Når klimaet ændres: Nu bør vi acceptere oversvømmelser fra havet

Kystdirektoratet anbefaler, at man på over 200 kyststrækninger i Danmark dropper ekstra kystsikring trods stigende risiko.

Ved Vigelsø i Odense Fjord skabte stormen Bodil stor ravage. Men nu er området genetableret med strandenge til gavn for fuglelivet. (Foto: Carsten Bjørn © (c) Colourbox & DR)

Havvandstigninger og stormfloder.

Klimaforandringer betyder, at flere områder i fremtiden er i risiko for at blive oversvømmet.

Men mens vi normalt taler om kystsikring, så anbefaler Kystdirektoratet, at man på et stort antal kyststrækninger ikke gør noget for at forhindre, at vandet trænger ind på land.

I stedet skal vi acceptere, at blandt andet naturområder og landbrugsjord i perioder vil blive oversvømmet.

I al fald ifølge Kystdirektoratets anbefalinger.

- Oversvømmelse fra fjorden ved en stormflod betyder ikke, at arealet kommer til at stå under vand hele tiden. Vandet trækker sig tilbage igen. Skaden ved en oversvømmelse fra stormflod, og hvor sandsynligt og ofte skaden sker - den er så lille, at vi anbefaler, at man ikke gør noget. Altså accepterer det, siger Per Sørensen, der er kystteknisk chef ved Kystdirektoratet.

Et af de steder, hvor Kystdirektoratet anbefaler, at man accepterer oversvømmelser og lader stå til, er på Mors i Limfjorden. Bag et lille dige ligger marker, som dyrkes med korn, men ifølge Per Sørensen kan det ikke betale sig at bygge nye diger her.

- Hvis man skal reducere risikoen for oversvømmelser med kystbeskyttelse, koster det. Så det er den afvejning, man skal gøre. Vores anbefalinger kan man tage til sig eller lade være, men vi anbefaler, at man accepterer en stigende risiko for oversvømmelse i et område som det her, siger Per Sørensen.

Kystdirektoratet anbefaler ikke kystsikring på den vestlige del af Mors, og her viser Per Sørensen, hvordan oversvømmelserne kan ramme om 100 år. (Foto: Anne Frida Andersen © dr)

Går ud over god landbrugsjord

Det er især kyster langs med landbrugsjord og natur, hvor Kystdirektoratet anbefaler, at man accepterer en øget risiko for oversvømmelse. Hvis der er huse eller veje, så bør det stadig kystsikres.

I en stor kortlægning på hjemmesiden kystplanlægger.dk har Kystdirektoratet inddelt de danske kyster i 446 strækninger, hvor direktoratet anbefaler en strategi for de næste 100 år.

På 207 af de 446 strækninger anbefales det, at man accepterer den øgede risiko for oversvømmelser og erosion, når vandstanden i havet forventes at stige helt op til en meter.

Kystdirektoratets anbefalinger er rettet mod kommunerne. Og anbefalingerne undrer udvalgsformand hos Morsø Kommune, Mejner Nørgaard (DF).

Mejner Nørgaards marker er allerede våde. Men i fremtiden kan de reelt blive oversvømmet, hvis man ikke kystsikre den vestlige del af Limfjordsøen Mors. (Foto: Anne Frida Andersen © dr)

På Mors anbefaler Kystdirektoratet nemlig, at man ikke kystsikrer hele den vestlige del af øen.

- Der er en kirke, industrivirksomhed og landbrugsvirksomheder, som vil være vandlidende, hvis vi ikke gør noget. Det kan man da ikke bare sige, at man skal acceptere, siger Mejner Nørgaard.

Det er især i landbrugsområder, man bør acceptere risikoen, mener Per Sørensen.

- Der må landmændene finde ud af, hvad de vil med risikoen. Vil de følge anbefalingerne, eller vil de ikke. Det er op til dem, siger Per Sørensen, og tilføjer, at den nationale risikovurdering opdateres hvert fjerde år.

Mejner Nørgaard er landmand, og han understreger, at landbruget gerne vil være med til at lave mangfoldig natur. Men han mener også, at landbrugsjorden bør beskyttes bedre med nye diger.

- Hvis vandstanden stiger i de lavtliggende områder, bliver afvandingen af den gode landbrugsjord også sværere. Det skal vi helst undgå, siger Mejner Nørgaard.

Orkanen Bodil skabte ny natur

Selv om det umiddelbart kan virke voldsomt at lade vandmasser så få frit løb, så har man på Vigelsø i Odense Fjord allerede erfaringer med det, efter at digerne brød sammen, da orkanen Bodil raserede i 2013.

Her ødelagde stormen de gamle diger og druknede strandengene. Men med tusindvis af kubikmeter jord blev området genopbygget fra bunden, og der blev i stedet for diger dannet strandenge.

Sikring af lavtliggende områder bliver ifølge Vibeke Lindberg Birkelund, der er civilingeniør ved Naturstyrelsen, ikke nemmere i fremtiden, når vi forventeligt får flere storme og højere vandstand.

- Det kan være rigtig svært at vedligeholde bag digerne, men ved at skabe strandenge som her, får vi faktisk en naturlig kystdynamik, siger Vibeke Lindberg Birkelund.

Ifølge Naturstyrelsen har de nye strandenge skabt et godt område med masser af føde til fugle, hvilket også har resulteret i, at der blandt andet er ynglende klydepar.

- Læringen er måske, at det ikke er så farligt, at vi nogle steder, hvor der ikke er byer og store værdier, fremover accepterer, at vi får oversvømmelser, siger Vibeke Lindberg Birkelund.

Uddigning kan redde kystnaturen

At fjerne diger eller ”uddigning”, som det er gjort på Vigelsø, kan være redningen for store naturværdier langs vores kyster, når havvandet stiger.

Forskere fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet har regnet på konsekvenserne af en vandstandsstigning på en meter i fem fuglebeskyttelsesområder i Limfjorden.

- Vi vil miste tre fjerdedele af strandengene, to tredjedele af de lavvandede områder og halvdelen af mudderfladerne. Det vil få store negative konsekvenser for fuglelivet, siger forsker Kevin Kuhlmann Clausen.

- Men en fjernelse af diger i området vil kunne reducere skaderne med mellem 37 og 65 procent, siger forskeren fra Aarhus Universitet.

Se, hvordan oversvømmelserne ifølge Kystdirektoratet vil ramme Nordfyn og Lolland om 100 år, hvis der ikke bliver kystsikret. På de fleste strækninger her, anbefaler Kystdirektoratet dog, at man sikrer kysten. Se mere på kystplanlægger.dk

(Kilde: Kystdirektoratet) (Foto: DR © Google Earth / Foto: DR © Google Earth)
(Kilde: Kystdirektoratet) (Foto: DR © Google Earth / Foto: DR © Google Earth)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter