Forskere tænder et håb i Lykke: Måske kan jeg undgå demens

Arven fra en vestjysk landbokone har ledt danske demensforskere et skridt nærmere en behandling af den dødelige sygdom.

Lykke Kejlberg Kjærside er efterkommer til en vestjysk landbokone, der gav en genfejl videre til sine børn. En genfejl, der medfører en sjælden type frontallapdemens. (Foto: (DR))

- Det er meget bevægende. Det kan måske betyde, at de kan nå at kurere mig, inden sygdommen bryder ud.

Sådan siger 27-årige Lykke Kejlberg Kjærside om det gennembrud, som danske forskere har gjort i forsøget på at finde en behandling for demenssygdomme.

Det er lykkedes forskere fra Rigshospitalets hukommelsesklinik og Københavns Universitet at skabe en mikrohjerne i en petriskål, hvor de kan gøre dementsyge nerveceller raske ved at ændre i cellernes dna-sammensætning.

- Det giver mig et håb om måske 30 år mere, end jeg lige nu har udsigt til. Og et kæmpe håb for mine nevøer og niecer, siger Lykke Kejlberg Kjærside, der tilhører en stor vestjysk familie med en meget arvelig genfejl (mutation), der betyder, at bærere af genet udvikler demens i en forholdsvis tidlig alder.

Lykke Kejlberg Kjærside selv fik for et halvt år siden beskeden om, at hun har genfejlen og vil få demenssygdommen, der rammer pandelapperne. Familien er den eneste i verdenen med denne form for frontallapdemens.

Lykke Kejlberg Kjærsides egen far på 70 år er dement og flyttede på plejehjem sidste år. Bare i den nærmeste familie er der fem-seks demente.

Oldemor Karen gav sygdommen videre

Sygdommen kan spores tilbage til oldemoren, Karen, der døde af demenssygdommen som 56-årig. Inden da havde hun fået 12 børn, hvoraf de ni arvede genfejlen.

I dag består slægten af mindst 500 personer, og i 25 år har familien samarbejdet med forskerne om at løse gåden om demens.

Nu er der afgørende nyt. Med hudceller fra syge familiemedlemmer har forskerne i en petriskål på laboratoriet udviklet hjerneceller med genmutationen. Derefter har forskerne gjort de syge celler raske ved at ændre et enkelt bogstav i cellernes dna.

- Vi har ændret det sygdomsfremkaldende C til et rask G. Det er banebrydende, at vi kan dissekere mekanismerne bag denne demenssygdom. Vi kan altså kurere de her celler i en petriskål, siger professor og overlæge Jørgen Nielsen fra hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.

Konkret kan forskerne gennem et mikroskop se, at de syge nerveceller i mikrohjernen ophober store 'blærer' inde i cellen, der ødelægger nervecellernes evne til at kommunikere sammen. Det er disse 'blærer', som forskerne nu kan fjerne og dermed gøre cellen rask igen.

- Næste udfordring bliver, hvordan vi får rettet fejlen i hele hjernen på et menneske, men det giver et fremtidshåb om, at vi kan gå denne vej, så man kan korrigere dna-fejlen, tilføjer han.

Håb for mange tusinde danskere

Forskningsgennembruddet tænder et lille håb hos de mange tusinde danskere og deres familier, som lever med en demenssygdom. For selv om forskerne på Rigshospitalet og Københavns Universitet arbejder med den sjældne genfejl hos den vestjyske familie, vil resultaterne kunne overføres til andre sygdomme, såsom parkinson og alzheimer.

Det glæder formanden for Alzheimerforeningen i Midt- og Vestjylland, Gitte Stubtoft Kærgaard.

- I mange år har der ikke været fremskridt. Det er helt fantastisk, hvis de bare er kommet en lille bitte vej for patienterne og deres familier. Det giver et håb om, at vi kan standse udviklingen i sygdommen, siger hun.

Mange af efterkommerne til landbokonen Karen bor i det midt- og vestjyske, så Gitte Stubtoft Kærgaard er ikke i tvivl om, at forskningen på området vil betyde rigtig meget for lokalforeningen.

I fremtiden kan vi behandle demens

Professor og overlæge Jørgen Nielsen glæder sig også over, at det nu går hurtigere fremad med demensforskningen. Han kan ikke love, at forsøgene med mikrohjernen i petriskålen vil føre til den endelige behandling af demenssygdomme.

Men han er ikke i tvivl om, at det vil lykkes at finde en behandling.

- Principperne er der. Vi skal bare have dem overført til mennesker. Fremskridt inden for genterapi kommer hurtigt i øjeblikket, så inden for en overskuelig årrække tror jeg, vi har et tilbud til forskellige demenssygdomme, siger han.

27-årige Lykke Kejlberg Kjærside håber, at Jørgen Nielsen får ret.

- Demens påvirker mange. Ikke kun min familie og slægt, så det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men jeg forholder mig også en anelse skeptisk. Jeg vil ikke få for store forhåbninger for tidligt, siger hun.

Op mod 89.000 mennesker i Danmark har en demenssygdom. Hvert år bliver der registreret 7.700 nye tilfælde.

Fakta om forskningen

  • Med avanceret stamcelleteknologi omdannes hudceller fra demente til syge nerveceller.

  • Håbet er, at de syge celler kan bruges til udvikling af bedre diagnostik og test af nye lægemidler.

  • Forskningen foregår på stamcellecenter BrainStem på Københavns Universitet.

  • Innovationsfonden støtter med 24 millioner kroner.

  • Forskningsprojektet varer til og med 2020.

  • I spidsen for det danske forskerteam står professor Poul Hyttel, Københavns Universitet, Professor Jørgen Nielsen, Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og lektor Kristine Freude, Københavns Universitet

  • Kilde: Københavns Universitet

Facebook
Twitter