Kroejer: Dom gør os fredløse

Kroejer er skuffet over domsafsigelse om kongekrone, der blev afsagt i dag.

Gregers Laigaard føler sig fredløs efter domsafsigelsen. (Foto: Sofus Sten Hansen © Sofus Sten Hansen DR)

Gregers Laigaard, der ejer en kro i Grønhøj ved Viborg, må ikke lade en lukket kongekrone pryde sit logo. Det har retten i Viborg afsagt dom om i dag.

- Jeg er utroligt skuffet over, at der ikke er mere fleksibilitet i den danske lovgivning, når man kan se, at det er et stykke dansk kulturarv, man er ved at nedlægge, lyder det fra kroejeren.

Han mener, at dommen gør de 113 kroejere, der bruger kongekronen i deres logo, fredløse.

- Nu er klapjagten gået i gang. Hvis en person ser sig sur på en kromand, kan han anmelde ham til Rigsarkivet. Bid for bid sletter man en et stykke dansk folkekulturarv, siger Gregers Laigaard.

Han er nu dømt til at fjerne kongekronen fra kroens hjemmeside og fra en sten foran kroen. Derudover skal han betale seks dagbøder a' 500 kroner. Det skal ske inden nytår.

- Jeg vil nu fjerne kronen fra min hjemmeside og fra min sten, siger Gregers Laigaard.

Den lukkede kongekrone er et statskendetegn og har siden 1912 været forbeholdt statsinstitutioner. Rigsarkivet beskytter brugen af den lukkede kongekrone, og har ført sagen med påstand om misbrug af kronen.

Kongeligt priviligeret kro

  • Statsligt autoriserede landevejskroer - eller kongeligt privilegerede kroer - opstod som følge af, at kongen anså det for sin opgave at sørge for overnatning og et billigt måltid til de rejsende.

  • Et privilegium til at holde kro blev udstedt til en bestemt person og gik ikke i arv. Hver ny krovært skulle ansøge om at få privilegiet fornyet, og indehaveren af privilegiet skulle betale en årlig afgift til statskassen.

  • Privilegiet medførte ikke ret eller pligt til at opsætte en kongekrone på kroen. En privilegeret kro var udelukkende til brug for de rejsende, og den lokale befolkning måtte ikke komme der.

Kilde: Rigsarkivet

Facebook
Twitter