Når far slår ihjel: Hvordan kan vi undgå hundredvis af familiedrab?

Næsten halvdelen af alle drab i Danmark bliver begået af et familiemedlem.

En familie på fire blev slået ihjel af faren, som derefter begik selvmord. Det skete i Holsted Stationsby i 1998. I forgrunden ses kisterne med de dræbte børn. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Din kæreste. Din far. Din eks.

Det er ofte en af de allernærmeste, der står med kniven eller geværet i hånden, når der sker et drab i Danmark.

På 25 år er der begået 1.417 drab i Danmark. 618 ofre blev dræbt af en fra familien - langt de fleste ofre var kvinder og børn.

I sidste uge blev der tilføjet to drab mere til statistikken, hvor en mand slog sin partner og ekskæreste ihjel.

- Der, hvor der er følelser, det er dér, der bliver udøvet vold og drab, siger Asser Hedegaard Thomsen fra Aarhus Universitet, som har undersøgt forholdet mellem drabsmænd og ofre.

Her fandt han, at familiedrab fylder mere end nogen anden form for drab.

Derfor har radioprogrammet Public Service på P1 undersøgt, hvad der kan gøres for at forebygge netop denne type drab. For der er tiltag i både ind- og udland, der skal hjælpe familierne, inden det er for sent.

Australien og Norge forebygger og hjælper gerningsmanden

I Norge kører politiet ud til voldsmænd - ikke kun med straf for øje. I høj grad også for at hjælpe dem af med deres fantasier og strategier. (Foto: Ove Tøpfer © Stock Xchng)

Problemet er globalt. Kvinder og børn bliver slået ihjel over hele verden, men der er forskel på, hvor meget de enkelte lande gør for at forhindre det.

Australien er et af de lande, som gør mest for at forebygge netop drab i familier.

De har et pointssystem, der skal vise, hvornår der er risiko for, at der kan ske noget. Det bliver noteret, hvis der er trusler mod børn eller kæledyr.

- Det er et udtryk for, at det ikke kommer ud af det blå. Der er ingen, der vågner op en dag og tænker: "Nu slår jeg sgu alle ihjel".

- Jeg tror, at det er de færreste, der ønsker at gøre skade på andre mennesker, hvis de får den støtte og hjælp, de har brug for, forklarer Asser Thomsen.

Vores naboland arbejder netop med at hjælpe gerningsmanden, inden vold bliver til drab.

- Norge afsætter væsentligt flere ressourcer og penge til det her område for at forebygge, siger Lisbeth Jessen, direktør i krisecenter Danner.

Norsk politi har en afdeling, som kun arbejder med den her type forbrydelse, fordi det kræver specialviden, fortæller hun.

- Når kvinder er kommet på krisecenter, så tager politiet kontakt til voldsudøveren for at tilbyde hjælp, så mændene kan droppe deres strategier om at have magt og kontrol over andre.

Kommuner tilbyder gratis parterapi

Langt de fleste drab kommer i forbindelse med et brud.(Arkiv) (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Flere af landets kommuner tilbyder gratis parterapi. Det har de gjort siden 2011 i Ringkøbing-Skjern Kommune for at undgå skilsmisser.

- Vi kan se, at der er nogle børn, der kommer i klemme. Det kan blive konfliktfyldt. Meget konfliktfyldt. Og det er på ingen måder godt for børnerne, siger Jette Haislund, som er tovholder på parterapi-projektet, og tilføjer:

- Det er værdifuldt, at en udenforstående spørger ind.

Borgerne kan få betalt op til fem samtaler af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Allerede det første år kommunen kørte med projektet, faldt skilsmisseprocenten i kommunen med 17 procent - og siden har den ligget lavt.

Men skilsmisser er én ting. Familiedrab er en anden.

- Tror du, at parterapien også kan være med til at forebygge noget så voldsomt som drab?

- Ja, det tror jeg helt sikkert. Det handler ofte om jalousi og skilsmisser, og der kunne det have været godt, hvis de havde trænet kommunikationen inden.

Der er intet af det, som borgerne taler med psykologen om, der kommer til at stå i kommunens journaler.

Familieretshuset screener skilsmissefamilier

(Arkiv) (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

I foråret lukkede Statsforvaltningen. Og Familieretten og Familieretshuset opstod med afdelinger i hele landet.

Med den nye myndighed kom også flere nye tilbud til familier og børn.

Børnene får kontaktpersoner, og familierne bliver screenet på baggrund af en række spørgsmål.

- Allerede fra start indleder vi et samarbejde med kommune, politi og andre myndigheder, hvis der er nogle risikofaktorer, fortæller kontorchef i børneenheden Lone Tams Gildberg.

Familieretshuset inddeler sagerne i tre grupper:

  • Paragraf 5: Den enkle sag, hvor parterne er enige - 60.000 sager hvert år

  • Paragraf 6: Mindre enkle sager, hvor der er brug for mægling og konflikthåndtering - 30.000 sager hvert år

  • Paragraf 7: Kompleks sag, hvor der er mistanke om vold og misbrug - 7.000 sager hvert år

Dem, der har noget på spil, kommer ganske enkelt forrest i køen.

- Der kan være sager, hvor vi er nødt til at handle hurtigt, så vi kan beskytte barnet hurtigst muligt, siger Lone Tams Gildberg.

Naboer og pårørende kan redde en familie

(Arkiv) (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

- Gevinsten ved at handle er meget stor, siger Lisbeth Jessen fra krisecentret Danner.

Hun fortæller, at der hvert år er 38.000 danske kvinder, der udsættes for vold. 10-15 af dem ender med at blive dræbt af deres partner eller eks.

Men hun mener, at vi alle kan være med til at bryde den onde spiral.

- Hvad er det, vi gør eller ikke gør, når vi hører råb eller skrig i en opgang? spørger hun og svarer selv:

- Virkeligheden er, at der er rigtig mange, som ikke reagerer, før det er for sent.

Lisbeth Jessen fortæller, at man efterfølgende har kunnet konstatere, at drabet kunne være undgået.

- Der har været tegn på, at der er noget helt galt i familien, men vi har som venner og familier ikke reageret for alvor.

Hun håber, at vi bliver meget bedre til at sige, at det ikke er et privat problem, når en person lever med en voldelig partner.

- Man bliver så nedbrudt, at man har ikke mulighed for at sige fra. Dér har man brug for vedholdende venner og en arbejdsplads, der tilbyder hjælp, siger hun.

Her kan du her se, hvilke drab der er begået i din kommune. (Lavet af DR’s Undersøgende Databaseredaktion)