Mindst 40.228 gange brød udlændinge loven på udrejsecenter sidste år

Politiet bruger 53 årsværk på at kontrollere og straffe udlændinge, der udebliver fra udrejsecentret.

I 2019 var der frem til midten af november faldet 234 domme i sager mod personer fra Kærshovedgård, der havde overtrådt deres opholds-, melde- eller underretningspligt. (Foto: Dr)

I 2019 har beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording tilsammen overtrådt deres opholds-, melde- eller underretningspligt 40.228 gange. Tallet dækker endda kun frem til midten af november.

Det fremgår af et svar til Folketingets Udlændinge- og integrationsudvalg.

- Udrejsecentret giver god beskæftigelse, konstaterer chefanklager hos Midt- og Vestjyllands Politi Kaare Skjæveland.

Af et andet folketingssvar fra 1. november 2019 fremgår det, at politi og anklagemyndighed på det tidspunkt brugte 53 årsværk på opgaver fra Kærshovedgård.

- Der er både fortsat en del grundlovsforhør og mange anmeldelser, der skal håndteres. Det optager både politifolk, anklagere og retssystemet at få løst de her sager, siger Kaare Skjæveland.

Midt- og Vestjyllands politikreds har fået ekstra ressourcer til opgaven, så det ikke går ud over andre politiopgaver, påpeger chefanklageren.

På det midtjyske udrejsecenter bor i øjeblikket 245 personer. Især afviste asylansøgere, men også udvisningsdømte og personer på tålt ophold.

Beboerne er ikke frihedsberøvede, men har pligt til jævnligt at melde sig til politiet på Kærshovedgård, så myndighederne ved, hvor de opholder sig.

Beboerne har også pligt til at bo på centret og må kun overnatte andre steder, hvis Udlændingestyrelsen giver lov.

For personer på tålt ophold er der samtidig en underretningspligt, så de altid skal underrette personalet, hvis de mellem klokken 23 og klokken 06 opholder sig uden for Kærshovedgård.

Det er disse kontrolpligter, som i 2019 er blevet overtrådt mere end 40.000 gange.

Dømt for over 150 overtrædelser

1. juli 2019 besluttede Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at skærpe straffene for udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte, der ikke overholder opholds- og meldepligten.

Umiddelbart er de afviste asylansøgere ikke omfattet af stramningerne.

Men ifølge chefanklager Kaare Skjæveland vil flere af dem over tid stå til at blive dømt efter de nye, skærpede straffe.

Det udløser nemlig en udvisningsdom, hvis en udlænding bliver dømt for mere end 150 overtrædelser af opholds- og meldepligten. Dermed skifter vedkommende status fra 'kun' at være afvist til at være udvisningsdømt.

- Det er ikke usædvanligt at nå op på 150 overtrædelser. Det har vi set adskillige eksempler på, siger chefanklager Kaare Skjæveland, Midt- og Vestjyllands Politi.

Chefanklageren kan endnu ikke vurdere, hvorvidt stramningerne har en effekt, når det gælder om at få beboerne til at rejse hjem eller overholde reglerne.

- Det er svært at give et entydigt svar på. Der er mange, der afsoner for tiden. Hvad de vil foretage sig, når de kommer på fri fod, er for tidligt at udtale sig om. Dem med kortere straffe er en blandet omgang. Nogle fortsætter overtrædelserne, som om intet var hændt. Andre har vi ikke set endnu i det strafferetlige system igen, siger Kaare Skjæveland.

Ingen effekt indtil videre

Rosa Lund, der er både retsordfører samt udlændinge- og integrationsordfører for Enhedslisten, ser det som et kæmpe ressourcespild.

- De her stramme regler på Kærshovedgård er lavet som motivationsfremmende foranstaltninger, der skal få folk til at rejse tilbage, men det virker jo ikke, siger hun og uddyber:

- Det er en meget umenneskelig behandling, at man strammer meldepligten på den måde. Det betyder blandt andet, at folk ikke kan se deres børn, og man har jo ret til familieliv.

Inger Støjberg, der er retsordfører for Venstre, mener derimod, at prioriteringen af de mange politiressourcer er afgørende.

- Jeg køber ikke præmissen om, at det også er rigtig synd for dem. Det er mennesker, der slet ikke skal være i Danmark, siger hun.

Selvom effekten ikke er til at se endnu, vil det på lang sigt være en god investering, mener hun.

- Meningen er, at den dag, man kan sende dem ud, så ved vi også, hvor de er. Så skal vi ikke rende rundt og prøve at finde dem ude i det danske samfund, siger Inger Støjberg.

I 2019 var der frem til midten af november faldet 234 domme i sager mod personer fra Kærshovedgård, der havde overtrådt deres opholds-, melde- eller underretningspligt.