Gårdejer Søren Vangsgaards køer tramper rundt i Brokær i Thy og smasker løs i alt det grønne.
Selvom det ved første øjekast kan se lidt ukontrolleret ud, så er det præcis den slags, der skal til for at redde sjældne blomster og planter.
De græssende køer holder store planter nede. Så side om side med de våde muler og traskende klove spirer der danske sjældenheder frem.
- Vi har masser af orkideer, og jeg mener, vi har alle kødædende arter hernede, forklarer Søren Vangsgaard.
- Jeg elsker det område her. Det må jeg bare være ærlig og indrømme.
Brokær er én af mere end 60 særlige naturlokaliteter, som er reddet fra at gro til i tagrør, pilekrat eller andre høje vækster.
Det er resultatet af projektet RigKilde LIFE, som de seneste syv år har arbejdet med naturen flere steder i Danmark. Der er tale om sjældne naturtyper som såkaldte 'rigkær', 'kildevæld' og 'avneknippemoser'. Det vigtigste er at få lys til.
- Især rigkærene ville gro til i pilekrat, tagrør eller andre høje urter, hvis de ikke blev holdt nede. Så ville den højere vegetation skygge for alle de her særlige lavtvoksende planter væk, som kræver lys og plads til at gro, forklarer biolog i Thisted Kommune, Mathilde Boesen.
Thisted Kommune er udpeget som projektlederkommune, fordi det er kommunen med flest af de sjældne naturtyper.
Dyr afgræsser de særlige arealer, eller de bliver ryddet manuelt. Og så skal der være det rigtige vand på de rigtige steder.
- Vi har haft en masse drænvand, der før blev ledt ud i rigkær og moser. Det er nu ledt udenom, så det er det grundvandsfødte, kalkholdige vand, der nu kommer op og skaber den her mere næringsfattige natur, siger Tanja Binderup, der er skov- og landskabsingeniør og projektleder for Rigkilde Life.
Der er lavet frivillige aftaler med over 250 kvægavlere og lodsejere, som sikrer de særlige områders fremtid.
- Det er lokalbefolkningen, der tager ejerskab af deres naturområder, og det betyder også, at det har en længere horisont end de syv år, projektet har kørt, siger projektleder Tanja Binderup.
Se, hvordan frivillige giver de græssende kreaturer en hånd med at vedligeholde den lokale naturperle, Hellerød Kær på Thyholm i Nordvestjylland.
Hele projektet med de mere end 60 vigtige naturområder har kostet godt 46 milllioner kroner, hvoraf 60 procent er finansieret af EU’s LIFE-program for natur og miljø. 39 procent er kommet fra Miljøministeriet, mens de ti deltagende kommuner har betalt den sidste procent af de 46 millioner kroner.
Pengene er godt givet ud, mener miljøminister Lea Wermelin:
- Det vidner om, at hvis vi gør noget for naturen, som er under pres i Danmark, så kan vi passe bedre på nogle af de arter, som er sjældne, siger hun.
Støtten fra EUs LIFE-program har generelt stor betydning for Danmarks natur, mener hun:
- Hver gang vi lægger en enkelt krone, så lægger EU også én eller måske endda flere. Det har jo betydning for, at vi får flere muskler til at passe på naturen i Danmark, og derfor er det et ret fremragende program, siger miljøministeren.
EU-midlerne er blandt andet gået til rydning, afgræsning - og til undervisningsmateriale, som skal gøre fremtidens voksne klogere på rigkær, kildevæld og avneknippemoser.
- Når børn kan lære om de her naturtyper, kan de også passe på dem i fremtiden, siger projektleder Tanja Binderup.