Forbrugere vilde med økologi: Øko-areal fordoblet før tid

Målet er endnu mere økologi, men ifølge professor kan danske forbrugere ikke klare det alene.

Søren Sandgaard dyrker blandt andet økologisk korn, hestebønner, majs og kløvergræs. (Foto: Nicolaj Bøndergaard Madsen © dr)

Forbrugernes iver efter økologiske varer var til at få øje på.

Derfor tog planteavler Søren Sandgaard en stor beslutning.

For år siden omlagde han sit landbrug til økologi.

Søren Sandgaard overtog familiegården i 2015, og i 2018 begyndte han omlægningen til økologi. (Foto: Nicolaj Bøndergaard Madsen © dr)

- Vi kunne se, at de økologiske regnskaber var lidt bedre, og så tænkte jeg, at vi skulle prøve nogle nye udfordringer inden for planavl. Så var det nærliggende at lægge om til økologi, siger Søren Sandgaard, der er femtegeneration på gården i Aulum lidt nord for Herning.

Men han er langt fra den eneste.

På 12 år er arealet af økologisk landbrugsjord steget fra 150.000 til 301.000

hektar
. Et areal der næsten svarer til Fyn.

Dermed har regeringen nået en målsætning om at fordoble det økologiske landbrugsareal et år før, det var planlagt. Og det glæder fødevareminister Mogens Jensen (S).

- Det synes jeg, vi skal glæde os over. Det er vigtigt for Danmark og vores miljø, siger ministeren.

Mættet marked

Selv om stigningen af økologisk produktion er steget kraftigt – særligt de seneste fire år - så ønsker miljøministeren endnu en fordobling af det økologiske landbrugsareal.

- Det er klart, at det er sværere at nå, end hvor vi er nået nu. Men vi synes, det er en vision, der er vigtig for Danmark, for vi tror på, at der vil være efterspørgsel på de varer i fremtiden, siger Mogens Jensen.

Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi er overrasket over, hvor hurtigt omlægningen til økologi er gået. Men han advarer mod en målsætning på yderligere en fordobling.

- Man risikerer, at man ødelægger markedet. Det vil give et overudbud på økologiske

fødevarer
, og det vil presse priserne voldsomt ned, siger Jørgen E. Olesen

Han påpeger at dansk landbrug eksporterer 70-80 procent af sin produktion, og derfor mener han ikke, at forbrugerne i Danmark alene kan give en tilstrækkeligt efterspørgsel.

- Hvis vi skal have en omlægning til økologisk produktion, skal vi også have en langt langt større

eksport
af økologivarer. Det tror jeg,
potentielt
er en udfordring, og noget, som er ude af vores danske politikeres kontrol.

Mogens Jensen ser gerne en øget

eksport
, men sender en stor del af ansvaret videre til forbrugerne.

- I sidste ende handler det om at

forbrugeren
tænker; "ja, det her er en god måde at støtte bæredygtig produktion og dyrevelfærd." Og så smager de her økologiske produkter rigtig godt, siger Mogens Jensen.

Tror på fremtiden

Søren Sandgaard er parat til at kigge på både nye

afgrøder
som kartofler og durumhvede, og ser også gerne mere
eksport
til udlandet. Han kan også se risikoen for at der kommer en overproduktion af økologiske
fødevarer
.

- Vi skal være sikre på, at vi kan afsætte vores produkter til en nogenlunde pris, for ellers er der ikke meget idé i at være økolog. Så vi vil naturligvis gerne have, at forbrugerne køber noget mere, siger Søren Sandgaard.

Selv om markedet

tilsyneladende
er ved at være mættet, tror Sandgaard på fremtiden.

- Vi ser en

tendens
hos forbrugerne, at afsætningen af de økologiske varer stiger, så jeg er positiv, hvad fremtiden angår, siger Sandgaard.