Forskere slår alarm: Heder i overraskende dårlig tilstand

Kvælstof fra landbruget skader hederne, mener forskere.

Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.

- Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.

Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.

Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.

- Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektlederen.

Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.

- Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak.

Kan miste truede dyrearter og kulturværdi

Landbrug & Fødevarer har længe kørt en kampagne for at få lempet reglerne på udledning af ammoniak, så landbruget må udlede mere af det.

Viceformand i Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, vil ikke kommentere direkte på, om organisationen efter de nye oplysninger om heden fortsat vil kræve en lempelse af reglerne.

I stedet peger han på, at hjælpen til heden må komme andetsteds fra.

- Målrettet naturpleje vil hjælpe meget mere, og det er ikke landbruget, der skal gøre det, men i stedet politikerne, der skal målrette flere penge til naturpleje.

Hederne er hjemsted for en række dyre- og plantearter, som kun findes på hederne. Flere af dem er på den røde liste over truede arter i Danmark.

- De arter risikerer vi at miste, men der er også en kulturhistorisk værdi ved hederne. Tænk bare, hvis man vil lære en skoleklasse om Steen Steensen Blicher og vil tage dem med ud i naturen for at vise eleverne naturen fra hans tid. Om måske 20 eller 30 år vil det ikke længere kunne lade sig gøre herhjemme, så skal man måske rejse til Wales eller Skotland for at se heder, siger Jesper Leth Bak.

Forskningsprojektet drejer sig ikke kun om heder, men om alle typer kvælstoffølsom natur herhjemme. Det har deltagelse af forskere fra Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Projektet løber egentlig over fem år og er støttet af Aage V. Jensen Naturfond. Men forskerne har altså valgt at slå alarm bare halvandet år inde i projektet på grund af hedernes dårlige tilstand.

Facebook
Twitter