Offentlig overenskomst

Har du sat dit kryds? Overenskomstafstemninger kan stadig ende med konflikt

I dag bliver stemmerne gjort op, og medlemmerne selv bestemmer, om det ender i konflikt.

Resultaterne af OK18-afstemninger bliver offentliggjort mandag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Frygten for, at en omfattende konflikt ville lamme Danmark var stor, da blandt andet lærere, sygeplejersker og politifolk forhandlede om deres arbejdsforhold i april.

Men risikoen for konflikt er ikke drevet over endnu. Det fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

- Vi har førhen set, at der er enkelte forbund, som stemmer nej – også selv om hovedbestyrelsen anbefaler medlemmerne at stemme ja, fortæller Laust Høgedahl.

De seneste uger har 750.000 offentligt ansatte været ved stemmeurnene for at vende tommelfingeren op eller ned til de overenskomstaftaler, der faldt på plads i slutningen af april.

Og resultatet af medlemmernes stemmer bliver altså offentliggjort mandag eftermiddag.

- I Danmark har vi tradition for, at når vi indgår et forlig, så bliver det sendt til afstemning blandt medlemmerne, siger Laust Høgedahl og uddyber:

- Så det der sker lige nu er, at lønmodtagerne skal tage stilling til, hvorvidt de vil acceptere eller forkaste det forlig, som parterne ved det centrale forhandlingsbord har indgået.

Hvis et af fagforbundene stemmer nej til overenskomsten kan det forbund ende i konflikt.

Og det er faktisk sket før.

- Sidst det skete var i 2008, hvor pædagogerne stemte nej til forliget og dermed endte i konflikt, siger Laust Høgedahl.

Pædagoger tror på aftale - lærerne håber

At pædagogerne igen skulle ende i en konflikt, ser formand for BUPL Midtvestjylland dog ingen tegn på.

- Med det jeg hører, vil jeg undre mig meget, hvis vi ikke får 80 procent ja, siger formand Ivan Holck Jensen om sine medlemmer i det midt- og vestjyske.

Et af de forbund, hvor der er mere usikkerhed om udfaldet, er lærerne. De fik ikke den arbejdstidsaftale, der var et af kernepunkterne i forhandlingerne.

Næstformand i Mors-Thy Lærerkreds håber dog, det bliver et ja.

- Det gør jeg, fordi jeg ikke ser noget perspektiv i en konflikt. Jeg tror, vi er nødt til at have det samme billede af, hvordan verden ser ud sammen med arbejdsgiverne, hvis vi skal løse de fælles problemer, som folkeskolen står i, siger Tine Agenskov.

Under forhandlinger lavede fagforbundene en musketered, der betød, at et forbund ikke ville indgå en aftale, før alle havde opnået de krav, de havde stillet.

Den ed gælder nok ikke i helt samme omfang, når det kommer til afstemningerne, mener Laust Høgedahl.

- Der er den mulighed, at hvis det enkelte forbund stemmer nej, kan andre forbund gå i en sympatikonflikt sammen med det her forbund. Men det er der ikke noget, der tyder på er tilfældet, og det har vi heller aldrig nogensinde set ske før.

- Så solidaritetspagten eller musketereden har nok spillet sin rolle og vil formentlig ikke få nogen konsekvenser, siger Laust Høgedahl.

Facebook
Twitter