Lille friskole i Thy føler sig lukningstruet: 'I vores område er der ikke rige forældre'

Boddum-Ydby Friskole risikerer at miste 160.000 kroner om året, hvis regeringen får opbakning til at skære i tilskud til fri- og privatskoler.

Boddum-Ydby Friskole har 55 elever fra 0. til 6. klasse. (Foto: Sean Kelly Christensen - DR)

Skoleleder Morten Nebel fra Boddum-Ydby Friskole i Thisted Kommune er bekymret over de igangværende finanslovsforhandlinger på Christiansborg.

Regeringen ønsker at skære i det statslige tilskud til fri- og privatskoler, så de får cirka 2.994 kroner mindre per elev om året.

- For os er det cirka 160.000 kroner mindre i tilskud om året. Det kan ende med, at vi må lukke skolen, fordi der ikke er økonomi til at drive den, siger Morten Nebel.

Hans bekymring deles af Søren Vangsgaard, der er formand for skolebestyrelsen og selv har en søn på skolen.

- Vi håber ikke, at regeringens forslag får opbakning fra andre partier. Vi har ikke lavet overskud med det nuværende tilskud. Så bliver tilskuddet mindre, bliver det endnu sværere at få skolen til at løbe rundt, siger han.

Regeringen: Friskoler tager ikke nok socialt ansvar

Når en elev skifter den danske folkeskole ud med en friskole eller privat grundskole, følger der automatisk en pose penge med.

Den vil regeringen gøre 300 millioner kroner mindre fra 2021 og i stedet bruge pengene på folkeskolen.

Regeringen mener ikke, at de frie grundskoler tager et tilstrækkeligt ansvar, når det gælder om at inddrage elever med et særligt behov i den almindelige undervisning.

Skolelederen på Boddum-Ydby Friskole er dog ikke enig i den vurdering.

- Jeg mener, at vi som friskole løfter opgaven rigtig godt. Vi har også børn, der har brug for ekstra hjælp. Og i kraft af, at vi nogle gange kan lave mindre klasser og have større fokus på eleverne, mener jeg, at vi er ret gode til opgaven, siger Morten Nebel.

Skoleleder Morten Nebel fortæller her, hvilke konsekvenser det kan få for hans skole og for byen, hvis statens tilskud til fri- og privatskoler bliver mindre:

Forældrene betaler rundt regnet 1.200 kroner om måneden per barn.

Hvis statens tilskud bliver mindre, vil det sandsynligvis betyde, at egenbetalingen skal være højere.

- Det vil jeg være rigtig ked af. Egenbetalingen er høj nok i forvejen, siger forælder og bestyrelsesformand Søren Vangsgaard.

Han mener, at regeringen glemmer at se på de sidegevinster, som små skoler i de små samfund giver.

- Man hører ikke om mange friskoler på landet, der ikke fungerer. Tværtimod. Som jeg ser det, yder både forældre, bedsteforældre og andre samfundet en kæmpe hjælp. Alle de frivillige timer er gratis for staten, siger Søren Vangsgaard.

Skoleleder Morten Nebel er urolig for, at det kan blive nødvendigt at sætte prisen op, hvis tilskuddet tilsvarende bliver sat ned.

- I vores område er der ikke rige forældre. Derfor vil en ekstra betaling give det udslag, at nogen vil tænke, at det er lige i overkanten, siger han.

Skolen er byens samlingspunkt

Den lille friskole i Thy har 55 elever fra 0. til 6. klasse.

Hvis den lukker, skal børnene køre seks-syv kilometer til den nærmeste folkeskole i Hurup.

Men der er andet og mere på spil end afstanden til nærmeste skole, mener de to friskolefolk.

- Skolen er en af de store arbejdspladser og centrum i byen. Det vil helt klart være en stor mangel, hvis skolen må lukke, siger skoleleder Morten Nebel, der frygter, at det på sigt vil betyde, at mulige tilflyttere vælger byen fra.

Skolebestyrelsesformanden peger også på, at skolen betyder meget for sammenholdet i byen.

- Det er en tryg, lille skole, som er et samlingspunkt for byen. Skole og fritidscenter er byens nerve, siger Søren Vangsgaard.

Hvis fri- og privatskoler i tyndt befolkede områder tvinges til at lukke, kan det få store konsekvenser, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College.

- Det betyder simpelthen, at befolkningen også med årene vil blive udtyndet, fordi der ikke er nogen tiltrækningskraft. Vi ved, at skoler betyder utroligt meget for, hvorvidt lokalsamfundet kan fastholdes, siger Andreas Rasch-Christensen.

(Foto: Sean Kelly Christensen - DR)

For at undgå at friskoler i yderområder - eller med en høj andel af socialt udsatte børn - lukker som følge af besparelserne, vil regeringen lave en pulje på 75 millioner kroner om året.

De penge skal fordeles til frie skoler, der eksempelvis ligger langt væk fra en folkeskole og tager et stort socialt ansvar.

- Men vi ved ikke hvor langt, siger Søren Vangsgaard, der derfor heller ikke kan svare på, om skolen i Thy får del i pengene.

- Jeg håber i dén grad, at vi som minimum beholder vores nuværende tilskud. Ellers er det yderområder, man virkelig skærer fra, siger bestyrelsesformanden.

Finansminister Nicolai Wammen (S) siger til DR, at regeringen er opmærksom på, at der kan opstå problemer i kølvandet på forslaget.

- Vi har ingen ambition om at nedlægge skoler, men vi mener, at man godt kan ændre på økonomien, uden det får de konsekvenser, siger Nicolai Wammen.