To forskere fra Aarhus Universitet flyver frem og tilbage i et særligt mønster i et helt særligt område over Nordsøen.

De tæller fugle. Mange fugle.

Det er en lille del af et gigantisk forarbejde for Danmarkshistoriens største anlægsprojekt: En energiø med en produktion, der i første omgang svarer til strømforbruget for tre-fire millioner husstande.

- Det er vigtigt, at vi sørger for, at hver eneste gang, vi gør noget, så gør vi det med så stor hensyntagen til vores omgivelser, som vi kan, siger seniorrådgiver Ib Krag Petersen fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Energiøen skal først være færdig om 10 år. Men de omfattende undersøgelser er i fuld gang for at finde svaret på, hvor det er bedst at placere øen og de mange havvindmøller.

Et langt sejt træk

Både i ind- og udland øges presset på at finde bedre klimaløsninger - og på at blive fri af Putins gas. I sidste uge sagde tre danske ministre i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at vi skal "have tempoet op og accelerere opsætningen af havvindmøller".

Men selvom vi er i en akut klimakrise, er der lige nu lagt op til, at energiøen i Nordsøen først er klar om 10 år. Det er det, der foreløbigt er vedtaget politisk.

Forskerne fra Aarhus Universitet har derfor lige nu blikket stift rettet mod fuglelivet i området. Optællingerne skal de bruge til at beregne tætheder og fordelinger af fuglene i hele området på størrelse med Fyn.

- Det skal man bruge til efterfølgende at kunne sige, hvor er det rigtig hensigtsmæssigt og rigtig uhensigtsmæssigt at lægge vindmølleparken, siger seniorrådgiver Ib Krag Petersen fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Udover fugle laves der også undersøgelser af fisk, havpattedyr og bundforhold, før der tages endelig stilling til, hvor energiøen og de tilhørende vindmølleparker skal skyde op i Nordsøen.

- 2033 kan godt virke som langt ude i fremtiden, men vi er nødt til at gøre os umage her i starten, så vi kan sikre, at vi har den rigtige fremdrift over tid, siger vicedirektør Mogens Hagelskær i Energistyrelsen.

- Vi skal have den rigtige viden om, hvad det er for nogle forhold, der ligger ude i Nordsøen.

Den indstilling hos myndighederne får fuld opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening, selvom det haster med udbygning af vindkraft af hensyn til klimaet.

- Vi står både med en akut klimakrise og en akut biodiversitetskrise. Vi skal passe rigtig meget på, at vi ikke løser den ene krise med tiltag, der forværrer den anden, siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

- Derfor er det afgørende, at vi placerer energianlæggene på steder, hvor de ikke skader biodiversiteten.

Prisen for Energiøen med tilhørende vindmøller og tekniske anlæg bliver på over 200 milliarder kroner.