Henrik har rejst i alle verdens lande og kan ikke finde ro: Jeg skal have tid til at blive normal igen

PORTRÆT: Henrik Jeppesen forsøger at slå sig ned i Danmark efter at have besøgt 300 lande og territorier.

Henrik Jeppesens hjem består af et par sko, et par sandaler, seks skjorter, tre par bukser, nogle T-shirts og toiletsager.

Alt hvad Henrik Jeppesen ejer, kan være i en kuffert på et lille værelse på vandrehjemmet i Thisted. Her bor han indtil 20. september, hvor han skal finde et nyt hjem. Hvor? Det ved han ikke endnu.

- Jeg har ikke lyst til at leve det almindelige liv, fordi der er meget lidt tid og fleksibilitet til at gøre det, jeg har lyst til.

Dét, Henrik Jeppesen har lyst til, er at have frihed. I dag er han 30 år, har besøgt alle verdens lande og flere ufremkommelige territorier rundt om i verden. 300 forskellige steder er det blevet til. Han har i den grad oplevet frihed på sine rejser alene.

- Det ene land tog det andet. Hvor end jeg tager hen, er der altid noget nyt. Det giver mig et kick, at se noget nyt, opleve noget nyt og møde nye mennesker og kulturer.

Madforgiftninger fik Henrik til at ændre kurs

For to måneder siden tog Henrik Jeppesen en stor beslutning om at flytte til Danmark igen. Han har sagt farvel til det tilfældige blafferliv og spændende overnatninger hos lokale og på nye hoteller. Det frie, tilfældige liv var indimellem ensomt.

- Jeg har været ramt af adskillige madforgiftninger, og det har været så forfærdeligt, at jeg vil gøre alt for at undgå det. For det er i de situationer, ensomheden er størst.

Det var særligt slemt i maj, hvor Henrik Jeppesen husker, at han blev kørt rundt i en rullestol i transitområdet i Kuala Lumpurs lufthavn. Han havde vejrtrækningsproblemer, ondt i maven og hans krop var så svag, at han havde svært ved at gå.

- Jeg var så bange for ikke at kunne trække vejret, at jeg blev ramt af angst. Det var en af de værste oplevelser, jeg har haft. Det var forfærdeligt ikke at kunne styre min egen krop.

Madforgiftningerne har gjort så stort indtryk på ham, at han for en stund har opgivet rejselivet og forsøger at tilpasse sig et mere roligt liv i Danmark uden sygdom, ensomhed og angst.

Første stop blev vandrehjemmet i Rebild, hvor han boede indtil 20. august. Derefter tog han til Thisted, hvor han har sin familie lige i nærheden.

Her er Henrik Jeppesen på den lille øgruppe Socotra, der tilhører Yemen. Han kalder det et fantastisk rejsemål med få turister, da Yemen har været præget af mange års uroligheder. (Foto: Henrik Jeppesen)

Det skal være langtidsholdbart

I Thisted er de falmede, lyserøde gardiner det eneste, der lyser det næsten tomme værelse op. Væggene er tomme, gulvtæppet er mørkeblåt og den ene af de to senge er skubbet op på højkant, så der er plads til et lille arbejdsbord.

Her er plads til, at han kan fokusere på noget, Henrik Jeppesen kalder ’langtidsholdbart’.

- Jeg prøver at tvinge mig selv til at gøre normale ting. For eksempel at drikke en øl til en fodboldkamp, selvom jeg ikke er vild med det. Nogle gange kan det være rart, at føle sig som de andre og sige 'ja', når én spørger, om vi skal tage en øl.

For Henrik Jeppesen er det langtidsholdbart at have en mere normal hverdag. Han vil gerne tjene mange penge og falde til et sted. Men det er ikke nemt, for han kan godt se, at han ikke er helt normal.

De færreste har været i Egypten som 17-årig, i Syrien under borgerkrigen eller rejst i nogle af verdens fattigste lande som Sydsudan og den Centralafrikanske Republik. Han har rejst sparsommeligt og samarbejdet med mange hoteller og flyselskaber. Det har givet ham over 2500 rejsedage. Det meste af tiden alene. Derfor er han nødt til at starte i det små med en øl, når Thisted FC spiller.

- Jeg undskylder mig med, at jeg har haft en så speciel livsstil, at jeg skal have lidt tid til at blive normal, siger han med et glimt i øjet.

