gøre brug af her, fortæller Oliver.

Væk var al træning, og Oliver måtte gå på orlov fra sit HD-fjernstudie, som han havde været indskrevet på siden august. Selvom vennerne var trofaste, og kæresten holdt ved, så blev de måneder, der fulgte efter indlæggelsen henover nytåret et vendepunkt for den nu 23-årige, unge mand med de store drømme.

- Det er ikke en periode, jeg er stolt af. Jeg havde ingen dagligdag, og jeg kom bare længere og længere væk fra den person, jeg kendte mig selv som. Men det var også i den periode, jeg lærte, at min identitet ikke er at være fodboldspiller eller sportsmand, forklarer Oliver Iserhorst Pedersen.

Ekstremt sjældent tilfælde

Den 21. marts 2018 var lægerne klar til at åbne Olivers hoved. Der var meget på spil. Han hæftede sig især ved, at risikoen for at blive lam i et ben var 10 procent.

Overlægerne Kåre Fugleholm og Lars Poulsgaard var mændene med planen for, hvordan operationen skulle udføres.

Der var tale om en for Oliver stor operation, men det var samtidigt en operation, de to kirurger havde lavet mange gange.

Oliver Iserhorst Pedersen i sygesengen lige efter operationen. På det tidspunkt ved de ikke, hvordan hans fremtid kommer til at se ud. (Foto: PRIVATFOTO)

De gik ind i hovedet gennem panden. Efter et snit bag hårgrænsen trak de huden ned foran ansigtet og savede et hul i hjerneskallen, løftede pandelapperne op og skilte lugtenerven fra.

Ad den vej kunne de med mikroskop komme helt ind til hjernens centrum. Men trods scanninger og undersøgelser forud, ventede der de to specialister en overraskelse, da de nåede ind til problemet:

- Kraniofaryngenomer har nogle cyster i sig med en motorolielignende substans. Det var der ikke her, og efterhånden som vi kom frem, kunne vi se, det lignede et kavernom, som vi er mere vant til at operere for i hjernestammen, fortæller Kåre Fugleholm.

Et kavernom, eller et kavernøst angiom, som det også hedder, er en formentlig medfødt tilstand, hvor der dannes en samling af små og skrøbelige blodkar, der knudrer sig sammen som et garnnøgle og bliver til en knude.

Den vokser ikke som andre svulster, ved at cellerne deler sig ukontrollabelt, men istedet ved små blødninger og udsivning af blod.

De er ikke så ualmindelige som kraniofaryngenomerne, men det er yderst sjældent at finde en der, hvor lægerne fandt Olivers:

- Selv ikke de mest erfarne hjernekirurger i verden ville vente at finde et karvenom derinde. Det er så ekstremt sjældent, at der kun er offentliggjort ganske få artikler i verdenslitteraturen om det her, fortæller overlægen.

Uvidende om sin medicinske sensation vågnede Oliver Iserhorst Pedersen op efter operationen.

Lægerne havde været inde og pille i det inderste af hans hjerne. Det var lykkedes dem at fjerne kavernomet på nær måske en meget lille rest. Oliver var helbredt.

Men smerterne i ugerne efter operationen var store.

- Mit hoved var meget hævet, og min pande lignede noget, der havde gået 12 runder med Mike Tyson. Det var voldsomt, husker Oliver.

Foruden smertestillende medicin var Oliver på hormonregulerende medicin, og familien blev overrasket over de mængder af mad, den unge mand kunne sætte til livs.

Alt sammen midlertidige påvirkninger ovenpå hjerneoperationen og en følge af den medicin han skulle tage, forklarer overlægen.

Men det betød også, at der på kort tid røg 30 ekstra kilo på kroppen.

Dem tænkte Oliver ikke på i første omgang. Han kæmpede for at komme hjem fra hospitalet og igang med sin hverdag og fodbolden.

I august genoptog han sit fjernstudie, og hen over efteråret 2018 gik han igang med at styrke- og løbetræne igen.

