Milliardgevinst til staten: Over dobbelt så mange flygtninge kommer i job

Fremgangen skyldes blandt andet jobcentrenes indsats, mener arbejdsmarkedsforsker.

Flere flygtninge og familiesammenførte arbejder. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Der er større sandsynlighed for at møde ikke-etniske danskere i arbejde, når du afleverer dine børn i vuggestuen, er forbi den lokale autoforhandler eller er indlagt på sygehuset.

Et folketingssvar fra finansminister Kristian Jensen (V) viser nemlig, at antallet af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet er steget fra 11.000 til 24.000 siden 2015. Og det har stor samfundsøkonomisk betydning.

Hver eneste gang, man flytter en fra ledighed til beskæftigelse, giver det statskassen et plus på cirka 300.000 kroner, fortæller finansminister Kristian Jensen.

- Det er en milliardgevinst, at så mange flere flygtninge er kommet i beskæftigelse, siger han.

Ifølge Finansministeriet er nettoudgifterne til flygtninge og familiesammenførte i Danmark på et enkelt år fra 2016 til 2017 faldet med 2,5 milliarder kroner, fordi flere er i arbejde.

Det stigende antal skyldes ikke kun, at der er kommet flere flygtninge og familiesammenførte til Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen er inden for samme periode steget med 17 procentpoint. For personer af dansk herkomst er stigningen under tre procentpoint.

Ifølge Finansministeriet er Danmarks samlede bruttonationalprodukt af samme grund i dag fem milliarder kroner større, end det ville have været med uændret beskæftigelse for flygtninge og familiesammenførte.

- Det er meget tilfredsstillende, for et større bruttonationalprodukt betyder en større velstand i Danmark, siger finansminister Kristian Jensen og uddyber:

- Det betyder, vi bliver et rigere land og har nemmere ved at klare de ting, vi gerne vil. Det er en vigtig faktor for, hvor godt det går i Danmark.

Flere bliver vurderet parate

I Jylland er flest kommet på arbejdsmarkedet i Morsø Kommune. Her er 56 procent af flygtninge og familiesammenførte i job.

- Jeg bliver stolt og glad, for de flygtninge, der kommer i job, får en bedre livskvalitet samtidigt med, at det er et godt økonomisk resultat for kommunen, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

På Mors valgte kommunen i 2016 at samle hele flygtningeindsatsen på jobcentret. Og det har ifølge borgmesteren været medvirkende til, at flere er kommet i job.

- Vi valgte at sætte politisk fokus på det, og så fik vi et tæt samarbejde på tværs i kommunen, siger Hans Ejner Bertelsen.

Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener generelt, at kommuner og jobcentre er en af årsagerne til, at flere flygtninge kommer i job.

- Integrationsindsatsen er en succes. Man har arbejdet systematisk med gruppen på grund af dens store potentiale og forberedt dem på at komme i beskæftigelse, fortæller han.

Han mener dog, den primære årsag er en generel fremgang i beskæftigelsen.

- Siden 2015 har vi oplevet vækst i beskæftigelsen, og derfor har der været et træk fra efterspørgselssiden. Her har flygtninge været en gruppe, der kunne bruges, siger Henning Jørgensen.

Ifølge finansminister Kristian Jensen, har vi ændret den måde, vi ser på flygtninge, når de kommer til Danmark.

Før 2015 var det kun tre ud af hver 100 flygtninge, som med det samme blev vurderet arbejdsmarkedsparate. Resten satte man på passiv forsørgelse.

I dag er det 72 procent af flygtninge og familiesammenførte, der bliver vurderet parate til at skulle ud og arbejde.

Selvom der er stor økonomisk gevinst ved at få flere i arbejde, skal Danmark dog ikke tage imod flere flygtninge af den årsag, mener finansministeren.

- Først skal vi se på de ledige danskere samt de ledige flygtninge og familiesammenførte, som vi ikke har fået ind på arbejdsmarkedet endnu, siger Kristian Jensen og uddyber:

- Dem kan vi virkelig gøre en indsats for i den kommende tid, for vi kan se, der er mangel på arbejdskraft nogle steder, og vi ved, at mange af dem gerne vil være med til at bidrage.