Flere krisecentre for kvinder bekymrer: ’Vi frygter, at nogen bliver rige på at hjælpe voldsofre’

Socialministeren vil nu sikre, at kvindekrisecentre ikke drives med profit for øje.

Prisen på landets 65 kvindekrisecentre svinger fra 1.500 kroner per døgn til 7.700 kroner per døgn. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Antallet af krisecentre for kvinder er de seneste år vokset betragteligt. I 2017 var der registreret 47 krisecentre, mens der lige nu er 65 godkendte centre.

Blandt de nye krisecentre er der flere, som er oprettet som kommercielle virksomheder – i modsætning til de non-profit organisationer, som historisk har stået for centrene.

Udviklingen bekymrer Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, der organiserer nonprofit-centrene.

- Vi frygter, at pengene ikke vil gå til de udsatte, men at de vil gå til afkast, og at der er nogen, der bliver rige på en samfundsopgave, som handler om at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn. Det mener vi er etisk forkert, lyder det fra formand Niels Christian Barkholt.

Også i kommunerne er der opmærksomhed på udviklingen. For taksterne varierer, så når krisecentrene sender regningen for kvindernes ophold til kommunerne, får de regninger på alt fra 1.500 kroner per

døgn
til 7.700 kroner per
døgn
.

Dét ønsker Kommunernes Landsforening at gøre op med.

- Derfor forsøger vi nu at få nogle aftaler på plads, der gør, at vi kan budgettere på området, for det har vi haft meget svært ved, siger Ulrik Wilbek (V), der er borgmester i Viborg og næstformand i KL's socialudvalg.

Risikerer at miste faglighed

Formanden for landsorganisationen af kvindekrisecentre, Niels Christian Barkholt, forstår kommunernes udfordring. Men for ham er det

afgørende
at kigge på kvalitet og krisecentrenes selskabsformer.

Derfor ønsker han, at der bliver kigget på at ensrette taksterne.

- Hvis man får flere og flere krisecentre, og der ikke er nogen, der tager ansvar for helheden, kan man risikere at udvande hele området og hele fagligheden. Det er vi voldsomt bekymrede for sker lige nu, siger Niels Christian Barkholt.

Kommunernes Landsforening forhandler i disse dage med regeringen om en ny økonomiaftale for 2021, og her kan det være en mulighed at indføre et fast loft over taksterne.

Og det vil give en positiv

effekt
, vurderer Ulrik Wilbek.

- Først og fremmest vil det betyde, at vi kender

budgetterne
, så vi ved, hvilke
udgifter
vi har i årene, der kommer, siger Ulrik Wilkbek.

Blandt de nye krisecentre er Trivselshusene Aps. De åbnede i løbet af 2019 tre private krisecentre.

Her

afviser
bestyrelsesformand Else Marie Kristiansen kritikken. Hun påpeger, at de har stor fokus på fagligheden, og at de eksempelvis ikke tager kvinder med misbrugsproblemer ind på deres centre, fordi de ikke har kompetencerne til det.

- Vi har en forretning, der skal løbe rundt, men vi har også en forpligtelse til at sørge for, at vores personale er ordentligt uddannet. Det koster penge ud over taksten, lyder det fra bestyrelsesformand for Trivselshusene Else Marie Kristiansen.

Selskabet har ifølge bestyrelsesformanden ingen forventning om at hive overskud ud til ejerne i år. Det kan dog komme på tale, når de er mere etablerede.

- Hvis ejerne skal trække penge ud, ville det være passende at sige, at de har haft en risiko ved at starte det op, og selvfølgelig skal de have noget for det, siger hun og uddyber:

- Men man kunne sætte et loft for, hvor meget man må trække ud hvert år, foreslår bestyrelsesformanden.

Minister vil undgå økonomisk spekulation

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) anerkender, at der er udfordringer med at styre området med de nye, private krisecentre. Derfor vil hun gerne se på KL's ønsker.

- Det er vigtigt, at midlerne til krisecentrene går til kvinderne og børnene og ikke til en eller anden overpris, siger ministeren.

Landsorganisationen af Krisecentre ser gerne, at det ikke er muligt at drive krisecentre med profit. Og netop den problematik er Astrid Krag opmærksom på.

- Det skal ikke være ønsket om at trække skattekroner ud til private lommer, der driver folk til at åbne et socialt tilbud som et kvindekrisecenter, siger hun og forklarer:

- Jeg kigger på, hvad man kan gøre for at stramme op, og sørger for, at

socialtilsynet
får nogle stærkere værktøjer til at slå ned de steder, hvor der er en økonomisk spekulation.

Facebook
Twitter