Sover du godt?

Henriettes snorken ødelagde mandens søvn: Flere får søvnapnø

Mange har ubehandlet søvnapnø og øget risiko for blandt andet diabetes og blodpropper.

I mange år har Henriette Larsens mand fået sin nattesøvn forstyrret af hendes snorken.

- En times tid efter vi er gået i seng, begynder hendes højlydte snorken, fortæller Michael Larsen, der må sove med ørepropper.

Men han bemærker også, at Henriette holder pauser i sin vejrtrækning. Nogle gange lange pauser.

- Så kan jeg ikke lade være med at ligge og holde øje med hende. De pauser føles som lang tid. Så skal hun have et puf i siden.

Henriette Larsen bemærker ikke selv, at hun i perioder stopper med at trække vejret. Men mandens puf i siden - dém kan hun mærke.

- Det er smadderirriterende, og nogle gange er det blevet til små hvæs gennem luften 'så hold da op med det', siger hun.

Men nu er det ved at være et år siden, at Michael puffede til Henriette og de bed af hinanden i dobbeltsengen. En tur til lægen afslørede nemlig, at 47-årige Henriette Larsen har søvnapnø.

- Jeg troede, at når jeg vågnede om natten, var det fordi, jeg var ramt af stress og havde alt for meget tankemylder. At det var derfor, jeg vågnede om natten og ikke kunne falde i søvn igen, siger hun.

En undersøgelse på en søvnklinik viste, at Henriette havde en apnø i minuttet. Det vil sige, at hun glemmer at trække vejret op til 60 gange i timen.

Dermed er hun diagnostiseret med svær søvnapnø.

- Det var en lettelse at finde ud af, at jeg ikke var stressramt. At der ikke var noget galt med mig, siger hun.

Det kostede hende jobbet

De mange ufrivillige pauser i vejrtrækningen, som sandsynligvis har stået på i mange år, har haft flere konsekvenser for Henriette.

Helbredsmæssigt har det givet hende et forhøjet blodtryk, et voldsomt d-vitaminunderskud og en øget risiko for diabetes.

Det værste har dog været tabet af overskud og humør.

- Den dårlige nattesøvn gjorde mig irritabel. Jeg havde ingen energi. Jeg var afhængig af en middagssøvn, og når dagen var slut, jamen, så var der et par gode lænestole i stuen. Omkring klokken 18.30 var jeg stegt, siger Henriette Larsen.

- I forhold til mit arbejde, syntes jeg slet ikke, jeg slog til.

Da parret blev plejeforældre for et lille barn, væltede læsset for Henriette.

- Da jeg kom tilbage til jobbet fra en barselslignende orlov, var det helt uoverskueligt. Selv om jeg havde et lederjob, som ikke altid var 37 timer, kunne jeg ikke forstå, at jeg ikke som alle andre kunne klare at have både job og små børn. Jeg valgte til sidst at sige mit job op, fordi jeg ikke havde overskud til begge dele, fortæller hun.

80.000 danskere er ligesom Henriette diagnostiseret med søvnapnø, men op mod 200.000 har sandsynligvis sygdommen uden at vide det.

Det betyder, at de har en øget risiko for forhøjet blodtryk, diabetes, blodpropper, overvægt og depression.

- Det er ikke kun overvægtige mænd oppe i alderen, der får søvnapnø. Det sker også for mange yngre mennesker, for normalvægtige, børn og kvinder, siger søvnsygeplejerske Helle Susanne Laursen fra Region Midtjyllands søvnklinik i Viborg.

Her er der omkring 2.200 patienter i livslang behandling for søvnapnø, og hvert år kommer der 350 nye til.

- Vi kan tydeligt se, at de praktiserende læger er blevet mere opmærksomme på sammenhængen mellem søvn og sygdomme. Flere studier viser, at ubehandlet søvnapnø giver store risici for andre alvorlige sygdomme. For eksempel viser viser undersøgelser, at en tredjedel af de patienter, der har diabetes også har søvnapnø, så det har store konsekvenser at overse det her, siger Helle Susanne Laursen.

