Flere unge skal have deres uddannelse tættere på

Regeringen ønsker at få en ungdomsuddannelse i flere byer, så unge ikke skal rejse så langt, og flere vælger at starte.

Børne- & Undervisningsministeriet undersøger muligheden for at lave en ungdomsuddannelse i flere mindre byer. Her er det elever på Ikast-Brande Gymnasium. (Foto: Martin Hansen - DR)

Det kræver sin by at have et gymnasie eller erhvervsuddannelse.

Du skal i hvert fald kigge mod større byer, når du som ung skal finde ud af, hvor du vil tage din ungdomsuddannelse. Men i fremtiden må det også gerne være i byer som Brande, Hadsund eller Korsør.

I hvert fald har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fået lavet et notat, hvor 15 byer er blevet udpeget. Her mener man, at der er grundlag for at undersøge mulighederne for at få en ungdomsuddannelse.

- Vi ved, at flere unge falder fra uddannelsen, hvis ikke de ligger i nærheden. Og når vi har brug for, at flere unge tager en ungdomsuddannelse, så er det jo ret uhensigtsmæssigt, at vi ikke har fået løst det problem. Det vil vi fra regeringens side tage initiativ til, siger hun.

Byerne er valgt efter, at postnumrene, hvori de ligger, som minimum skal have 10.000 indbyggere og ingen ungdomsuddannelse.

Det fremgår ikke af notatet, hvilke uddannelser der eventuelt kan ligge i de forskellige byer. Pernille Rosenkrantz-Theil er heller ikke klar til at konkludere noget endnu.

- Når vi har valgt at kortlægge det her, så er det selvfølgelig, fordi vi mener, at byer, hvor man har mere endd 10.000 indbyggere - og dermed en ret stor ungdomsgruppe - er der ingen grund til, at vi sender de unge mennesker i bus til et andet sted.

- Vi er ikke klar til at konkludere på, hvordan vi gør det her endnu. Det vil sige, at det, der kommer i dag, ikke er et regeringsudspil. Det vil komme inden for en overskuelig fremtid, siger ministeren.

På borgmesterkontoret i Ikast-Brande kommuner mener Ib Lauritsen (V) helt grundlæggende, at ministerens tanker lyder positive, men det skal debatteres og undersøges nærmere. For er det overhovedet levedygtigt?

- Det er sådan, at alle medaljer har en forside og en bagside. Det, at man ser positivt på at lave ungdomsuddannelse lokalt, det er den gode historie. Men vi skal først være sikre på, at det kan bære. Er der elever nok, og hvad betyder det for dem rundt omkring os i Herning, Ikast og Billund?

Borgmester Ib Lauritsen (V) i Ikast-Brande Kommune vil have det undersøgt nærmere, inden han siger 'Ja tak' til endnu en ungdomsuddannelse i kommunen. (Foto: Martin Hansen - DR)

Lokalt gymnasie lokker

450 unge fra Brande og omegn pendler i dag til eksempelvis Ikast, Herning eller Billund for at tage en ungdomsuddannelse.

Det er blandt andre Johanne Engelbrecht Dahl Pedersen på 18 år, der går i 3.G på det, der i dag hedder Ikast-Brande Gymnasium i Ikast.

Hvis hun havde valget, var hun startet på et gymnasium i Brande.

- Jeg vil umiddelbart tænke, at det er en god idé. For så er der mulighed for, at vi kan komme i skole meget tættere på, og så er der det med transporttiderne. Vi kan sidde og vente her en time på skolen for at komme hjem, siger hun.

Johanne Engelbrecht Dahl Pedersen kan sidde og vente en time på skolen i Ikast for at komme hjem til Brande. (Foto: Martin Hansen - DR)

Den samme konklusion når Clara Jørgensen frem til. Hun er 17 år og går i 1.HF samme sted.

- Der er gode muligheder begge steder. Jeg tror måske, jeg havde valgt Brande.

- Vi bruger jo rigtig meget tid på at vente på bussen eller i toget, hvor vi kunne have brugt tiden mere fornuftigt. Måske et fritidsjob eller lektier eller noget andet, siger hun.

Clara Jørgensen tror, hun havde valgt det nære gymnasium, hvis hun havde haft valget. (Foto: Martin Hansen - DR)

De to elevers rektor, Marianne Dose Hvid, forstår godt, at eleverne gerne vil være fri for unødvendig transporttid til ungdomsuddannelsen.

Men hvis regeringens notat bliver til virkelighed, vil det give udfordringer.

- I forhold til vores kommune er demografien ikke ligefrem opadgående for ungdomsårgangen. Vi har i dag et mellemstort gymnasium med fem nye 1. årsklasser på stx.

Så endnu en konkurrent vil have konsekvenser for Ikast-Brande Gymnasiums 663 elever.

- Det vil i hvert fald blive en anden skole, for vi vil ikke kunne tilbyde de studieretninger, vi har i dag. Og vi vil heller ikke kunne opretholde alle de valgfag, vi har. Så tilbuddet for eleverne vil blive smallere, siger hun og forsætter:

- Samtidig vil der også være flere faggrupper, hvor der kun vil være en enkelt lærer ansat. Og den effekt skal man ikke underkende, for det betyder noget for vidensdelingen. Det er faktisk noget, man som lærer har brug for.

Marianne Dose Hvid er rektor på Ikast-Brande Gymnasium med 663 elever. Hun vil nødigt miste eleverne fra Brande. (Foto: Martin Hansen - DR)

Afstand er mindre vigtig

Børne- og undervisningsministeren håber, at flere nære ungdomsuddannelser på sigt kan få flere til at tage en ungdomsuddannelse.

Og det bakkes op af Elise Stenholt, der er postdoc ved Aalborg Universitet. Hun har blandt andet forsket i lokaliseringen af uddannelsesinstitutioner og deres betydning for uddannelsesvalg.

- Det, jeg kan se i tallene fra eksempelvis Danmarks Statistik, er, at der en sammenhæng i, hvor langt de unge har til nærmeste gymnasium, og om de kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

- Jeg finder, at jo længere afstand, de har, jo mindre tilbøjelige er de til at starte på en gymnasieuddannelse. Så på den måde vil jeg tro, at hvis der bor nogle unge i de områder, som har meget langt til det nærmeste gymnasium, så vil man nok se, at der vil være flere, der vil være tilbøjelig til at søge ind på gymnasierne.

Men der er et stort men, understreger Elise Stenholt.

- Det, jeg også ser, er, at sammenhængen mellem afstand og hvorvidt man kommer i gang med en ungdomsuddannelse ikke er så stærk.

- Man ser for eksempel meget større forskelle på tværs af familiebaggrund, forældrenes uddannelse, forældrenes indkomst og folkeskolekarakterer. Det er noget af det, der har rigtig stor betydning for, om man kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Selve afstanden har en mindre betydning, siger hun.

Facebook
Twitter