Formand eller forkvinde? Mændene dominerer vores sprog

Overenskomstforhandlinger er i gang i hele landet, og her ser man ordet 'forligskvinde' blive brugt - i stedet for 'forligsmand', som historisk er mere brugt.

Langt flere ord i vores ordbog slutter på '-mand' frem for '-kvinde'. Men måske vil det se anderledes ud i fremtiden. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

Der er jævnligt fokus på ligestilling mellem kønnene i Danmark - men når man kigger i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog, er der lang vej igen.

187 ord ender på '-mand', mens kun 14 ord ender på '-kvinde'.

Men den markante forskel er der en god grund til, fortæller Pia Quist, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Danske ord der slutter på '-kvinde'
  • Dannekvinde
  • Foregangskvinde
  • Forkvinde
  • Forligskvinde
  • Forretningskvinde
  • Karrierekvinde
  • Ophavskvinde
  • Rådkvinde
  • Sportskvinde
  • Talskvinde
  • Tillidskvinde
  • Troldkvinde
  • Trælkvinde
  • Videnskabskvinde

Kilde: Dansk Sprognævns retskrivningsordbog

- Mange af ordene er jo jobtitler, der afspejler, at arbejdsmarkedet har været og stadig er meget kønsdelt. Ord som 'brandmand' og 'politimand' stammer fra en tid, hvor det kun var mænd, der var brand- og politifolk, siger hun.

Ordene er med til at fastholde stereotyper, og det er ikke tilfældigt, at der stadig er stor forskel i antallet af ord, der slutter på henholdsvis '-kvinde' og '-mand', mener Pia Quist.

- Så længe vi har et temmelig kønsopdelt arbejdsmarked, og der også er en skævvridning på de poster, der har titler som formand og forligsmand, så er det svært at se, at det bare ændrer sig fuldstændigt i sproget. Men det er noget, der hele tiden er i gang, siger hun.

Bevægelse i gang

I fremtiden kan man dog godt forvente, at det vil se anderledes, mener lektoren.

- Der er helt sikkert en bevægelse i gang, som også vil fortsætte. Inden for eksempelvis politiet taler man nu i højere grad om 'betjente' - fordi der også er mange kvindelige betjente, som ikke er 'politimænd' i den forstand, siger Pia Quist.

I øjeblikket er der overenskomstforhandlinger i gang i hele landet, og der ser man aktuelt ordet 'forligskvinde' blive brugt - i stedet for 'forligsmand', som historisk er blevet brugt i den sammenhæng. Også ordet 'tillidsmand' bliver ofte erstattet af 'tillidsrepræsentant'.

Men ord og betydning er en svær størrelse, for selv ord, der egentlig er neutrale, kan vi opfatte mere på den ene måde end den anden, fortæller Pia Quist.

- Hvis vi tænker på ordet 'læge', så ser mange stadig en mand for sig, når de hører ordet - selvom ordet i princippet er kønsneutralt, siger hun.

Formand eller forkvinde?

Samtidig er der ord, som i ordets lyd er kønsbestemte, men som vi ikke nødvendigvis forstår på den måde. Et eksempel er ordet 'formand'.

- Det er et ord, der bliver forstået kønsneutralt i mange sammenhænge. Man har i mange år forsøgt at gøre det til 'forkvinde' - men jeg kender til mange kvinder, der ikke har noget imod at blive kaldt 'formand', fordi de ikke nødvendigvis forbinder køn med det ord i sig selv, siger Pia Quist.

Om vi skal kalde en person, der sidder i front for en organisations bestyrelse, for en 'formand', 'forkvinde' eller noget helt tredje - det er ikke noget, man kan beslutte fra et skrivebord i Dansk Sprognævn, pointerer hun.

- Det retter folk sig alligevel ikke efter - det er jo noget, der sker, gennem de måder vi taler på blandt mennesker. Men man kan godt gøre en aktiv indsats for at tænke over det og være mere bevidst om, at en kvinde ikke nødvendigvis altid vil omtales som 'formand' - måske vil hun gerne omtales som 'forkvinde', siger Pia Quist.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.