Nyt tilbud hjælper voldsramte kvinder videre i livet: 'Uden terapien var jeg gået tilbage til min mand

Tre jyske kommuner står bag rådgivningen, der skal få voldsramte kvinder til at undgå ophold på et krisecenter.

Tina varmer hænderne på sin kaffekop, mens hun fortæller Karin Houmann, der er leder af Holstebro Krisecenter, hvordan hun har det.

Hun har tidligere boet på krisecentret, fordi hun i flere år levede i et psykisk voldeligt parforhold. I dag bor hun alene, men hun er stadig afhængig af den rådgivning, terapeuterne på krisecentret tilbyder hende.

- Da jeg tager fra krisecentret og får mit eget hjem, er jeg jo slet ikke færdig med at gå i terapi og få det bedre, fortæller Tina og uddyber:

- Når du først er flyttet fra volden og bor selv, er det ikke ensbetydende med, du er færdig med den. Der sidder stadig en dårlig oplevelse i dig, som du tænker tilbage på.

Hun er en af de 19 kvinder, som har fået rådgivning på krisecentret i Holstebro, siden de lancerede tilbuddet i marts.

Det er kommunerne i Holstebro, Struer og Lemvig, som finansierer tilbuddet, og formålet er, at det kan hjælpe voldsramte kvinder på rette vej, før det når så vidt, at de har brug for ophold på et krisecenter.

Tina besøger terapeuterne på stedet 2-4 gange om måneden, og for hende er det altafgørende, at hun har den mulighed, fordi det er med til at undgå, at hun må flytte ind på krisecentret igen - eller værre, hos sin tidligere partner.

- Jeg kunne ikke se, hvordan jeg ellers skulle have kommet videre. Hvis jeg ikke havde fået tilbudt terapi, efter jeg var flyttet i eget hjem, så var jeg formentlig gået tilbage til min voldelige partner, siger Tina.

Ikke plads til alle på krisecentrene

Ifølge Karin Houmann, der er leder af Holstebro Krisecenter, har de ikke tidligere haft plads til alle de kvinder, der har henvendt sig for at få hjælp.

- Det er en udvikling, vi har kunnet følge gennem flere år. Vi har fået flere og flere henvendelser og har måttet afvise kvinder, fordi vi ikke havde plads, siger hun og fortsætter:

- Vi skal lave forebyggende arbejde og gribe ind noget tidligere, før vi når det konfliktniveau, hvor kvinden har brug for at komme på krisecenter.

Ifølge Landsorganisationen af Kvindekrisecentre lever omtrent 38.000 kvinder med fysisk vold, mens i omegnen af 75.000 kvinder lever med psykisk vold.

Men eftersom der kun er plads til 2.000 kvinder fordelt på landets krisecentre, er det afgørende at gribe ind tidligt, mener Karin Houmann.

- Kvinden får nogle redskaber til at sige stop og finde sine egne grænser, forklarer hun.

- Som kvinde i en voldsramt familie, er det ligesom at være i et edderkoppespind. Hun vil gerne ud af det, men kan ikke. Vi kan give hende nogle redskaber til at træde de tråde, så hun kan komme ud igen.

Karin Houmann hjælper både kvinder og deres børn i sin daglige gang på krisecentret. (Foto: Sean Kelly Christensen)

Flere skal følge trop

Står det til Niels Viggo Lynghøj (S), der er borgmester i Struer Kommune, bør flere kommuner følge trop.

- Vi kan se med det antal kvinder, der allerede har opsøgt rådgivningen i løbet af de første tre måneder, at der uden tvivl er brug for sådan et tiltag, siger han.

Niels Viggo Lynghøj er også medlem af Socialudvalget i Kommunernes Landsforening, og her vil han bringe emnet på banen.

Niels Christian Barkholt, der er formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, ser også gerne terapien bredt ud.

- De her tiltag er med til at forebygge vold på et helt andet niveau, end vi har set tidligere, så vi bør som samfund investere målrettet i det i alle kommuner og på alle krisecentre, siger han og uddyber:

- Vi undgår, at volden eskalerer, og at kvinden i værste fald bliver invalideret, hvilket får enorme konsekvenser for hendes liv og hendes børn resten af deres dage.

Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester i Struer Kommune, vil taget emnet op i KL's Socialudvalg. (Foto: Sean Kelly Christensen)

Samfundsøkonomiske goder

Ifølge Niels Christian Barkholt vil det også have store samfundsøkonomiske fordele, hvis flere kommuner og krisecentre følger trop med lignende rådgivningstilbud.

- Vi kan spare samfundet for mange millioner kroner, fordi kvinderne ofte kommer på offentlig forsørgelse, så de ikke kommer i arbejde eller i uddannelse, siger han.

Så selvom det er en udgift for kommunerne, når de skal finansiere rådgivningen, kan det godt betale sig i det lange løb, mener han.

Tina, der selv får rådgivning på krisecentret i Holstebro, håber ligeledes, at flere kvinder får adgang til samme tilbud som hende.

- For mine medsøstres skyld, ville jeg ønske, at alle havde muligheden i deres kommune, siger hun.

I første omgang har rådgivningstilbuddet fået bevilget penge til at køre ét år.

Tina er ikke kvindens rigtige navn, idet hun ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Facebook
Twitter