Hospice rykker ind på sosu-skole: Melissa og Nikolaj skal lære at være ’A-kæden’, når døende skal passes

I Herning bliver sosu-studerende undervist af hospicepersonale. Flere skoler bør gøre det samme, mener forsker.

20-årige Nikolaj Risbjerg Kjær Jørgensen og 25-årige Melissa Lalou Schütt Jønsson er begge glade for, at de under deres uddannelse til social- og sundhedsassistenter har fået særlig undervisning i pleje af døende. (Foto: Emil Pagh - DR)

Når man er 18 år og sosu-studerende, og pludselig står med en døende, føler man sig så klædt på til opgaven?

Det var et spørgsmål, som den nu 20-årige Nikolaj Risbjerg Kjær Jørgensen måtte forholde sig til, da han første gang var i praktik på et plejehjem under sin uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Her passede han en døende beboer og fandt vedkommende sunket sammen i lænestolen.

- Han var død, og første gang man oplever det, er det skræmmende.

Nikolaj Risbjerg Kjær Jørgensen er elev på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland i Herning. Her går også 25-årige Melissa Lalou Schütt Jønsson. Hun har også haft døden tæt inde på livet i sin studietid.

- Jeg havde en borger, der ret akut blev dårlig. Gik fra at være helt frisk til tre uger efter at være død, fortæller hun.

Døende får for sent hjælp

Sosu-skolen i Herning har indledt et samarbejde med Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Personale herfra lærer de studerende om lindrende pleje af døende, også kaldet palliativ pleje.

Og det er ikke tilfældigt. For de varme hænder, der tager sig af vores døende medborgere, skal lære at blive endnu bedre til deres arbejde.

Det mener hospicechef Herdis Hansen fra Anker Fjord Hospice.

- Det er et stort problem, at vi får henvist borgere alt for sent.

Hun har 15 års erfaring i lindrende behandling af døende. Anker Fjord Hospice er i kontakt med omkring 200 familier hvert år. Mellem 60 og 80 af borgerne henvises så sent, at de dør, inden de kommer på hospice.

- Eller mange dør indenfor det første døgn, siger Herdis Hansen.

  • Melissa Lalou Schütt Jønsson har blandt andet lært at hjælpe pårørende til døende. - Jeg har lært, hvordan jeg som fagperson kan hjælpe en ægtefælle med praktiske spørgsmål. For eksempel med økonomi, eller hvordan man afmelder en mobiltelefon. (Foto: Emil Pagh - DR)
  • Nikolaj Risbjerg Kjær Jørgensen skal snart i praktik som social- og sundhedsassistent på et hospital. - Jeg vil have mere fokus på, hvor vigtigt det er, at man får søgt om at komme på hospice i tide. (Foto: Emil Pagh - DR)
1 / 2

Anker Fjord Hospice har derfor lavet et tre-årigt samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Herning og Ringkøbing Skjern Kommune, som går ud på at klæde de studerende bedre på til at give pleje og omsorg til døende.

Og flere sosu-skoler bør lave et tilsvarende samarbejde, mener seniorforsker Mette Raunkiær fra REHPA, Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation.

- Nogle gange går sosu-eleverne alene ude hos gamle fru Hansen, der har mange forskellige sygdomme. Hvis hun pludselig begynder at skrante, er det vigtigt, at de på et tidligt tidspunkt kan se ændringer, der kan betyde, at fru Hansen har brug for palliativ indsats, siger Mette Raunkiær.

Hun kalder social- og sundhedsassistenterne for 'A-kæden', når det gælder lindring inden døden.

- Hvis de ikke har kompetencerne til at identificere, hvornår der er brug for palliativ indsats, batter det ikke.

Hun var i 2019 med til at udgive rapporten ”En værdig død – modelkommuneprojekt”, som undersøgte den palliative indsats i kommunerne Varde, Svendborg, Roskilde og Aarhus. Konklusionen var, at den palliative indsats ofte igangsættes alt for sent. Blandt andet havde godt en fjerdedel af borgerne første samtale om døden en måned, inden de døde.

- Efteruddannelse af sundhedspersonale er rigtig fint, men der er en stor udskiftning i personalegruppen. Så det er vigtigt, at grundstenen bliver lagt i grunduddannelsen, så de ved noget om palliation, siger Mette Raunkiær.

Hver fjerde død i eget hjem

REHPA har for nyligt startet en netværksgruppe for undervisere, der er interesseret i emnet. Der arbejdes også på at komme i dialog med lederne på sosu-skolerne.

- Vi vil gerne bidrage til at få større fokus på palliation, siger seniorforskeren.

De to studerende på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland er glade for, at de får særlig undervisning i pleje af døende. For det er en lidt speciel situation at være en del af plejeteamet omkring en person, der snart skal dø.

- Jeg vil have endnu mere fokus på, at det er vigtigt at give borgeren en rigtig god sidste tid, når jeg skal i praktik næste gang, siger Nikolaj Risbjerg Kjær Jørgensen.

Og Melissa Lalou Schütt Jønsson supplerer:

- Hvis vi ikke er klædt ordentligt på, kan vi ikke lave vores arbejde ordentligt. Hvis vi for eksempel ikke fanger, at de skal have smertestillende, kan de ligge og have ondt. Det vil være forfærdeligt.

Sundhedsdatastyrelsen udgiver hvert år en opgørelse over dødsårsagerne i Danmark i Dødsårsagsregisteret. Seneste tal er fra 2019 og viser, at en fjerdedel af danskerne dør i eget hjem, mens omkring 22 procent af alle dødsfald sker på et plejehjem.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk