Andreas på 10 år har haft stor glæde af rideterapi, som Viborg Kommune tilbyder.

- I starten havde jeg lidt svært ved at styre mit temperament, fortæller han, mens han gør fjordhesten Bessa klar til en ridetur.

- Men jeg synes, det er blevet bedre, for det er dejligt at ride, og det er roligt. Jeg tror det har gjort mig mere rolig, siger Andreas.

Henny Vigen Ryberg er mor til Andreas, og hun har fået en gladere dreng.

- Han har virkelig lært at slappe af i stedet for at være udadreagerende. Jeg tror, han tænker over, hvor rolige hestene er, og det smitter af på ham, siger hun.

Mere hesteterapi

Terapi med heste bruges i stigende grad både i Danmark og internationalt, fortæller Tia Hansen, forsker og psykolog ved Aalborg Universitet.

- I Danmark var der omkring 30 udøvere for 10 år siden og fire gange så mange i dag, siger hun.

- I andre lande har man 20-30 års længere erfaring, og her er det ikke så meget antallet der stiger, men kvaliteten.

Flere og flere mennesker oplever psykiske problemer og behov for nye løsninger, fortæller Tia Hansen.

- Og der ligger terapi med dyr lige til højrebenet, fordi mange af os reagerer meget positivt over for dyr, siger hun.

Børn med udfordringer får hjælp

I Viborg Kommune har de gode erfaringer med at sende særligt udfordrede børn til rideterapi. Siden 2013 har 60 børn og deres forældre taget imod et forløb med ridetimer og samvær med hestene på en privat gård.

- Det er helt utroligt, hvad der er sket, siger familieterapeut ved Familiecenter Viborg, Inge Klitgaard.

Flere børn, der ikke har gået i skole i i lange perioder, er begyndt igen, og der er børn, som har undgået anbringelse uden for hjemmet, fortæller hun. Også børn, der har mistet en forælder, er kommet igennem en sorgproces ved hjælp af rideterapien, siger Inge Klitgaard.

- Vi har hjulpet børn fra familier, som i forvejen var i gang med familiebehandling, men som ikke lige gav det sidste til barnet.

Viborg Kommune betaler for heste, udstyr og opstaldning, og det koster ikke mere end andre behandlingstilbud, oplyser Inge Klitgaard.

Starter med at styre hestene

Når børnene starter til rideterapi, bliver de matchet med en hest, som de har fast igennem forløbet, fortæller Inge Klitgaard.

- De starter med at trække hesten rundt lige så stille - og så bygger vi lige så stille på i deres tempo, siger hun.

Undervejs skal børnene lære at styre hesten og sætte grænser for den - de skal være konsekvente og stole på sig selv.

Terapeuterne er med hele vejen og taler med børnene om, at ligesom de skal sætte tydelige grænser over for hestene - så kan det nogle gange være nødvendigt at gøre det samme over for f.eks. kammerater eller lærere i skolen.

- Og det er måske noget, de har haft svært ved tidligere. Men du skulle se deres hoved, når de opdager, at de kan stoppe det her store dyr, siger Inge Klitgaard.

- Så tror børnene pludselig på sig selv, fordi de oplever, at de rent faktisk kan noget, siger hun.

Ikke kvalitetssikret

Det er dog vidt forskelligt, hvordan rideterapi - eller hesteterapi - foregår rundt omkring i landet, fortæller forsker Tia Hansen.

- Jeg kender eksempler fra Aalborg, Nordsjælland og Vordingborg, som er er anderledes men lige så gode, siger hun.

Og selvom Tia Hansen er begejstret for, at terapiformen breder sig, så er hun også frustreret over, at man i Danmark stort set ikke bruger de mange års erfaring fra udlandet.

- Der er ingen grund til at genbruge de fejl, som andre allerede har lavet og lært af. Herhjemme mangler vi ordentlige uddannelser i dyreassisteret terapi og desuden kvalitetskrav, siger Tia Hansen.

I forskningen tyder meget på, at hesteterapi har en effekt - især på børn med autisme.

- Men herhjemme kører vi stadig meget på "optimisme-effekten" fra de gode historier i medierne. Internationalt er man ved at nå det næste skridt som er ordentlig kvalitet og forskning, siger hun.

En helt anden hverdag

Dokumenteret effekt eller ej - Henny Vigen Ryberg kan tydeligt mærke forskel på Andreas fra før.

Også hverdagen er blevet nemmere efter 12 ugers rideterapi.

- Vi bliver ikke længere ringet op om, at han har haft problemer med sit temperament, og at det er gået ud over andre, fortæller hun.

Henny Vigen Ryberg håber, at de næste børn, der prøver rideterapien måske får mere end 12 uger. Det er nemlig i underkanten, hvis børnene helt skal nå at overføre det, de lærer til deres hverdag, mener hun.

Alt i alt er hun alligevel begejstret for Andreas' forløb:

- Han er simpelthen blevet så glad en dreng, så det hjælper bare, siger hun.