Flere børn bliver anbragt et sted, de kender i forvejen: Helle er plejemor for sine niecer og nevø

Når børn og unge ikke kan bo hos deres forældre, bliver flere anbragt hos familiemedlemmer eller andre nære relationer.

- Det var selvfølgelig en omvæltning for børnene, men det var nemmere at flytte ind hos 'onkel og tante' fremfor hos en plejefamilie, som de aldrig havde hørt om før, siger Helle Dansbo, der i otte år har været netværksplejemor. (Foto: PRIVATFOTO)

Flere børn bliver anbragt hos den nære familie eller hos tætte relationer, når de ikke trives derhjemme eller har brug for særlig støtte.

Det kaldes netværksplejefamilier og bliver brugt i stedet for at sende barnet i en "fremmed" plejefamilie eller i en institution.

Helle Dansbo og hendes mand er plejeforældre for deres to niecer og en nevø. Det er otte år siden, at det stod klart, at børnene på dengang henholdsvis 2, 7 og 8 år ikke længere kunne bo hos deres deres biologiske forældre. Kun en uge efter kunne de flyttede ind hos deres onkel og tante Helle.

- Det er en kæmpestor fordel, at vi kender børnenes bagland, og de problematikker og situationer, som børnene stod i. Det har gjort, at det var nemmere at gå ind og støtte børnene fra starten af, forklarer Helle Dansbo.

Antallet af netværksplejefamilier er steget med 17 procent siden 2011, så der ved seneste optælling i 2018 var 1.041 netværksplejefamilier, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Stigningen skyldes, at kommunerne har fået øjnene op for det positive og trygge ved, at et barn bliver i familien, mener Jill Mehlbye, der er seniorforsker hos VIVE - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

- Kommunerne er i højere grad på ressourcerne i netværket og værdien af, at barnet bliver i sin egen familie frem for at skulle etablere sig i en helt ny familie, siger hun.

Familiebesøg og fester udfordrer

En netværksplejefamilie er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning for barnet. For det kan være svært for netværksplejefamilien at sige fra over for forældrene. Derfor er det vigtigt med nogle klare aftaler, pointerer Jill Mehlbye.

Det har de også mærket i Helle Dansbos familie. For eksempel var det pludselig kommunen, der skulle bestemme, hvornår Helle Dansbo og hendes mand måtte få besøg af mandens bror, fordi han også er far til deres plejebørn.

- Jeg kan ikke bare sige, at nu har jeg lige lyst til at ses med min svoger. Det er der jo andre, der har lavet regler for, forklarer Helle Dansbo.

Til familiesammenkomster kan problematikken også opstå: Er børnene afsted med plejefamilien, eller er de afsted med deres biologiske forældre?

- Det har været rigtig svært for alle parter. Det er svært for børnene at gebærde sig i, det er svært for forældrene, og det er svært for os. Men alt i alt er det blevet rigtig, rigtig godt, siger Helle Dansbo.

For at en netværksplejefamilie skal kunne fungere, mener Helle Dansbo, at den rigtige støtte og hjælp er afgørende.

- Det kræver, at der er støtte fra myndighederne, og at der er opbakning til både den biologiske familie og til plejefamilien, fordi det er nogle helt andre udfordringer, man står i, end ved de generelt godkendte familier, siger hun.

'Tante og onkel' er billigere end andre plejefamilier

I de otte år, Helle Dansbo og hendes mand været netværksplejefamilie, har de bidt mærke i, at der er kommet flere som dem.

Det får Helle Dansbo til at frygte, at nogle kommuner bruger løsningen som en "sparemodel". Det er nemlig billigere at bruge netværk frem for andre plejefamilier.

Derfor er Helle Dansbo og hendes mand aktive i den nystartede forening 'Netværksplejefamilier i Danmark'. De arbejder for, at netværksplejefamilier skal have samme betaling som generelt godkendte plejefamilier, der får vederlag 'takseret ud fra barnets belastningsgrad'.

Foreningen taler også for, at netværksplejefamilier skal godkendes af det sociale tilsyn, ligesom andre plejefamilier bliver.

- Det vil betyde, at vi fik nogle, der holdt øje med, at det, vi gør, rent faktisk er i orden, og at vi får noget rådgivning til, hvordan vi skal forholde os i forskellige situationer. For det er altså en kæmpe opgave at have ansvaret for andre folks børn, siger Helle Dansbo.