Her giver Henrik Jeppesen håndtryk til Libyens premierminister efter en pressekonference i Tripoli, hvor premierministeren havde fortalt, at Islamisk Stat havde halshugget flere. Henrik Jeppesen havde en pressekontakt, som tog ham med ind. (Foto: privat foto)

I fremtiden vil Henrik Jeppesen gerne købe et hus, stifte en familie og have en god indkomst. Noget, som mange af hans jævnaldrende venner allerede har.

Men der er alligevel noget i ham, der holder ham tilbage. Han elsker spontaniteten og muligheden for at gribe en chance. Det gør ham så glad, at det er svært at give afkald på.

Siden Henrik Jeppesen i 2010 blev færdig med handelsskolen i Thisted har han ikke boet samme sted i længere tid. Han har boet i Århus en måned, været på Maldiverne et par uger og i Australien i en måneds tid. I Sydafrika har han været i halvanden måned - det er længe.

- Jeg har udsat mange ting, som man normalt gør. Nu er jeg kommet ned på et niveau, hvor jeg ikke behøver at rejse hver uge eller hver måned. Derfor skal jeg finde ud af, hvor min base skal være. Men det skal være på min egen måde.

Netop Henrik Jeppesens egen måde er vigtig. For selvom han søger noget ’langtidsholdbart’, har han svært ved at give slip på den frihed og fleksibilitet, han har haft indtil nu.

- Når jeg kigger på andre familier, så skal forældrene lave madpakker om morgenen, aflevere børnene, og så skal de selv på arbejde. Om eftermiddagen skal de igen tage sig af børnene og så i seng. Og så er det endnu en dag. Jeg synes ikke, det lyder attraktivt.

Sydafrika er et af Henrik Jeppesens yndlingslande, og det blandt andet på grund af safari. (Foto: privat foto)

Begrænsninger låser drømme

Fra den lille arbejdsstation på det lejede værelse arbejder Henrik Jeppesen på at skrive en rejsebog og forberede foredrag om de mange eventyr. Derfor er et lille foldbart tastatur og en tablet hans vigtigste ejendele. Målet er at tjene så mange penge, at økonomi ikke bliver en begrænsning i fremtiden. For Henrik Jeppesen handler det om at have så få begrænsninger som muligt.

- Jeg drømmer rigtig meget og rigtig stort. Og hvis jeg slår mig ned, risikerer jeg, at mine drømme bliver låste og faste. Det motiverer mig meget, at der er noget, der potentielt kan ske.

Det er netop derfor, at Henrik Jeppesen kan leve med de kolde vægge og falmede gardiner på vandrehjemmet, der er mennesketomt her uden for højsæsonen. Han kan ikke give slip på friheden og fleksibiliteten, selvom han oftere og oftere savner tryghed og sikkerhed. Han vil have det hele.

- Alle mine drømme gør, at jeg hele tiden higer efter noget, jeg ikke har. Det gør, at jeg ikke ligger på ti ud af ti på en skala for lykke. Andre føler måske ro ved at have et arbejde og familie. Jeg føler ikke den ro, for der er så meget, jeg skal nå.

Selvom Henrik Jeppesen kun er 30 år, fylder alderens begrænsning. For han bliver jo nok maksimalt 90 eller 100 år, siger han.

- Jeg har en begrænset tid på jorden, og derfor kan jeg ikke bruge for meget tid på noget, der ikke er helt vildt godt. For eksempel er der ikke noget sted, jeg har været, som jeg har elsket nok til at blive der længe.

Derfor er det også trygt for Henrik Jeppesen at vide, at han kun skal bo på vandrehjemmet i Thisted indtil 20. september. Så er det videre mod nye eventyr.

- Jeg har brug for nye indtryk ofte. Hvis jeg har været i Danmark i et stykke tid uden at opleve noget nyt, så føler jeg hurtigt trang til at komme ud. Sådan har jeg det lige i øjeblikket, så jeg er allerede begyndt at kigge efter flybilletter til USA.

Der går nok ikke længe før Henrik Jeppesens sko, T-shirts og tandbørste bliver pakket ned i kufferten igen. For han har jo også målet om at besøge alle amerikanske stater. Og der mangler han lige 17.

BLÅ BOG: Henrik Jeppesen

  • Født 4. april i 1988 i Thisted.

  • Blev færdig med Handelsskolen i 2010, siden har han rejst i hele verden.

  • Det første land, han rejste til, var Egypten. Det sidste land var Eritrea.

  • Henrik Jeppesen har besøgt 107 territorier og mangler 27 fra Travelers' Century Club's liste.

Facebook
Twitter