Store flokke af heste redder plejen af vigtige naturområder landet over.
Indtil april var det køer, der stod for at holde græsset nede i 43 statslige naturområder. Men det blev stoppet, fordi græsset er forurenet med PFAS.
Nu har man i stedet fundet heste, der kan græsse i 33 af områderne.
- Så vi er nået rigtig langt i forhold til den naturpleje, der er så vigtig, siger kontorchef i Naturstyrelsen, Jesper Tranberg.
Det var et problem at lade kvæg spise græs, der er forurenet med PFAS, fordi stofferne kan vandre videre til mennesker, når de spiser kød fra dyrene. Det problem er ikke aktuelt med heste.
Agger Tange er ét af de steder, hvor heste hjælper naturen på vej, selvom området er PFAS-forurenet.
Fødevarestyrelsen: Heste tager ikke skade af PFAS-græs
Det er Fødevarestyrelsen, som har godkendt, at heste kan bruges som alternativ til køer i naturområderne.
- Vi vurderer, at man spiser så lidt hestekød, at man ikke behøver bekymre sig om et lille flourindhold i hestekød, forklarer kontorchef Henrik Dammand Nielsen i Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen råder generelt også til, at du højst spiser hestekød en gang om ugen, da der også kan være risiko for indhold af dioxin, som har negative effekter for mennesker.
Han understreger, at græsningen i området med højt indhold af PFAS ikke er sundhedsskadelig for hestene selv.
- Hvis det havde været et problem for hestene, havde vi naturligvis ikke givet hestene mulighed for at græsse på de her arealer, siger han.
Hos mennesker mistænker man, at PFAS-stoffer på lang sigt kan give problemer med for eksempel kolesteroltal og vaccinationsmodtagelighed, pointerer Henrik Dammand Nielsen.
- Sådan noget er jo typisk ikke det store problem hos dyr, som lever relativt kort. Derfor er der ikke nogen sammenhæng mellem mellem PFAS og dyrevelfærd, siger han.
Hestemulerne sikrer hjemmet for sjældne fugle
På Agger Tange i Thy har landmand Jens Christian Sørensen netop sat 110 shetlands-ponyer ud på græs. Han er tryg ved at lade dem græsse her.
- Helt sikkert. Jeg nyder at se dem her. Det er skønt, især her om sommeren, siger han.
Det er afgørende for de sjældne vadefugle på tangen, at engene bliver afgræsset, fortæller skovrider Ole Noe fra Naturstyrelsen Thy.
- Når de skal finde et område at etablere deres rede i og begynde at ruge, så går de efter sådan nogle engarealer, hvor plantedækket ikke er ret højt. Og det er det, der bliver skabt ved den her afgræsning.