Landsbyer har fået øjnene op for nye fællesskaber: Markus og Femke laver gammel brugs om til ungdomshus

Samarbejde mellem landsbyer kan gøre den enkelte landsby mere robust, viser ny rapport.

19-årige Femke Streefkerk og 20-årige Markus Ottosen håber, de er færdige med renoveringen til efteråret. (Foto: Lærke Nord © dr)

Rockwool og spartelmasse.

En gruppe unge i den lille landsby Sdr. Bork i Vestjylland er ved at forvandle den gamle brugs til et nyt ungdomshus.

- Lige her skal der være køkken og sofagrupper, og så skal vi have lavet overnatningsrum og et værksted, hvor vi kan skrue i scootere, fortæller Markus Ottosen, mens han står med sin spartelske i hånden.

Det kan være småt med muligheder for at mødes, når man er ung og bor på landet. Derfor har han sammen med 10-15 andre unge fra området selv grebet værktøjet for at renovere brugsen, så de unge fremover kan mødes og lave mad, spille

PlayStation
eller brætspil.

- Det giver os en ejerskabsfornemmelse, at vi selv er med til renoveringen, siger 19-årige Femke Streefkerk.

Giver fællesskab på tværs

Projektet med at forvandle den gamle brugs er en del af landsbyklyngen Bedst mod West, der er et samarbejde mellem landsbyerne Bork, Hemmet, Lyne og Sdr. Vium. Det er én af 29 landsbyklynger fordelt i hele landet.

Her bliver der lavet fællesskaber om alt fra vandreruter, liv i forsamlingshuse, fjordbade til en fælles kalender over aktiviteter på tværs af landsbyerne.

En ny rapport, som Aalborg Universitet har lavet for DGI, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania, viser, at 89 procent af de kommuner, der deltager i landsbyklyngerne, vil anbefale det til andre kommuner.

Og af de

adspurgte
kommuner svarer 76 procent, at landsbyklyngerne har opnået det fællesskab, der var tiltænkt.

Jens Øyås Møller er udviklingskonsulent i Lokale- og Anlægsfonden, og han mener, at landsbyerne er blevet langt bedre til at løfte i flok.

- Man har tidligere haft en

tendens
til at bekrige hinanden i nabolandsbyerne. Nu har man fået øjnene op for, at det måske er bedre at holde liv i ét succesfyldt forsamlingshus i stedet for at kæmpe for at holde fast i tre, siger han.

Han mener, at projektet i Sdr. Bork er et

forbillede
for andre landsbyer.

- Det er med til at skabe liv midt i landsby. I stedet for, at der står en bygning og skæmmer, siger Jens Øyås Møller.

Giver tilbage til lokalsamfundet

Egentlig havde de unge vestjyder fået lov til at låne de lokale forsamlingshuse - ganske gratis. Men det var bare ikke det samme som at indrette sit helt eget sted.

- Nu får vi vores eget køkken, så vi kan lave mad sammen, lave hyggeaftener med

PlayStation
, fjernsyn, bordtennisbord, dart, poolbord, sofaer vi kan slænge os i, brætspil og godt internet, så vi kan lave et LAN-party, hvis vi har lyst, siger Markus Ottosen.

Han har sammen med kammeraterne arbejdet på stedet i halvandet år. Men med en målgruppe på mellem 16 og 23 år er han snart for gammel, når stedet er færdigt.

Alligevel fortryder han på ingen måde, at han - frivilligt som alle de andre - har brugt sin fritid ved siden af gymnasiet på at bygge nyt.

- Vi har det også sjovt med det, mens vi går og renoverer. Så det er allerede et sted, hvor vi mødes og hygger os, siger han og uddyber:

- Men det er også for vores yngre søskendes skyld, så de har noget at lave. Og for at give lokalsamfundet noget tilbage. Det er vigtigt at involvere sig i lokalsamfundet, slutter han.

Facebook
Twitter