Ikke-eksisterende sygehus i Norge danner grundlag for danske besparelser: 'Det er på grænsen til skræmmende'

Et ekspertudvalg tog blandt andet udgangspunkt i et ikke-eksisterende sygehus i Norge, da de skulle fastsætte, hvor store effektiviseringer landets nye supersygehuse skulle levere.

Når personalet rykker ind på de nye supersygehuse skal de spare otte procent. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Et norsk sygehus er en del af grundlaget for, at danske læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale skal spare otte procent, når de rykker ind i de nye supersygehuse i hele landet.

Ved det norske sygehusbyggeri effektiviserede nordmændene hele 11 procent.

Der er bare ét problem: Det norske sygehus blev aldrig bygget.

Alligevel brugte et ekspertudvalg, der blev nedsat af staten for snart ti år siden, beregningerne derfra til at anbefale, hvor meget personalet på de kommende supersygehuse i Danmark vil kunne effektivisere.

Eksperterne henviste samtidig til tal fra Aalborg Sygehus, som hospitalsdirektøren i dag ikke kan genkende.

Det er fagbladet Dagens Medicin, der sår tvivl om baggrunden for ekspertudvalgets arbejde.

Udviklingschef: 'Det er på grænsen til skræmmende'

Da anbefalingerne blevet lavet for 10 år siden, var Helle Gaub udviklingschef for sundhedsbyggeri i rådgivningsvirksomheden COWI. Hun var med til at lave beregningerne til det norske byggeri.

Helle Gaub er overrasket over, at netop de ligger til grund for effektiviseringskravet til de kommende supersygehuse.

- Jeg synes, det er interessant - og på grænsen til skræmmende, siger hun.

Helle Gaub mener ikke, at ekspertudvalget kan bruge tallet med 11 procents besparelser fra det norske sygehusbyggeri til at beslutte, at man kan spare otte procent på supersygehusene - især med tanke på, at det norske sygehus aldrig blev til virkelighed.

- Det var et estimat, som blev lavet på et projekt, der senere hen ikke blev gennemført. Så man kan ikke bevise, at der kunne spares 11 procent, siger Helle Gaub, der i dag er projektchef for byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge.

Beregningerne fra Norge står Helle Gaub på mål for, men hun mener ikke, at de kan overføres én til én til de danske sygehusbyggerier, fordi det var nogle helt andre forhold i Norge.

Det er rigtig bekymrende og uacceptabelt, at det er så usikkert et grundlag, som kravene til os er fastlagt ud fra, siger Laila Garsdal, der er sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant i Herning. (Foto: PRIVATFOTO)

Sygeplejerske: 'Jeg er målløs'

I ekspertudvalgets anbefaling henviser de også til effektiviseringer på op til 15 procent, da Aalborg Sygehus fik en ny fløj i 00'erne, skriver Dagens Medicin.

Men det tal kan hospitalsdirektør Jens Ole Skov ikke genkende.

- Jeg ved ikke, hvor de 15 procent stammer fra, det har jeg ingen erindringer om, siger han.

- Der er klart nogle gevinster ved at få et nyt hospital, men der er også nogle ting, der bliver dyrere, siger Jens Ole Skov.

I Herning er sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Laila Garsdal en af dem, der får ny arbejdsplads, når sygehuset i Gødstrup åbner.

Hun er chokeret over at høre om grundlaget for, hvorfor hun og hendes kollegaer skal arbejde otte procent mere effektivt, når de rykker ind i de nye omgivelser.

- Jeg blev faktisk lidt målløs og indigneret over det, siger Laila Garsdal.

- Jeg tænker, at det er rigtig bekymrende og uacceptabelt, at det er så usikkert et grundlag, som kravene til os er fastlagt ud fra, siger hun.

Minister kaldt i samråd

Formanden i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), er ikke glad for at høre om, hvordan besparelsesprocenten på sygehuset i Gødstrup er blevet sat fastsat.

- Jeg er overrasket over, at det har været så dårligt et grundlag, man har haft for at fastsætte en effektiviseringsprocent på sådan et stort sygehus, siger han.

Sundhedsordfører fra Enhedslisten, Peter Hvelplund, er heller ikke begejstret for de nye informationer.

- Det er en skandale, hvis det er nogle tal, der mere eller mindre er grebet ud af den blå luft, eller hvis der i hvert fald ikke er nogen faglig evidens for, at man kan effektivisere så meget.

Peter Hvelplund har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om sagen den 11. november for at få en afklaring.

- Vi bliver også nødt til at se på forudsætningerne bag, så vi undgår, at det bliver patienter og personale, der kommer til at betale prisen for, at man har siddet og fiflet med nogle excel-ark, siger han.

De otte procents effektiviseringer gælder ikke kun for det kommende sygehus i Gødstrup - men også supersygehusene i Odense og på Nordsjælland.

Professor afviser kritikken

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen var med i det omtalte ekspertudvalg fra 2007 til 2013, og han mener ikke, at kritikken af udvalgets anbefalinger er berettiget.

- Når man sætter sig ind i sagen, mener jeg ikke, at der nødvendigvis skal pilles ved noget, siger han.

Han påpeger, at der i anbefalingerne også var andre eksempler på, at man har kunne effektivisere en del, når nye sygehuse er blevet taget i brug.

- Der var både nogle amerikanske data, og det norske eksempel var ét eksempel blandt flere, siger Kjeld Møller Pedersen.

Kjeld Møller Pedersen henviser til, at ekspertudvalget også fra regionerne fik estimater på, hvor store effektiviseringer regionerne selv mente, der kunne opnås på de nye sygehuse.

- De her krav er en kombination af, hvad regionerne selv har skønnet, der kunne opnås af produktivitetsgevinster kombineret med erfaringer andre steder fra, hvor man har været i gang med lignende byggerier. Og det er på den måde, at tallene er kommet til verden, siger han.

Kan du forstå, at sundhedspersonale føler sig indigneret over at høre det her?

- Nej, men jeg kan forstå, hvis de ikke føler sig informeret. For når jeg taler med folk, kan de faktisk godt forstå, hvad det handler om.

- Det svarer til, at hvis du køber en ny bil, så ved du, at den fungerer bedre end den 15 år gamle bil, du lige har solgt, siger Kjeld Møller Pedersen.

Rettelse i første linje (tirsdag 5. nov kl. 10.45): "8 procent om året" er rettet til "8 procent", da det ikke er en årlig besparelse.

Rettelse i underrubrik (mandag 4. nov. kl. 13.26): Det tydeliggøres, at det ikke-eksisterende norske sygehus er ét af flere eksempler, som til sammen har ført til anbefalingen.

Rettelse (mandag 4. nov. kl. 13.26 i afsnit om, hvilke sygehuse der skal spare 8 procent): Aarhus udgår (Aarhus skulle oprindeligt spare 8 procent som de andre, men Region Midtjylland har siden nedjusteret til 6 procent for Aarhus’ vedkommende).

Tilføjelse (mandag 4. nov. kl. 13.26) i sidste afsnit: To sætninger tilføjet om, at eksperterne også har fået estimater fra regionerne.