Guldsmykker eftersøgt langs hovedvejen ved Struer

Tre rumænere varetægtsfængslet for kup til 700.000 kroner. Den fjerde på fri fod.

Midt- og Vestjyllands Politi søgte torsdag efter tyvekoster langs Rute 11 ved Humlum, nord for Struer. Rumænske smykketyve havde smidt dem ud ad vinduet under en rasende bilflugt fra Thy. (Foto: Michael Nørrelund. DR © DR)

Siden torsdag nat har hundepatruljer og Beredskabsstyrelsen været på skattejagt på en tre km strækning på Sundvej ved Humlum skole.

I en periode omkring middagstid har Rute 11 - hovedvejen nord for Struer - været spærret af, så blister har måttet køre ad en omkørsel vest om Humlum.

Årsagen er et guldsmederøveri der fandt sted natten til torsdag, hvor tre-fire rumænske mænd under flugten i en sølvgrå BMW kastede tyvekosterne ud af vinduet.

Skulle nogen finde nogle af tyvekosterne, der er smidt på strækningen, så gælder det om at kontakte politiet. Det er nemlig ikke tilladt at beholde tyvekoster, som man finder.

Tre er varetægtsfængslet

Retten i Holstebro har torsdag varetægtsfængslet tre rumænere fra til den 19. december.

Det fortæller vagtchef Jørgen Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

De tre er sigtet for at have begået tyveri mod en ur- og guldsmedebutik i Snedsted Thy - og for at have brudt en række paragraffer i frædselsloven under flugten sydpå. Den foregik med op til 200 kilometer i timen i en sølvgrå BMW.

Den fjerde gerningsmand til indbruddet hos guldsmeden er endnu ikke fundet.

En stor del af tyvekosterne fundet

Det er til gengæld en lang række af tyvekosterne, som blev kastet ud ad vinduet i flugtbilen omkring Humlum, nord for Struer. Udbyttet af indbruddet var guld og smykker for cirka 700.000 kroner.

Facebook
Twitter