Færre bliver bæltefikseret: Liselotte bliver masseret af en fysioterapeut, inden hun mister kontrollen

Akut-fysioterapeuter giver patienter i psykiatrien i Herning ro på for at undgå situationer med tvang.

Fysioterapeuter har i snart to år været en vigtig brik til at undgå voldsomme episoder og bæltefikseringer i psykiatrien i Herning.

De kan møde op akut, når der er brug for det, og de skifter patientens fokus fra det svære i hovedet til ro i kroppen med eksempelvis boldmassage, badminton eller en gåtur.

Den rolige kontakt er afgørende for blandt andre 19-årige Liselotte Petersen, når hun er indlagt.

- Jeg har meget pres i hovedet, når jeg har det skidt. Det med at flytte fokus over på kroppen i stedet for at mærke det andet - det virker rigtig meget, fortæller hun.

Liselotte Petersen har bipolar lidelse og borderline. Når det rammer hårdt, kan hun miste kontrollen, skade sig selv og råbe og skrige. Hun har flere gange været bæltefikseret.

- Det er voldsomt. Det føles som et angreb og ikke som en hjælp. Jeg ved godt, det nogen gange har været nødvendigt, men det kan næsten være helt traumatiserende, siger hun.

Nu når det dog ikke længere så vidt. Når hun har det svært, kommer der i stedet en akut-fysioterapeut, og spørger, hvad hun har brug for.

- Det giver en enorm tryghed at vide, at der er en anden vej ud. Jeg føler, jeg får chancen for at vælge anderledes, og det er mega fedt, siger Liselotte Petersen.

Fra SATS-pulje til permanent ordning

Meget tyder på, at det har en god virkning på patienterne, når fysioterapeuterne hjælper til i psykiatrien.

I 2016 blev 97 patienter fikseret med bælte i psykiatrien i Herning Kommune, mens det i år blot drejer sig om 35 indtil videre.

De er derfor godt på vej til målet om at halvere antallet inden næste år.

Det to-årige projekt i Herning er betalt af SATS-puljen, som er penge, der årligt bliver tildelt til særligt de svagere grupper i samfundet.

Ud over at antallet af bæltefikseringer er faldet, viser evalueringer, at patienterne er blevet gladere.

Poul Videbech, der er professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup, er begejstret for resultaterne.

- Det er enormt interessant, for det viser, at man kan øge patienttilfredsheden og mindske tvangen ved at sætte nogle ekstra hænder i spil i tilspidsede situationer, siger han.

På baggrund af de gode resultater fortsætter psykiatrien i Herning med ordningen for egen regning. Afdelingen skal betale en million kroner om året, og pengene er godt givet ud, mener Poul Videbech.

- Jeg mener klart, det er en god forretning at investere i fysioterapeuter, for samfundet kan spare penge, hvis man ser på overdødeligheden blandt psykiatriske patienter.

Liselotte Petersen slapper af, når fysioterapeuten bruger den orange massagebold. (Foto: Rasmus Krieger)

Ekstra penge hvis flere skal følge trop

Danske Regioner vil nu kigge nærmere på erfaringerne fra psykiatrien i Herning, fortæller Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for organisationens social- og psykiatriudvalg.

- Medarbejdere som eksempelvis fysioterapeuter, der gør, at man har mere fokus på krop og bevægelse - det er nogle erfaringer, vi skal tage med os videre, siger hun.

Andre psykiatriske afdelinger har også haft succes med at få færre bæltefikseringer, og metoderne har elementer tilfælles med akut-fysioterapeut-modellen i Herning.

- De steder, hvor det er lykkedes os at nedbringe tvang og have færre konflikter, skyldes det helt klart, at vi har flere medarbejdere, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Men pengekasserne er pressede overalt, og det er svært at få råd til medarbejdere, som går ud over normeringen.

Derfor er det ikke let at udbrede lignende tiltag, eftersom SATS-puljemidlerne er udløbet.

- Først og fremmest skal der det til, at vi har flere ressourcer til rådighed til psykiatrien de kommende år, slår hun fast.

Forskellen er mærkbar

19-årige Liselotte Petersen ved, hvor mærkbar forskellen er, når fysioterapeuterne ikke kan troppe op med kort varsel, som de kan i Herning.

Hun har tidligere prøvet at være indlagt i Viborg, men det har hun ikke lyst til igen.

- Jeg ville ikke kunne holde ud at være der, fordi jeg ved, hvor meget det betyder at have fysioterapeuterne her, siger hun.

Hun håber derfor, at flere psykiatriske afdelinger rundt omkring finder penge til at lave lignende tiltag.

- Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe hjælp, og det vil det jo også være alle andre steder, siger Liselotte Petersen.

Facebook
Twitter