Pighvarren er en eftertragtet og dyr spisefisk, men de lokale bestande af fladfisken er ret små.

Derfor vil DTU-Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, med hjælp fra frivillige lystfiskere og fritidsfiskere fange levende pighvar, stryge dem for rogn og sæd, udklække æggene og udsætte ungerne, når de er vokset til en vis størrelse.

I første omgang skal det give flere pighvar rundt om Fyn og Bornholm.

- Vi kommer ikke udenom at bruge frivillig arbejdskraft, for det kræver en del arbejde at håndtere pighvar.

- De er sensitive i yngeperioden, men samtidig rimelig hårdføre. De dør ikke ved berøring og håndtering, når de skal stryges, fortæller specialkonsulent i DTU-Aqua, Mads Christoffersen, som styrer projektet.

Når pighvarrerne kommer ind på lavt vand for at gyde fra slutningen af april, er det op til fritidsfiskere og lystfiskere at indfange dem levende omkring Fyn og Bornholm. Det kan være i garn, med hænderne eller på lystfiskergrej. Derefter bliver pighvarrerne strøget for rogn og sæd på stranden og genudsat.

Når æggene er udklækket, bliver fiskelarverne sat ud på Venøsund Fisk og Skaldyrs opdrætsanlæg i Limfjorden. Når ungerne er 5-8 centimeter store, kommer de tilbage til de kyster, hvor deres forældre blev fanget. Forskningen viser nemlig, at pighvarren nødigt fjerner sig ret langt fra det område, hvor den og dens familie er vokset op.

- Vi har eksempler på pighvar, der i hele deres livstid ikke bevæger sig mere end 20-30 kilometer væk fra det område, hvor de er vokset op, siger Mads Christoffersen.

Penge fra fisketegn går til nye pighvar

Tidligere har man udsat norske dambrugspighvar, men forskerne kunne konstatere, at for mange af de udsatte fisk gik til. Og de resterende var kun i ringe grad i stand til at formere sig.

Ved nu udelukkende at bruge unger fra vilde danske fisk, undgår man både en mulig genetisk forurening af de eksisterende bestande og gør fiskene mere levedygtige.

- Pighvar vokser ret hurtigt, så forhåbentligt kan de inden for få år bidrage til kommende generationer, siger specialkonsulent Mads Christoffersen.

Det er penge fra det statlige fisketegn, der finansierer DTU-Aquas projekt. Det er altså de selvsamme lystfiskere og fritidsfiskere, som hjælper med at fange levende pighvar, der senere får gavn af de større bestande af fisken.

På lidt længere sigt skal der også sættes pighvar ud langs Vestkysten.

Der er blevet udsat fisk i de indre danske farve igennem de sidste 25 år. Foruden pighvar er det især ål og skrubber, der er blevet udsat.