Kom med på sæljagt: Forskere skal undersøge, om det hjælper at skyde lystfiskernes plage

Limfjordens sæler skal udstyres med GPS, så forskere kan følge deres rute i de mindre vandløb.

Sælerne skal fanges i et net, før de får påmonteret en chip, så forskerne kan følge deres færd.

Flere sæler svømmer fra Limfjorden og ind i Karup Å, når de skal nyde et godt måltid mad.

Her er der et varieret fiskeliv i buffeten - men det er havørrederne, som er sælernes livret.

Det er lystfiskerne i området dog trætte af, og derfor er der flere steder blevet givet dispensation til at skyde det ellers fredede dyr.

På baggrund af det er en gruppe forskere gået i gang med at undersøge, hvor stor en skade sælerne egentlig gør, når de svømmer ind i åen for at æde.

Miljøministeriet skal bruge resultaterne til at afgøre, om man permanent vil give lov til at skyde sælerne for at regulere dem væk fra åen.

Forskergruppen er fra Aarhus Universitet, og i samarbejde med Miljøstyrelsen tager de på sæljagt. Her fanger de sælerne og sætter en GPS fast på dem, så forskerne kan følge dyrenes færden.

- Det handler om at forstå sælerne bedre, så vi kan forvalte på den mest effektive måde. Vi skal både beskytte sælerne og tage hensyn til forskellige interesser som fiskeri, hvor sælerne kan være et problem, siger Jonas Teilmann, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Formand for 12 lysfiskerforeninger i området Tom Sørensen viser den lodge, som de har bygget til lystfiskerne, der kommer langvejs fra. (Foto: Claus Rud)

Fiskerne er trætte

Når sælerne hapser de populære fisk under deres ædegilde i Karup Å, kan det have konsekvenser for lystfiskerturismen.

Derfor håber Tom Sørensen, der er formand for 12 lystfiskeriforeninger under Karup Å Sammenslutningen, at de kan finde en løsning, som holder sælerne ude af åen.

- Sælen er ikke en naturlig del af miljøet i åen. Værst af alt sætter den sig nogle spor i lystfiskerne, og så spredes rygtet, fortæller han.

- Så kommer lystfiskerne altså ikke i det omfang, som vi godt kunne tænke os. Derfor er det en alvorlig konkurrent til vores daglige liv heroppe.

De har bygget en lodge, ligesom en lang række andre faciliteter som eksempelvis hytter og sommerhuse til lystfiskerne præger området. Fiskerne kommer nemlig både fra oplandet, større danske byer og de nordiske lande.

Derfor er havørreden til stor gavn for lokalområdet, mener Tom Sørensen.

- Vi har den her helt unikke stamme af havørreder, som trækker folk til. Det er den, som gør, at vi kan lokke folk til fra udlandet.

Jæger og lystfisker Villy Andersen viser, hvor han forleden skød en sæl med en havørred i munden. (Foto: José Ramanamihantatsoaran)

Flere sæler er blevet skudt

Sidste år skød jægere seks sæler i Karup Å. Blandt dem var Villy Andersen, der både er jæger og lystfisker.

Han mener ikke, det er et problem, at sælerne spiser et par havørreder i ny og næ. Alligevel har det flere gange vist sig nødvendigt, at han tager geværet frem.

- Det er alle de fisk, de skræmmer og stresser, der er problemet. Nogle gange kommer sælerne jagende med en kæmpe flok havørreder, fortæller Villy Andersen.

For nyligt oplevede han en sæl i åen, og den skød han efter at have fået tilladelse fra Miljøstyrelsen.

- Den kom op med en havørred i munden, og den daskede rundt med den. Det var nok for at få hul på den. Jeg ramte den rimelig perfekt, siger han.

Hvis jægerne kan få fat på sælerne, når de har skudt dem, skal de afleveres til forskerne, som skal undersøge dyrets mave.

Så kan de nemlig se, hvilken føde sælen har fået indenbords til sammenligning med dem, der opholder sig i Limfjorden.

Et stigende problem

Ifølge seniorforsker Jonas Teilmann er der meget, som tyder på, at flere sæler trækker ind i de mindre vandløb.

- Det er naturligt for dem at komme op i de her åer. Det kan hænge sammen med, at der ikke er nok at spise ude i Limfjorden, hvor vi ved, der er problemer med fiskebestandene. Derfor er sælerne nødt til at trække op, hvor der er fisk, siger han.

Han mener, det er en reel mulighed fortsat at skyde sælerne, når de bevæger sig op i eksempelvis Karup Å.

De var nemlig mere eller mindre forsvundet fra åen i otte til ni måneder, efter der blev givet tilladelse til at skyde dem.

Det er først for nyligt, sælerne er dukket op igen, efter der blev lagt en dæmper på reguleringen.

- Man kan klart holde problemet nede ved at skyde nogle få sæler. Det er relativt få, i forhold til hvor mange sæler, der lever ude i Limfjorden, siger Jonas Teilmann.

Det store forskningsprojekt er efter planen færdig til november næste år, hvorefter Miljøministeriet skal tage stilling til, hvad reglerne på området skal være fremover.