Middel mod iltsvind og stinkende fjorde: Grise og kalve æder søsalat

Et forskerhold er i gang med et projekt, der skal bringe tang i spil i både foder og fødevarer.

Tanghøst skal bringe næringsstoffer fra vand til land. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Store mængder rådden tang er ikke en fryd for lugtesansen. Men det er endnu dårligere for fjorden, fordi det kan skabe lokalt iltsvind.

Derfor har forskere i knap et år høstet søsalat i danske fjorde og fodret den til smågrise og småkalve.

For mens søsalaten er uønsket i fjordene, kan den være en god næringskilde for dyrene.

Og projektet tegner opløftende, da der endnu ikke er noget, som tyder på, at dyrene ikke vil spise tangen.

- Kalvene har drukket mælken med tangen i uden at brokke sig over det, og grisene har spist deres foder og trives fint med det, fortæller projektleder Annette Bruhn fra Aarhus Universitet.

- De har ikke haft negative konsekvenser på hverken vækst eller overlevelse af at have fået tang i deres foder.

Ved at fodre dyrene med søsalaten får forskerne en unik mulighed for at genanvende næringsstofferne i fødekæden på land.

Forskningsprojektet tager afsæt i blandt andet Skive Fjord, hvor man har været plaget af lugten fra den rådne søsalat.

Delresultater viser, at det ikke kun er stanken, man skal være bekymret for. Et tykt lag søsalat kan lukke af for ilttilførslen til vandet.

- Hvis man ikke høster søsalat, så udleder det både metan og lattergas. Næringsstofferne går meget hurtigt i cirkulation igen, så det kan generere endnu mere algebiomasse, og der kan komme endnu mere iltsvind, siger Annette Bruhn og uddyber:

- Vi kan se, at der efter et par uger opstår iltsvind, hvis søsalaten bare får lov at ligge i det lave vand.

Gavnligt for klimaet

Der er altså gode muligheder for at tangen kan bidrage til en mere bæredygtig kobling mellem land og hav. For der er nok at tage af i de danske fjorde, fortæller projektleder Annette Bruhn.

- Der ligger flere ton søsalat, og man kan høste omkring 100 kilo kvælstof per hektar. Man gavner alså både fjordens miljø og klimaet ved at høste søsalaten.

Projektet løber i halvandet år endnu, hvor forskerne blandt andet skal undersøge, om tang i foder kan forbedre tarmsundheden hos smågrise og kalve og dermed nedsætte eller helt undgå brug af antibiotika.

Hvis projektet lykkes, kan man gøre den ellers generende tangplante til et brugbart foderprodukt.