Hvor produktiv er du og dine naboer? Ny analyse viser produktiviteten i forskellige landsdele

Københavnerne overgås af vestjyderne, mens østjyderne og bornholmerne halter efter.

En af årsagerne til Ringkøbing-Skjerns høje produktivitet kan ifølge Danmarks Statistik skyldes et høj brug af maskiner og IT-udstyr frem for arbejdskraft. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Der er kog i kedlerne og fuld fart på samlebåndene i Ringkøbing-Skjern området.

En ny analyse fra Danmarks Statistik konkluderer, at området er det mest produktive i forhold til fuldtidspersoner på arbejdsmarkedet.

Og det kommer som lidt af en overraskelse.

- Det svarer ikke til de normale forestillinger, vi har om, hvor produktiviteten er højest. Normalt vil man antage, at den er højest i vækstområder som hovedstadsregionen, Vejle, Fredericia og Herning-området, vurderer Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på RUC.

I Ringkøbing-Skjern har den samlede produktion en værdi på 516 kroner per time for hver fuldtidsmedarbejder.

- Det skyldes til dels, at man har haft et godt erhvervsklima gennem en række år, så det har været interessant for virksomheder at lægge sig i området. Det vil sige, man har fået en bredere vifte af virksomheder og dermed også har tiltrukket en større pulje af kompetent arbejdskraft, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Mens Ringkøbing-Skjern lidt overraskende er de mest produktive, så ligger Københavnsområdet lidt mere forudsigeligt på en andenplads.

København er et område med meget store virksomheder, højt kvalificeret arbejdskraft, det er nemt for virksomheder at finde ny arbejdskraft og det er nemt for medarbejdere at skifte job.

- Derfor er det også attraktivt for højproduktive virksomheder at lægge sig her, for København er et enormt område, som tæller næsten hele Øresundsregionen.

Her halter produktiviteten

Størrelsen betyder ikke alt, når det kommer til at være produktiv.

Som det næststørste område i analysen ligger Aarhus og Østjylland i den nederste halvdel. Men det er svært for Bent Greve at give et entydigt svar på, hvorfor det ser sådan ud.

- Der har måske ikke været så stærk en udvikling i produktionsapparatet i Aarhus-området, som der har været andre steder i Jylland. Man har måske derfor ikke fået de normale synergieffekter af at have et stort og velfungerende universitet og højtuddannet arbejdskraft.

Hvis Aarhus skal rette op på deres produktivitet, så skal de forsøge at tiltrække flere af de store virksomheder med udviklingspotentialer, som kan give dem en bredere vifte af erhvervsområder.

Andre steder har de helt andre forudsætninger for produktivitetsniveauet. For størrelse og placering ligger til grund for rosinen i pølseenden, Bornholm.

De ligger klart nederst med 332 kroner i timen for en medarbejder.

Øen er et forholdsvist isoleret arbejdsmarked, som ikke er helt så attraktivt som andre steder i landet. Og så har de en lille arbejdsstyrke, der hæmmer udvalget af forskellig arbejdskraft, forklarer Bent Greve.

- Derfor har Bornholm altid haft problemer, fordi de ligger langt væk fra det resterende arbejdsmarked, siger han.

Og de har desværre ikke så mange muligheder for at lægge deres strategi om. De satser på andre typer erhverv end de maskintunge produktioner, som normalt har en høj produktivitet.

- Bornholm har helt forståeligt valgt at lægge vægt på serviceerhverv som turisme, der er båret af mennesker frem for maskiner.

Generelt går det dog godt med produktiviteten og økonomien i Danmark, mener Bent Greve. Danmark er internationalt kendt som et land, der er god til at finde på nye produkter og har en højtuddannet arbejdskraft.

Ifølge den seneste rapport fra De Økonomiske Råd, så har vi en god økonomisk vækst og en lav ledighed.

- Så jeg synes der er mange tegn på, at dansk økonomi har det godt.

Analysebaggrund

  • Analysen er baseret på data fra Nationalregnskabet og de Regionale Regnskaber, som opgøres på kommuner og kan herfra aggregeres til pendlingsområder, landsdele eller regioner.

  • Arbejdsproduktiviteten beregnes som bruttoværditilvækst pr. præsteret arbejdstime i markedsmæssige erhverv, dvs. eksklusive brancher, der primært består af ikke-markedsmæssig aktivitet.Kilde: Danmarks Statistik

Facebook
Twitter