Invasivt rovdyr får kamp til stregen: Jægere skal have lov til at bruge natsigte

Miljøministeren vil tillade natsigte i jagten på mårhunde.

DR har været med jæger Klaus Knudsen på natlig mårhundejagt, hvor han viser, hvor svært det er at få det invasive dyr på sigtekornet.

Det er mørkt, når Klaus Knudsen ligger på lur.

Med en termisk kikkert i hånden spejder han efter et forhadt kræ: Mårhunden.

Hvis heldet er med ham, og han får øje på sit bytte, skal han igennem en kort, men besværlig procedure, før han kan skyde.

Han skal lægge natkikkerten fra sig. Tage riflen mellem hænderne. Tænde en lygte. Sigte.

Og så trykke på aftrækkeren.

På de få sekunder kan mårhunden nå at bevæge sig, så han risikerer at ramme den upræcist. Eller den kan nå at stikke helt af.

- Det er vanskeligt. Man skal saftsuseme have god tålmodighed. Jeg ville ønske, at vi kunne få det optimeret, så det var knap så svært, for der bliver flere og flere af dem, siger han.

Klaus Knudsen og andre jægere har længe ønsket at få lov til at påmontere et natsigte på deres jagtriffel. Jægere i vores nabolande bruger det allerede, men i Danmark er det ulovligt - blandt andet på grund af frygten for terror.

Danmarks Jægerforbund har beskyldt Miljøministeriet for nøl i sagen.

Men nu lægger miljøminister Lea Wermelin (S) op til, at de danske jægere må bruge natsigteudstyr, når de er på mårhundejagt.

- Jeg har afventet Vildtforvaltningsrådets anbefaling, og nu har jeg fået grønt lys fra rådet. Det vil jeg gå videre med, siger ministeren.

Lea Wermelin vil ikke sætte dato på, hvornår danske jægere lovligt kan påmontere et natsigte på jagtriflen.

- Jeg deler jægernes utålmodighed, men jeg arbejder så hurtigt som overhovedet muligt, siger hun.

Jægerforbund: Mårhund er ude af kontrol

Mårhunden er et kæmpe problem i den danske natur. Den har ingen naturlige fjender og æder alt fra insekter, fugle og små pattedyr. Også fredede dyr.

Alle - lige fra jægere til naturentusiaster og myndigheder - er enige om, at mårhunden skal skydes og holdes nede.

Mårhunden er især aktiv om natten. Så når de frivillige mårhundejægere snart får mulighed for at bruge natsigte, vil det betyde en del for bekæmpelsen af mårhunden, vurderer jæger Klaus Knudsen.

- Vi kan få reguleret mange flere, og så kan vi lave meget bedre skud. Vi kommer ikke til at lave så mange anskydninger, fordi vi sidder stille og roligt og har god tid til det. Mårhunden ved ikke, vi er der, og så kan vi få lavet et ordentligt skud, siger han.

  • Det håndholdte natsigte (til venstre) er lovligt at bruge i Danmark, men det er i strid med våbenlovgivningen at bruge natsigte, der kan monteres direkte på riffelkikkerten (til højre). (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
  • Denne håndholdte termiske spotter måler varmen, så man kan se dyrene lyse op i nattemørket. Når jægeren ser et dyr i den håndholdte spotter, skal den lægges til side, før jægeren kan samle sin riffel op, tænde en lygte på sin riffelkikkert, sigte og affyre. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
  • Natsigte, som man kan sætte direkte på riffelkikkerten. På den måde kan jægeren se sit bytte direkte igennem riffelkikkerten, selvom det er mørkt. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
1 / 3

Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, er enig.

- Bestanden af mårhunde er ude af kontrol. En mårhund får i snit 11 hvalpe per par. Så vi skal i gang med at bekæmpe dem yderligere inden ynglesæsonen, siger han.

Sidste år blev der skudt over 3.000 mårhunde i Danmark

Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har i henholdsvis 2016 og 2017 vurderet, at bestanden om fem til ti år vil være på 30.000 mårhunde, hvis bekæmpelsen ikke bliver bedre.