Fiskeriforening i historisk udspil: Vil vinke farvel til hver femte danske fisker

Staten skal hjælpe fiskere med at træde ud af erhvervet, mener Danmarks Fiskeriforening.

Danmarks Fiskeriforening beder om en ophugningsstøtte til de fiskere, der vil ud af erhvervet. Til fiskerne i Nordsøen foreslås 150 millioner kroner støtte og 75 millioner kroner til fiskerne i Østersøen. Fiskeriforeningens formand vurderer, at det vil dreje sig om mellem 75-100 fartøjer. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Der er for mange fiskere og for få fisk, der må fanges.

Og for at redde dansk fiskeri, er Danmarks Fiskeriforening nu klar til at sige farvel til hver femte danske fisker.

- Desværre er det nødvendigt. Det er nødvendigt, for at fiskerne i fremtiden skal have et økonomisk bæredygtigt fiskeri, siger formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen.

Udmeldingen kommer som en direkte konsekvens af blandt andet Brexit, hvor danske fiskere har måttet afgive dele af deres fiskekvoter, og problemer med fiskebestandene i Østersøen.

I forlængelse af udmeldingen beder fiskeriforeningen om støtte til hjælp med at tilpasse den danske fiskerflåde.

Mere præcist 225 millioner kroner, som skal gå til at ophugge skibe hos de fiskere, der vil ud af erhvervet.

- Staten skal gå ind og hjælpe os, fordi vores fiskerettigheder er blevet brugt til at betale for en handelsaftale med briterne i forbindelse med Brexit, siger Svend-Erik Andersen.

- En så stor nedgang i fiskerimulighederne har konsekvenser for erhvervet. Og det, mener vi ikke, er fair over for den enkelte fisker. Det er jo fiskernes penge, man har brugt til at betale for den aftale.

Siden 1975 har Bo Spurr Nielsen været fisker. Han kunne godt være fristet af en ophugningsordning, hvis det betød, at han økonomisk kunne komme ud af erhvervet på en god måde. Men han tvivler på om 225 millioner kroner til en ophugningsstøtte er nok. (Foto: Sean Kelly Christensen © DR Nyheder)

'Vi er blevet alt for mange'

På fiskekutteren ’Moonlight’ er Bo Spurr Nielsen i gang med de sidste forberedelser, inden han sætter kurs mod fiskepladserne ud for Hanstholm Havn.

Men snart kan det være slut. Han kunne nemlig godt forestille sig at forlade faget, hvis Danmarks Fiskeriforening udspil bliver til virkelighed.

- Hvis der bliver mulighed for at kunne trække sig tilbage og beholde lidt af skindet på næsen, så gør jeg det, siger den 68-årige fisker.

Han mærker tydeligt det problem, som har fået fiskeriforeningen til at reagere.

- Vi mærker, at alle de både, der plejer at ligge på britiske områder, er kommet ind i dansk farvand og ligger og fisker. Vi er blevet alt for mange samlet på et lillebitte område og udkonkurrerer hinanden fuldstændig.

Bo Spurr Nielsen har været selvstændig fisker, siden han var 19 år gammel, og derfor føles et muligt farvel til livet på havet også særligt.

- Det var ikke det, der var meningen, for nu har jeg lige moderniseret båden og brugt en masse penge. Jeg havde håbet, jeg kunne have fortsat 7-8 år endnu. Men der er ikke meget ved at blive ved med at fiske, hvis det går baglæns fra år til år.

Forsker bakker fiskeriforeningen op

Fiskeriforeningen får opbakning til deres forslag fra Lone Grønbæk, der er institutleder og lektor på Institut for virksomhedsledelse og økonomi på SDU.

Hendes særlige forskningsområde er fiskeri og ressourceøkonomi, og hun vurderer, at det giver god mening at skære i den danske fiskerflåde.

