Lystfiskere skal fange pighvar til avl - målet er en større dansk bestand

Pighvarren er en eftertragtet og dyr spisefisk, men bestanden af fladfisken er ret lille.

Bestanden af pighvar skal gerne op i de danske farvande. Det skal ske ved at indfange pighvar, stryge dem for rogn og sæd, udklække æggene og senere udsætte ungerne. (Foto: Rasmus Gade Østergaard - DR)

Pighvarren er en eftertragtet og dyr spisefisk, men de lokale bestande af fladfisken er ret små.

Derfor vil DTU-Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, med hjælp fra frivillige lystfiskere og fritidsfiskere fange levende pighvar, stryge dem for rogn og sæd, udklække æggene og udsætte ungerne, når de er vokset til en vis størrelse.

I første omgang skal det give flere pighvar rundt om Fyn og Bornholm.

- Vi kommer ikke udenom at bruge frivillig arbejdskraft, for det kræver en del arbejde at håndtere pighvar.

- De er sensitive i yngeperioden, men samtidig rimelig hårdføre. De dør ikke ved berøring og håndtering, når de skal stryges, fortæller specialkonsulent i DTU-Aqua, Mads Christoffersen, som styrer projektet.

De drægtige pighvar bliver enten fanget traditionelt med garn eller fiskestang - eller i sjældne tilfælde som her, hvor en dykker tager den op med hænderne. (Foto: Kristian Vedel © Øresundsakvariet)

Når pighvarrerne kommer ind på lavt vand for at gyde fra slutningen af april, er det op til fritidsfiskere og lystfiskere at indfange dem levende omkring Fyn og Bornholm. Det kan være i garn, med hænderne eller på lystfiskergrej. Derefter bliver pighvarrerne strøget for rogn og sæd på stranden og genudsat.

Når æggene er udklækket, bliver fiskelarverne sat ud på Venøsund Fisk og Skaldyrs opdrætsanlæg i Limfjorden. Når ungerne er 5-8 centimeter store, kommer de tilbage til de kyster, hvor deres forældre blev fanget. Forskningen viser nemlig, at pighvarren nødigt fjerner sig ret langt fra det område, hvor den og dens familie er vokset op.

- Vi har eksempler på pighvar, der i hele deres livstid ikke bevæger sig mere end 20-30 kilometer væk fra det område, hvor de er vokset op, siger Mads Christoffersen.

Penge fra fisketegn går til nye pighvar

Tidligere har man udsat norske dambrugspighvar, men forskerne kunne konstatere, at for mange af de udsatte fisk gik til. Og de resterende var kun i ringe grad i stand til at formere sig.

Ved nu udelukkende at bruge unger fra vilde danske fisk, undgår man både en mulig genetisk forurening af de eksisterende bestande og gør fiskene mere levedygtige.

- Pighvar vokser ret hurtigt, så forhåbentligt kan de inden for få år bidrage til kommende generationer, siger specialkonsulent Mads Christoffersen.

Fakta om pighvar

Pighvarren er nem at kende på sin næsten cirkelrunde krop, som er forsynet med mange pigge eller benknuder.
Mindste fangstmål er 30 cm. Den danske lystfiskerrekord er på 9,5 kg og er fra 1985.
Pighvarren må fanges året rundt med visse lokale undtagelser.

(Kilde: Fisker Forum)

Det er penge fra det statlige fisketegn, der finansierer DTU-Aquas projekt. Det er altså de selvsamme lystfiskere og fritidsfiskere, som hjælper med at fange levende pighvar, der senere får gavn af de større bestande af fisken.

På lidt længere sigt skal der også sættes pighvar ud langs Vestkysten.

Der er blevet udsat fisk i de indre danske farve igennem de sidste 25 år. Foruden pighvar er det især ål og skrubber, der er blevet udsat.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.