Kommune går mod strømmen: Samler tosprogede på én skole

Herning Kommune opretter ny skole i et udsat boligområde. Risikerer at lave skole med 80 procent tosprogede.

Det er en overraskende beslutning at samle elever med indvandrebaggrund i stedet for at sprede dem ud, siger forskningschef ved VIA Andreas Rasch Christensen (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Skal elever med indvandrerbaggrund spredes eller samles på én skole?

Det spørgsmål har skabt heftig debat i Herning, fordi byrådet vil dele Herningsholmskolen op i to, for at undgå at danske elever flygter fra den.

Nu vil man i stedet genåbne en lukket skole i Holtbjerg-området, som dengang havde 80 procent tosprogede. Dermed risikerer man samme fordelingen i fremtiden, imens Herningsholmskolen vil få markant færre elever med indvandrerbaggrund.

- Der har været en markant vækst i antallet af tosprogede elever på Herningsholmskolen, og det har skolen ikke har haft tradition for. Derfor er et stigende antal forældre begyndt at vælge skolen fra, og det har vi været rigtig bekymrede for, siger formand for børn- og ungeudvalget i Herning Kommune Dorte West (V).

Herning går mod tendensen

Herning Kommunes beslutning om, at samle tosprogede elever er overraskende.

Det mener Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef hos VIA.

- I andre kommuner vil man normalvis gå efter at sprede de tosprogede elever. Så det er en lidt overraskende politisk beslutning at tage.

Beslutningen kan give en lang række udfordringer, siger han.

- Det betyder, at hele spørgsmålet om integration, og det at forskellige elever skal være på samme skole går tabt.

Byrådet vil bruge 12 millioner kroner på genetablering og fire millioner om året de næste fire år for at styrke skolen.

- Der skal være et tilstrækkeligt antal voksne, der er kompetente i at undervise og være sammen med tosprogede elever, og man skal skabe nogle gode relationer til hjemmene, siger Andreas Rasch Christensen.

Udvalgsformand Dorte West ved godt, at det bliver en udfordring.

- Vi er godt klar over, at på Holtbjergskolen har vi en helt særlig opgave i forhold til integration, siger hun.

Forælder frygter, at det bliver en 'ghettoskole'

Holtbjergområdet er på regeringens ghettoliste markeret som et udsat boligområde. I 2015 lukkede byrådet skolen i området og flyttede børnene over på Herningholmskolen. Fra næste skoleår vil elever fra 0.-3. klasse igen blive samlet på den genåbnede Holtbjergskolen.

Ingrid Klausen har tre børn på Herningsholmskolen, men de vil blive rykket til den nye skole.

- Det er i mine øjne bedst for alle at sprede tosprogede elever ud, fordi vi skal lære om alsidighed, mangfoldighed og andre kulturer. På Holtbjergskolen bliver andelen for stor, og jeg har på fornemmelsen, at det bliver en ghettoskole.

Hendes børn trives på Herningsholmskolen, og derfor har hun besluttet at flytte fra Holtbjerg, så hendes børn kan blive på skolen.

- Jeg er bange for, at mine børn vil blive belastet af gå på en skole med så mange tosprogede elever. Mine børn har ikke nødvendigvis de samme udfordringer, som de andre børn, så jeg er bange for, at de kan komme bagud, siger hun.

Formand for børn- og ungeudvalget i Herning kommune tror, at det kan blive to gode skoler.

- Vi er optaget af, at vi fremover rigtig gerne vil have en Herningholmskole, der er en attraktiv midtbyskole. Samtidig vil vi også sikre, at børn fra Holtbjerg har et godt skoletilbud, siger Dorthe West.

Facebook
Twitter