Flere demente dysses ned med antipsykotika: 'Det er en medicinsk spændetrøje'

Forbruget af antipsykotisk medicin til demente er fortsat meget højt trods handleplan.

Omkring 35.000 danskere over 65 år har fået stillet diagnosen demens, men Nationalt Videnscenter for Demens skønner at flere end 80.000 lider af sygdommen. (Foto: Grafik: Signe Heiredal - DR)

Mennesker med demens kan blive urolige eller udadreagerende. For at dæmme op for det får flere af dem antipsykotisk medicin.

Målet var ellers at halvere brugen af netop den type medicin, da Folketinget i 2016 vedtog en demenshandleplan.

Men foreløbigt er brugen i stedet steget en smule.

I 2016 fik 25,3 procent af de demente plejehjemsbeboere antipsykotisk medicin. I 2020 var tallet 27,5 procent, viser den seneste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

- Behandlingen øger risikoen for blodpropper, og der er 35 procent øget dødelighed hos ældre mennesker med demens, forklarer Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Hun ser det derfor som en bekymrende høj andel.

Man kan også blive sløv og få parkinsonlignende symptomer som stive arme og ben. Der er øget risiko for at falde og brække et ben eller en arm, så man risikerer at blive sengeliggende.

Der er stor forskel på behandlingen i kommunerne: I Albertslund er det mere end hver anden demente plejehjemsbeboer, som får antipsykotisk medicin. I Morsø Kommune gælder det færre end hver tiende.

- Det er ret alvorlige forskellige, og det er jo ikke, fordi borgerne er mere sindslidende i den ene kommune end i den anden, siger Gunhild Waldemar.- Så der må være nogle andre ting omkring kulturen og blandt lægerne og personalet, der tager sig af de her patienter. Måske også mulighed og normering.

I Holstebro Kommune er det mere end 40 procent af de demente plejehjemsbeboere, som får antipsykotisk medicin.

- Jeg synes, det er skræmmende. Jeg er bange for, at der ikke er styr på det, siger Jytte Pilgaard, der er formand for pårørenderådet på Plejecenteret Bakkebo i Vinderup i Holstebro Kommune.

Hos Alzheimerforeningen i Midt- og Vestjylland håber formand Gitte Kjærgaard, at færre plejehjemsbeboere i fremtiden vil få den antipsykotiske medicin.

- Det er jo i bund og grund en medicinsk spændetrøje, når man får den slags medicin. Det er jo ikke udviklet til mennesker med demens. Det er udviklet til mennesker, der er psykotiske, siger hun.

Problemet er allerede under lup, og flere indsatser er sat i værk, forklarer formand for social- og sundhedsudvalget i Holstebro Kommune, Jens Christian Hedegaard (V).

- Som udgangspunkt er der styr på det, men det er klart, at når vi kommer så relativt dårligt ud i en undersøgelse som den her, så interesserer det os rigtig meget, siger han.

Sammen med demenshandleplanen i 2016 blev der afsat 470 millioner kroner til at nedbringe brugen af medicinen. Den har Vallensbæk Kommune, der ligger nr. 2 på listen, fået del i.

- Og den er vi i gang med at bruge på bedste vis, siger Jytte Bendtsen, der er konservativ formand for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk kommune.

Plejepersonalet i Vallensbæk er ved at blive uddannet i personcentreret omsorg som alternativ til medicinen.

Albertslund Kommune, som topper listen, ønsker ikke at stille op til interview i dag.

I England er der god erfaring med at anvende forbruget af antipsykotiske lægemidler hos ældre med demens som indikator for, hvordan udviklingen på demensområdet går. (Foto: Grafik: Signe Heiredal - DR)

Flere hænder kan erstatte medicin

Hos Ældresagen deler man bekymringen over den rundhåndede brug af antipsykotisk medicin, som ses i flere kommuner.

Problemet skal afhjælpes fra centralt hold, mener seniorkonsulent i Ældresagen, Anna Wilroth:

- Vi kæmper med en lav normering på plejehjem. Det er svært at rekruttere, og vi kæmper med en manglende faglighed. Så vi har jo også nogle strukturelle problemer, som vi også bliver nødt til at kigge på, siger hun.

Hos fagforeningen FOA ser de flere ansatte på plejehjemmene som en væsentlig del af løsningen.

- Når man arbejder med borgere, som er demente, så kræver det ro og regelmæssighed. Det betyder, at personalet skal have tid til at være omkring dem. Det vil være med til at gøre, at man ikke skal bruge den her medicin i det omfang, vi ser nu.

Arbejdsbukser kan hjælpe en gammel smed i bad

Den sted i landet, hvor den mindste andel af mennesker med demens får antipsykotisk medicin, er på Limfjordsøen Mors. Her gælder det for 9,3 procent.

I samarbejde med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, læger og psykiatri er personalet blevet efteruddannet i at tackle situationer, der kan give konlikter, ved at tage udgangspunkt i den enkelte beboers livssituation. Det er der især fokus på, når en ny beboer kommer til et plejehjem.

- Hvis en borger er meget udadreagerende, kan det godt være, at man må have én person på den beboer hele tiden, forklarer formand for Udvalget for social, sundhed og beskæftigelse i Morsø Kommune, Henning Sørensen (V).

På den måde bliver personalet hurtigt klogere på beboerens reaktionsmønstre og relationer, så man kan undgå, at uro eskalerer og bliver til konflikter.

For eksempel var der en pensioneret smed med demens, som nægtede at gå i bad om morgenen. Men en dag havde han tilfældigvis arbejdsbukser på under en gåtur, og efter turen sagde han selv til plejepersonalet, at han hellere måtte komme i bad, nu hvor han havde været på arbejde.

- Typisk har vi troet, at alle dem, der kommer på plejehjem, skal op mellem kl. 7 og 9 og så i bad og vaskes. Men ham, der havde været i et sort fag, var jo ikke vant til at være i bad fra morgenen af. Det plejede han jo at gøre, når han kommer hjem fra arbejde, fortæller udvalgsformanden.

Herefter blev det en fast rutine, at den gamle smed fik arbejdsbukser på, gik en tur, og så forløb badet fuldstændig uproblematisk.

Det har kostet lidt ekstra i efteruddannelse af personalet. Men det var en engangsinvestering.

- Siden man har fået det her kørt ind, har vi ikke ekstra personale på, siger Henning Sørensen.