Han ville af med de mange ekstra kilo. Men noget var forandret. Kroppen ville ikke, som Oliver ville.

- Det var hårdt at erkende, at jeg var nødt til at hvile i løbet af dagen. Jeg mener - jeg var kun 22 år, siger han om efteråret 2018.

To år tidligere kæmpede Skive IK med Hobro om oprykning til superligaen. (Foto: Jan Sand © Jan Sand)

Tilbage på banen

I januar 2019 var han endelig tilbage på grønsværen.

Nu træner han med Kjellerups 2. divisionshold og er lykkelig for igen at have bolden i fødderne:

- Det er en kæmpe glæde. Det er det fedeste. Tiden flyver afsted, når jeg er på banen, og jeg føler mig hjemme.

Han mangler fortsat at tabe omkring 12 kilo, før han er tilbage på sin vægt før operationen, men fornemmelsen for spillet og bolden er intakt:

- Det at lave en god førsteberøring, en god afslutning og følge den ind i målet. Det har jeg bare glædet mig til at gøre igen, og jeg glæder mig hele tiden til næste træning. Jeg er på vej tilbage i den hverdag, jeg har savnet så meget.

I dag træner Oliver Iserhorst Pedersen med 2.divisionsholdet i Kjellerup. Dog stadig et stykke fra topformen før svulsten. (Foto: Marie Frank Mitchell © dr)

Styrket som menneske

Ikke alt er dog helt som før.

Koncentrationen driller, når det kommer til at holde fokus i lang tid ad gangen.

Hukommelsen er heller ikke helt skarp, og han bliver stadig hurtigere træt, end han har været vant til.

Men overlæge Kåre Fugleholm, som er manden der opererede Oliver, er overbevist om, at de udfordringer, den unge mand føler sig begrænset af her et år efter den store operation, langsomt vil blive mindre og færre:

- Det er dels nogle forbigående forstyrrelser i hans hormonsystemer, som er forårsaget af, at vi har været derinde og rode. Han er et ungt menneske og er ikke færdigudviklet i hjernen, før han er 25 år. Så han skal nok få genetableret det, der er påvirket, siger Kåre Fugleholm.

- Jeg ser ikke nogen egentlige begrænsninger i den måde, han kan udfolde sig på. Faktisk tænker jeg, at han er kommet styrket ud som menneske og muligvis også som fodboldspiller, lyder konklusionen fra lægen.

Kåre Fugleholm slår samtidig fast, at bolden i hovedet måske var den udløsende faktor, men at den ikke i sig selv var skyld i kæppen i hjulet på fodbolddrømmene.

- Den første blødning betød, at vi fandt ud af, at der var en knude, men bolden skabte ikke problemet bag. Det er han formentlig født med.

Drømmen lever stadig

Oliver Iserhorst Pedersen har gennem hele forløbet haft fodbolden og en tilbagevenden til grønssværen for øje. I dag kan han godt se, at det ensporede fokus kan virke underligt.

Der var stadig fokus på fodbolden og ikke, hvilke alvorlige konsekvenser det kunne have.

- Det har mine kammerater og jeg også grinet lidt af. Men jeg tror, det er fordi, det lå så dybt i mig, at den første tanke, når jeg blev skadet, altid var: Hvor lang tid tager det her? Så det kombineret med store drømme og en barnlig ærgerrighed er nok forklaringen.

Det fokus var med til at holde frygten for et liv som invalid på afstand.

Og drømmen om en professionel fodboldkarriere lever stadig - også selv om det er godt et år siden, det stod klart, at svulsten i Olivers hoved var en, der kunne have kostet ham livet.

- I dag forholder jeg mig til de skridt, jeg bevæger mig frem med, og som skal danne fundamentet for, at jeg kan jagte nye mål. Mine mål er blevet mere langsigtede, men drengedrømmen lever. Og så husker jeg at nyde at spille fodbold, jeg har jo fået en ny chance, siger Oliver.

Facebook
Twitter