Henriette Larsen sover hver nat med en sovemaske tilsluttet en CPAP-maskine. (Foto: Mette Skov-Jensen - DR)

Behandlingen er som regel, at patienten får en sovemaske tilsluttet en såkaldt CPAP-maskine, som sørger for en normal luftpassage i svælget under søvn.

For Henriette Larsen betød behandlingen, at hun stort set fra den ene dag til den anden blev en forvandlet kvinde.

- Jeg kunne mærke en forbedring efter den allerførste nat, fordi jeg fik en god nattesøvn. Fire-fem dage efter var jeg en tur over grænsen med min svigermor. Normalt blev jeg træt af at køre bil, men jeg var frisk som en havørn. Det var fantastisk, siger hun.

Det har dog været lidt af en prøvelse at vænne sig til sovemasken. I starten sov Henriette med en maske, der dækkede både næse og mund.

- Det var faktisk lidt ubehageligt at være lukket helt inde i masken. Der drev en del savl ud fra min mund, der satte sig i silikonekanten, så det var ikke særlig lækkert, fortæller Henriette, der også måtte købe dyre hudcremer, fordi ilttilførelsen i masken gjorde huden omkring næse og mund tør.

- Det var ikke særlig sexet, men jeg snorkede ikke.

Senere fik Henriette en maske, der kun dækker næsen, fordi hun har lært at sove med munden lukket.

- Den er meget lettere og nemmere, og jeg kan slet ikke undvære den. En enkelt nat uden er forfærdelig.

Derfor er CPAP-maskinen med overalt. Også på ferier til udlandet. Henriette Larsens blodtryk er i dag normalt og hun er heller ikke længere på grænsen til diabetes.

- Vægttab er næste skridt på dagsordenen. Jeg vil have godt af at tabe 20-25 kilo, og det vil også være godt for min søvnapnø. Før havde jeg ingen energi til motion, men det har jeg nu, siger Henriette Larsen.

Og i soveværelset er der nu - næsten - ro.

- Nu er det nok mig, der snorker, griner Michael Larsen, der også har kunnet lægge ørepropperne på hylden.

Søvnprofessor: Flere bør i behandling

Flere vil som Henriette Larsen kunne undgå alvorlige følgesygdomme, hvis deres søvnapnø bliver opdaget i tide.

Det siger professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin.

I 2011 lavede han sammen med sundhedsøkonom Jakob Kjellberg et studie, der viser, at den samfundsøkonomiske udgift til en person med ubehandlet søvnapnø er omkring 35.000 kroner, da de oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet, tager mere medicin og generelt har en lavere livskvalitet.

- Sætter vi folk i behandling, synes der at være en gunstig effekt på helbredet og måske også sociale parametre. De klarer sig bedre, bliver mere friske, laver færre trafikulykker og bliver mindre syge, siger professor Poul Jennum.

Han mener derfor, at det er vigtigt, at man opdager søvnapnø tidligere end i dag, fordi en dårlig søvn giver en særlig høj risiko for alvorlige følgesygdomme.

- Hvis vi screener for søvnapnø, når mænd og kvinder allerede er i 30'erne og 40'erne, kan vi nedsætte risikoen for komplikationer fra for eksempel hjertesygdomme og blodpropper i hjernen, siger professoren.

Han bakkes op af Elinor Wollf, der er konsulent hos Dansk Søvnapnø Forening.

- Det er ganske ubegribeligt, at der ikke er mere politisk fokus på søvnapnø. Vi kan se, at kræft og diabetes bliver opprioriteret, hvorimod søvnapnø i dén grad er underprioriteret, siger hun.

Søvnapnø er omfattet af udrednings- og behandlingsgarantien på maksimalt 30 dage, men mange af de offentlige søvnklinikker har i øjeblikket langt længere ventetider.

Facebook
Twitter