Gumlende naturpatrulje og frivillige redder danske orkideer og kødædende planter

Over 60 danske naturperler er blomstret op gennem frivillige aftaler.

Gårdejer Søren Vangsgaards køer tramper rundt i Brokær i Thy og smasker løs i alt det grønne.

Selvom det ved første øjekast kan se lidt ukontrolleret ud, så er det præcis den slags, der skal til for at redde sjældne blomster og planter.

De græssende køer holder store planter nede. Så side om side med de våde muler og traskende klove spirer der danske sjældenheder frem.

- Vi har masser af orkideer, og jeg mener, vi har alle kødædende arter hernede, forklarer Søren Vangsgaard.

- Jeg elsker det område her. Det må jeg bare være ærlig og indrømme.

  • Vibefedt (Pinguicula Vulgaris) er en kødædende plante, som er hjemmehørende i Danmark, og som blandt andet kommer frem i Brokær i Thy. Vibefedt supplerer sin sædvanlige ernæring med animalsk ernæring: Små insekter fanges på bladene, der er klæbrige af en særlig sekret, der udskilles af små slimkirtler. Insekterne indhylles i slimen og kvæles, hvorefter de opløses af fordøjelsesenzymer, der også udskilles på bladene. Planten kan på den måde optage de næringsstoffer insekterne indeholder. (Foto: Thisted Kommune)
  • - Kæruld kan man næsten ikke lade være med at røre ved, fordi den er så blød og lækker, siger biolog Mathilde Boesen. Man kan se dem fra vejen, når man kører forbi en mose.
  • For det utrænede øje ser det ikke ud af det store, men biolog i Thisted Kommune, Mathilde Boesen er særligt begejstret for at finde en masse dyndstar, som står i fuldt flor på Brokær.
  • Orkideer gror mellem hinanden. Her kan man blandt andet finde maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og purpur gøgeurt.
  • Krognæb-star er en såkaldt halvgræs, som ofte står i rigkær og kildevæld.
  • Helt tæt på jordbunden i Brokær findes en sjælden mosart, som på moderne dansk hedder piberensermos.
  • Trævlekrone er en engkær-art, som tit står sammen med orkideer.
  • Gårdejer Søren Vangsgaard lokker sine køer ud i det blomstrende Brokær med en spand foder. Dyrene trives i det forskelligartede terræn, hvor der både er mark, eng og skov.
  • Brokær er et rigkær, hvor sjældne blomster vælter op af jorden.
1 / 9

Brokær er én af mere end 60 særlige naturlokaliteter, som er reddet fra at gro til i tagrør, pilekrat eller andre høje vækster.

Det er resultatet af projektet RigKilde LIFE, som de seneste syv år har arbejdet med naturen flere steder i Danmark. Der er tale om sjældne naturtyper som såkaldte 'rigkær', 'kildevæld' og 'avneknippemoser'. Det vigtigste er at få lys til.

- Især rigkærene ville gro til i pilekrat, tagrør eller andre høje urter, hvis de ikke blev holdt nede. Så ville den højere vegetation skygge for alle de her særlige lavtvoksende planter væk, som kræver lys og plads til at gro, forklarer biolog i Thisted Kommune, Mathilde Boesen.

Thisted Kommune er udpeget som projektlederkommune, fordi det er kommunen med flest af de sjældne naturtyper.

Dyr afgræsser de særlige arealer, eller de bliver ryddet manuelt. Og så skal der være det rigtige vand på de rigtige steder.

- Vi har haft en masse drænvand, der før blev ledt ud i rigkær og moser. Det er nu ledt udenom, så det er det grundvandsfødte, kalkholdige vand, der nu kommer op og skaber den her mere næringsfattige natur, siger Tanja Binderup, der er skov- og landskabsingeniør og projektleder for Rigkilde Life.

Der er lavet frivillige aftaler med over 250 kvægavlere og lodsejere, som sikrer de særlige områders fremtid.

- Det er lokalbefolkningen, der tager ejerskab af deres naturområder, og det betyder også, at det har en længere horisont end de syv år, projektet har kørt, siger projektleder Tanja Binderup.

Se, hvordan frivillige giver de græssende kreaturer en hånd med at vedligeholde den lokale naturperle, Hellerød Kær på Thyholm i Nordvestjylland.

Hele projektet med de mere end 60 vigtige naturområder har kostet godt 46 milllioner kroner, hvoraf 60 procent er finansieret af EU’s LIFE-program for natur og miljø. 39 procent er kommet fra Miljøministeriet, mens de ti deltagende kommuner har betalt den sidste procent af de 46 millioner kroner.

Pengene er godt givet ud, mener miljøminister Lea Wermelin:

- Det vidner om, at hvis vi gør noget for naturen, som er under pres i Danmark, så kan vi passe bedre på nogle af de arter, som er sjældne, siger hun.

Støtten fra EUs LIFE-program har generelt stor betydning for Danmarks natur, mener hun:

- Hver gang vi lægger en enkelt krone, så lægger EU også én eller måske endda flere. Det har jo betydning for, at vi får flere muskler til at passe på naturen i Danmark, og derfor er det et ret fremragende program, siger miljøministeren.

EU-midlerne er blandt andet gået til rydning, afgræsning - og til undervisningsmateriale, som skal gøre fremtidens voksne klogere på rigkær, kildevæld og avneknippemoser.

- Når børn kan lære om de her naturtyper, kan de også passe på dem i fremtiden, siger projektleder Tanja Binderup.