Hash, fællesskab og bæredygtighed: Thylejren fylder 50 år

I sommeren 1970 samledes 3.000 hippier. Deres tanker sætter stadig spor i dag.

(Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)

De kom rejsende med særtog.

Med langt hår, hashpibe og hippie-bukser.

Flere tusinde hippier slog sig i sommeren 1970 ned på en forblæst mark i Frøstrup i Thy for at lave 'Det Ny Samfund' – et oprør mod samfundets materialisme, og hvor frihed, antikapitalisme, hash, nøgenhed og kreativitet blev hyldet.

Det var et forsøg på at etablere en by, hvor samfundets regler og normer var sat ud af spil.

- Personligt er jeg ret træt af byen, for der er alt for meget støj, larm og flimmer. Der foregår for mange ting. Så jeg prøver på at finde noget fred og ro her, lød det dengang fra en af deltagerne.

Det sociale eksperiment i Thy fylder nu 50 år.

Se hvordan det så ud, da lejren åbnede i juli 1970:

Åbenlys brug af hash

Hash var udbredt under Thylejren i 1970, og det foregik helt åbenlyst. Det var så stort et tilløbsstykke, at omkring 100.000 turister i løbet af sommeren kom for at opleve Thylejren. Blandt andet for at se deltagerne ryge en hashpibe.

Nogle gange var der dog uheldige episoder, hvor turister kom til at drikke hashdrikken guldkakao. Derfor ønskede deltagerne en vejledning, så den slags uheld ikke kom til at ske fremadrettet.

Det ændrer dog ikke på, at hashen var en hel naturlig del af hverdagen for lejrdeltagerne. Og ifølge en af deltagerne kunne det være med til at dræbe fordomme om hash.

- Det spændende er, at det er afslappet og roligt, og at der ikke sker noget. Alle disse myter, der er om hash, kan blive nedbrudt heroppe. Blandt andet fordi folk kan komme ind og kigge på det, forklarer han.

Hash var bestemt ikke noget, man forsøgte at skjule. Heller ikke under lejren i 1970:

Fri opdragelse

Børn skulle ses men ikke høres. Sådan var det for de fleste børn i 1970'erne.

Men det ændrede hippierne på.

- Vi taler med de voksne, og man får for eksempel et hvæs af deres smøg, hvis man vil. Der er ikke noget med at blive betragtet som et barn, lød det dengang fra en dreng i 12-års alderen.

For børnene i Thylejren var livet uden mange regler og grænser, og ifølge forfatter Peter Øvig Knudsen har Thylejren været med til at ændre den måde, vi ser børn på i dag.

- Hippierne begyndte at se på børn som nogen, der havde bedre fat i det vigtige, fordi hippierne lagde vægt på kreativitet, fantasi, kropslighed, leg og at vi skal have det sjovt, siger forfatteren, som efter bøgerne Hippie 1 og 2 har et indgående kendskab til lejren.

Men selvom der var meget positivt ved deres syn på børn, gik friheden ifølge Peter Øvig Knudsen nogle gange over gevind.

- Hvis du kom ind i Thylejren i 1970, var det ét stort eksperiment, og du ville se børn løbe rundt og gøre mere eller mindre, hvad der passede dem.

Ingen regler, ingen grænser og ingen 'forbudt for børn': Se her, hvordan børnene havde det i lejren i 1970:

Forfatter: Hippierne har sejret

Thylejren udviklede sig fra en sommerlejr til et permanent og kontroversielt samfund.

Kommunen fratog i perioder beboerne deres ret til sociale ydelser. Politiet lavede razziaer med fund af ulovlige stoffer, og frem til 1995 var boligerne i Thylejren ulovlige, og der blev uddelt dagbøder.

I 1995 vedtog Folketinget dog en særlov, som gjorde lejren til en helårslejrplads, og dermed blev byggeriet lovligt. Dog med den begrænsning, at der ikke må bo mere end 75 voksne og deres børn.

Siden da har der generelt været ro om lejren.

I dag forsøger den at leve i et direkte demokrati med fælleseje, og hvor unge, gamle og skæve eksistenser stadig lever i simple huse med et ønske om at komme ud af det, de betegner som et 'bevidstløst forbrugerræs og samtalekøkken-kultur.'

I 2012 måtte lejren lukke midlertidigt for nye beboere, fordi der ikke var plads til flere.

- Samfundet som sådan er blevet koldere. Der er ikke plads til skæve eksistenser i den verden, der er nu, forklarede talsperson for Thylejren Vibeke Andersen dengang.

Og selvom der er langt til en hippiesommerlejr i 1970 til i dag, så mener forfatter Peter Øvig Knudsen, at der er tydelige spor til vores samfund i dag.

- Hvis du spørger hippierne, vil de sige nej, det gik ikke, som de havde håbet. Men det var måske også urealistiske forventninger, siger Peter Øvig Knudsen.

I stedet mener han, at hippiernes tanker 'har sejret voldsomt.'

- Ved siden af den digitale revolution er det et af de områder, som har påvirket vores måde at leve på allermest. Både hvad angår klima, kost, samværsformer, kærlighed og især den enorme forandring i vores måde at behandle vores børn på, siger Peter Øvig.

  • Euforiserende stoffer var en naturlig del af lejren. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • Familier ankommer selv med telte og oppakning til lejren. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • Både børn og voksne gav koncerter på den store scene på lejrpladsen. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • Arbejdende værksteder og småboder skyder op på lejren. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • En stor scene til beatkoncerter og fællesmøder blev lejrens centrum. Her blev budskabet om fri hash og hippie-livsstil hurtigt spredt til ind- og udland med god hjælp fra medierne. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • Flaskegasapparatet blev gjort klar til madlavning foran teltet. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • Hundredvis af hippier ankom til stationen i Thisted Station med et særtog. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
  • Hundredvis af hippier ankom til stationen i Thisted Station med et særtog. (Foto: Tage Jensen © Thisted Lokalhistorisk Arkiv)
1 / 9
FacebookTwitter