Husdyr ikke velkomne: Mathias' honningbier forment adgang til nye naturnationalparker

Bistader skal ud af naturnationalparkerne. Det kan blive enden for dansk øko-honning.

Mathias Hvam fra HF Honning/Aulum Biavlscenter har over 210 økologiske bifamilier, der er fordelt flere steder i den danske natur, blandt andet i Stråsø plantage og Tranum, hvor der er naturnationalparker på vej. (Foto: Esben Kvist Lund - DR)

28-årige Mathias Hvam er landets største producent af dansk, økologisk honning.

Han råder blandt andet over 60 økologiske bifamilier, som bor i stader i Stråsø Plantage i Vestjylland.

Det er ikke noget nyt. Hans bedstefar havde bier her før ham allerede for 45 år siden.

Men nu stopper det.

Stråsø Plantage skal omlægges til naturnationalpark - og her er husdyr til kommercielt brug ikke velkomne. Det gælder også honningbien.

Det kan blive begyndelsen til enden på Mathias Hvams økologiske honningvirksomhed.

- Det er meget trist, når man har lagt et stort stykke arbejde i det, siger han.

  • 28-årige Mathias Hvam er Danmarks største økologiske biavler. Han synes det er underligt, at han ikke må have bistader i naturnationalparker, når honningbien er naturligt hjemmehørende i Danmark.
  • Udover honningbien, der altså hører naturligt til i den danske natur, findes der 292 forskellige arter af vilde bier i Danmark. (Foto: Esben Kvist Lund - DR)
  • Mathias Hvam har 60 bifamilier til at stå i Stråsø Plantage på fire forskellige steder. Derudover har han 120 bifamilier under lyngdækket i Tranum Plantage. Begge steder er udpeget som nye naturnationalparker. (Foto: Esben Kvist Lund - DR)
  • Mathias Hvams bedstefar havde bier i Stråsø Plantage i 45 år, inden de lavede generationsskifte. (Foto: Esben Kvist Lund - DR)
  • Det er mellem 10.000 og 20.000 bier i hvert bistade. (Foto: Esben Kvist Lund - DR)
1 / 5

Naturområder er afgørende for øko-bier

En del af historien er, at det er mere vanskeligt end som så at dyrke økologisk honning i Danmark.

De danske regler kræver, at 95 procent af nektar og pollenkilder inden for en radius af tre kilometer er naturområder eller økologiske arealer. De tre kilometer svarer til den maksimale afstand, bier bevæger sig fra bistadet.

I praksis betyder det, ifølge biavlerne, at statens naturarealer stort set er de eneste områder, hvor det kan lade sig gøre at have økologisk biavl i Danmark.

- Så hvis de stille og roligt begynder at smide os ud derfra, bliver vi nødt til at lukke, siger Mathias Hvam.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er der omkring 15 danske øko-honningproducenter.

- Det er biavlere, som har gjort store investeringer de seneste år for at kunne drive økologisk biavl, og nu bliver det pludeligt taget fra dem igen, siger sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, Rune Havgaard Sørensen.

Den honning med rødt dansk ø-mærke, som man finder i butikkerne, er primært fra Sydamerika. Danskproduceret øko-honning er, ifølge foreningen, lidt af en sjældenhed på hylderne.

- Nu er det lige lykkedes os at få lidt danskproduceret, økologisk honning ud på hylderne, men den kommer til at forsvinde igen, hvis de steder, vi har mulighed for at producere den, bliver taget fra biavlerne, siger Rune Havgaard Sørensen.

Bier er ikke bare bier

Flytter man blikket ud i den danske natur, findes der 292 forskellige arter af vilde bier. Honningbien hører også naturligt hjemme her.

Men ifølge kritikere presser honningbien sine vilde artsfæller, fordi den tager deres føde.

(Foto: Esben Kvist Lund - DR)

Spritny dansk forskning peger dog på, at det er ganske få arter, der reelt kommer i karambolage med honningbien.

- Helt generelt synes jeg slet ikke det giver mening at lave et forbud mod honningbien, i og med at den slet ikke vil være et problem for mange af arterne, siger Claus Rasmussen, akademisk medarbejder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Det, der først og fremmest presser de vilde bier, er, at de mangler egnede steder at bo.

Studiet udpeger seks arter af de vilde bier, som man skal være særligt opmærksom på i forhold til honningbier.

Det gælder for eksempel guldbuksebien, som kun lever på Samsø langt væk fra de kommende naturnationalparker. Og den orange jordbi, som blandt andet holder til i netop Stråsø Plantage.

- Når vi først får kortlagt, hvor de opmærksomhedskrævende arter findes, kan vi gå ind og kigge på, hvad der kan sættes i værk, siger Claus Rasmussen.

Det kan for eksempel være ikke at opsætte bistader inden for en 800 meter zone af en kendt lokalitet for de truede, specialiserede bier.

Socialdemokratiet: Naturen skal have ro

Endnu mangler 10 naturnationalparker at blive udpeget. Biavler Mathias Hvam håber, at der kan bliver plads til hans honningbier der.

- Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske til næste år. Om vi er købt eller solgt, siger han.

Det ærgrer Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov, at naturnationalparkerne sætter produktionen af dansk øko-honning under pres. Men behovet for mere biodiversitet i Danmark vejer tungere.

- Vi står lige nu i en situation, hvor der dør så mange arter i verden, at det ikke er sket siden dinosaurerne blev udryddet for 65 millioner år siden. Så vi står i en enorm biodiversitetskrise. Den er vi nødt til at forholde os til, siger hun.

Derfor har honningbien ikke noget at gøre i en naturnationalpark - i hvert fald ikke sålænge den bor i et bistade og producerer honning med et kommercielt formål.

- Det handler om, at vi skal have nogle naturområder, hvor naturen selv får lov til at udvikle sig. Og det er jo ikke foreneligt med at drive kommerciel biavl, hvor man går ind og fodrer bierne om vinteren og giver dem nogle ganske særlige forhold, siger Mette Gjerskov.

Men den danske honningbi ér velkommen i naturnationalparkerne, slår hun fast.

Den skal bare selv finde vej dertil og selv bygge bolig.

    Facebook
    Twitter