- Der er særligt en overkapacitet i fiskeriet, fordi der er en afledt effekt af Brexit. Så lige nu er der et øget pres på hele den resterende danske ressource. Og hvis vi skal redde fiskeriet, er vi nødt til at få det pres ned.

Hun mener ikke, det er realistisk for den enkelte fisker at træde ud af erhvervet på egen hånd uden hjælp.

- Det kan de ikke bare, fordi de har enormt store investeringer bundet i deres fartøjer. Fiskerne har brug for et incitament til at komme ud af fiskeriet med fartøjerne. De har ikke bare råd til at lade dem ligge.

Derfor er en ophugningsstøtte en god mulighed – og måske den bedste - for at få fiskerne til at droppe fiskeriet, vurderer Lone Grønbæk.

- Der står nogle fiskere, der skal træffe et valg om, hvorvidt de skal fortsætte i fiskeriet og søge hvileløst efter fisk, eller om de skal tage imod den her støtte og på den måde være med til at reducere kapaciteten i fiskeriet og forbedre vilkårene for de resterende fiskere.

I Østersøen er fiskerne særligt hårdt ramt af dårlige muligheder for at fiske torsk. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

'Det er en nødvendighed, kan vi se'

Når Danmarks Fiskeriforening i dag holder generalforsamling vil udmeldingen være øverst på dagsordenen. Blandt deltagerne er både fiskere og fiskeriets minister, Rasmus Prehn (S).

Fiskeriforeningens formand mener, at der vil blive taget godt imod udmeldingen – i hvert fald hos fiskerne.

- Der er mange fiskere, der er i den situation, at de efterspørger en mulighed for at træde ud af erhvervet. Det er klart, at den alvorlige situation har vi reageret på, siger Svend-Erik Andersen.

Fiskeriformanden forstår godt, hvorfor nogen kunne undre sig over deres udmelding.

- Det er måske lidt ærgerligt for en forening, der repræsenterer fiskerne, at skulle reducere medlemmerne, men det er en nødvendighed, kan vi se.

- Nu håber vi, at ministeren også kan levere på vores forespørgsel.

Hvorfor er det staten, som skal gå ind og hjælpe jer?

- Det er jo fiskernes penge, man har brugt til at betale for handelsaftalen med briterne. Derfor er det også ganske rimeligt, at man kompenserer fiskerne for de tabte fiskerettigheder. Og det er også rimeligt, at der bliver lavet en tilpasning af flåden til de fremtidige fiskerimuligheder.

Minister tager godt imod udspil

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) kalder Danmarks Fiskeriforenings udspil et ”konstruktivt indspark.”

- Det kan være den rigtige løsning at arbejde med en ophugning, sådan at der er færre fiskere, der skal konkurrere om de fisk, der er tilbage. Det vil sikre en fair konkurrence, og det vil sikre os mere bæredygtighed, siger han.

Fiskeriforeningen har selv foreslået, at pengene til ophugning blandt andet skal komme fra den såkaldte Brexit-reserve. Det er penge, der bliver givet af EU som hjælp til de medlemslande, regioner og sektorer, der bliver særligt hårdt ramt af Storbritanniens farvel til EU.

Ministeren er åben for at bruge nogle af disse penge på fiskerne i Nordsøen, mens der ifølge ham må findes andre muligheder i Østersøen.

- Først og fremmest skal EU være enige om, hvad vi får af midler i Brexit-reserven. De penge skal være klar, så skal vi have forhandlinger på Christiansborg med de medvirkende politiske partier og så laver vi en aftale derfra, siger Rasmus Prehn, der forventer at have noget klar i løbet af ’nogle måneder’.

De 225 millioner kroner, som fiskeriforeningen har foreslået til ophugningsstøtte, tænker Rasmus Prehn er et ’realistisk’ beløb at komme op i. Ministeren vil dog ikke garanteret noget helt fast endnu.

- Men der er et kæmpestort behov, og for hver dag, der går, er det hårdt for fiskerne, og derfor skal vi skynde os med det her.

Facebook
Twitter