Landmænd er vilde med støtteordning: Sælger dårlig jord for 55.000 kroner per hektar

I Midtjylland er det allerede en succes, og nu foreslår Radikale Venstre en lignende ordning for hele landet.

Høslæt er en af fremtidens ekstensive driftsformer i ådalene. Her i Nørreå-dalen ved Viborg. (Foto: Hanne Stadsgaard Jensen / Viborg Kommune)

Landmænd står i kø for at droppe dyrkning af våde marker - til gengæld for et engangsbeløb på op til 55.000 kroner pr. hektar.

Det viser erfaringerne fra et nyt naturprojekt i Midtjylland.

- Det er kommet som en overraskelse for os alle. Bare i Viborg Kommune er der kommet over 100 henvendelser, siger Hanne Stadsgaard Jensen, der er biolog og med i ledelsen af projektet LIFE IP Natureman.

Ifølge næstformand i Landboforeningen Midtjylland, Anders Ahrenfeldt, er det sund fornuft fra landmændenes side.

- Om bare fem eller ti år er det måske umuligt at dyrke jorden, fordi den bliver for våd. Så er det jo bedre at få pengene nu, siger han.

Anders Ahrenfeldt har også selv søgt om tilskud efter ordningen under Miljøstyrelsen, som officielt hedder "Tilskud til sammenhængende arealer i Natura 2000-områder".

- Der er mange arealer, der efterhånden er så vandlidende, at det er svært at have en rentabel drift på dem. I 2017 var der rigtig mange landmænd, som slet ikke fik høstet på den slags arealer, siger han.

Særligt fokus

Den nye ordning sigter altså på at skabe mere sammenhængende naturarealer i 54 Natura 2000-områder landet over, hvor landmændene får et engangsbeløb for at stoppe den intensive drift. De må ikke pløje eller gøde jorden, men de kan fortsat bruge den til afgræsning og høslæt, og der kommer en ny ansøgningsrunde i 2019.

I år har der været særlig fokus på ordningen i forbindelse med projektet LIFE IP Natureman, som foregår i 11 Natura 2000-områder, fordelt på otte kommuner i Midtjylland og Himmerland.

- Projektet hedder også "Landmanden som naturforvalter". Kort fortalt går det det ud på, at det bedre skal kunne betale sig for landmændene at pleje natur i stedet for at dyrke jorden intensivt, forklarer Hanne Stadsgaard Jensen fra Viborg Kommune.

Forslag til regeringen

Radikale Venstre er netop kommet med et forslag, som minder meget om tiltaget fra Midtjylland. De vil gerne hjælpe de pressede landmænd, som står i gæld til langt over begge ører, og samtidig ser de en mulighed for at for at tage hul på den store klimaproblematik i landbruget, som står for omkring en femtedel af den samlede CO2 udledning i Danmark.

- Det kan hjælpe den enkelte landmand, at man opkøber deres jord eller tinglyser på dem, så der ikke må pløjes på dem. I stedet kan man lave skov, turisme eller jagt, siger Radikales erhvervsordfører Ida Auken.

De Radikales forslag vil ifølge beregninger fra finansministeriet komme til at koste omkring en milliard kroner om året. Og det er mange penge, erkender Ida Auken, men peger på, at penge bliver fundet ved at tage noget fra landbrugsstøtten og resten vil blive hentet på pesticidafgiften.

- Det er nu, når vi har denne store krise, at vi skal turde tænke stort og visionært for dansk landbrug, siger hun.

Brancheorganisationen Landbrug og Fødevare mener, at der et perspektiv i Radikales forslag, for der er nogle arealer, hvor udbyttet ikke svarer til indsatsen for landmændene.

- Der er det klart, at de arealer ikke kommer ud af drift af sig selv. Der skal der en hjælpende hånd til, siger formand Martin Merrild.

For ham handler det om at komme i gang med at finde løsninger, for det kan kun gå for langsomt med at finde tiltag, der kan hjælpe de kriseramte landmænd, mener han.

Facebook
Twitter