Omstridt gnaver er flyttet ind: Nationalpark håber på masser af kaos

Bæveren var hovedperson i retssag om store ødelæggelser. Nu har den fundet vej til Nationalpark Thy.

Nationalpark Thys nyeste beboer er allerede gået i gang med at fælde træer og bygge dæmning. (© Nationalpark Thy)

Nationalpark Thy har fået en ny omstridt beboer. Bæveren.

Efter 20 år har den taget turen fra Klosterheden, hvor den blev sat ud i 1999, over Limfjorden til den store nationalpark.

For nylig var bæveren hovedperson i en retssag om omfattende ødelæggelser på en privat grund ved Klosterheden, men i Nationalpark Thy byder de den nye beboer velkommen med åbne arme.

- Det er vi super glade for, siger naturvejleder fra Nationalpark Thy, Anna Worm.

Bæveren har allerede byget sit første bæverbo i sit nye hjem, Nationalpark Thy. (Foto: Naturstyrelsen Thy © dr)

- Vi har alt for lidt kaos eller dynamik i naturen i Danmark. Det hele er meget statisk, og det er der rigtig mange dyre- og plantearter, der lider under, forklarer naturvejlederen.

Bæveren er en en dyreart, der skaber levesteder for mange andre dyrearter. Det er det, man kalder en 'økologisk nøgleart', og sådan nogle har vi ikke ret mange tilbage af i Danmark.

- Ved at vi har fået bæveren tilbage, kan den hjælpe os med at nå formålet i Nationalparken, som er at skabe naturlig dynamik, siger Anna Worm.

Alle arter, der er tilknyttet døde træer eller vand, har bæveren en positiv indvirkning på. Når den flytter videre for at etablere et nyt territorie, efterlader den et såkaldt 'kaoshul' i naturen, hvor andre dyrearter piler til.

Erfaringer fra Klosterheden viser, at bæveren og al dens kaos har tiltrukket flere nye dyrearter.

Efter omkring 2.000 års pause blev bævere i 1999 atter sluppet løs i den danske natur, nemlig i Klosterheden ved Lemvig. NORDFOTO/Erik Jepsen (Foto: ERIK JEPSEN © Scanpix)

- I Klosterheden var der kun én flagermuseart, da bæveren flyttede ind, og nu er der registreret fem - for at tage et helt konkret eksempel, siger Anna Worm.

Bæver tjekker ikke jura, før den gnaver

Det er ikke kun andre dyr, bæveren kan gøre en forskel for. I Nationalpark Thy har de en målsætning om at få mere naturlig vandstand over så store arealer som muligt, og der er bæveren en kæmpe hjælp.

- Dels hjælper den på vores ret begrænsede økonomi, og så er den helt fri fra al jura. Den skal ikke spørge først og have fredningsgodkendelser og alt muligt andet. Den bygger bare, hvor den har lyst, siger naturvejlederen.

Der er altså ingen tvivl om, at bæveren med sit ivrige tandsæt formentlig kommer til at sætte sit præg på Nationalpark Thy. Selvom enkelte naboer ved Klosterheden er trætte af de lokale bævere, så forventer de i Nationalpark Thy, at der ikke bliver de store problemer med den nye beboer.

- Den kan ingen skade gøre i selve nationalparken, og vi er ikke spor bekymrede for, hvad den kan lave inden for nationalparkafgrænsningen. Selvfølgelig har vi nogle private lodsejere, og dem viser vi selvfølgelig hensyn til, siger hun.

Bæveren i Danmark
  • Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1.000 år siden, men i 1999 blev arten genindført. I første omgang blev 18 bævere sat ud i Flynder Å-systemet ved Klosterheden mellem Holstebro og Lemvig.
  • I dag kan bæveren opleves i Klosterheden i Vestjylland, i Nordsjælland - og nu altså også i Nationalpark Thy i Nordvestjylland.
  • Bestanden vokser fra år til år. Bæverne fra både Klosterheden og Arresø har formået at sprede sig via vandløb og åer til andre områder. Det har gennem årene skabt debat, fordi private jordejere har oplevet skader.

Kilde: Miljøstyrelsen og DR Midt & Vest

Hvis bæveren for eksempel laver dæmninger, som generer huse, veje eller lignende, så kan Naturstyrelsens folk komme og fjerne dæmningerne, lover hun.

Bæverunger kan være på vej

Det er på én gang både usædvanligt og helt naturligt, at bæveren har krydset Limfjorden og på den måde er nået til Thy.

- På sin vis er det ret usædvanligt, for det hedder sig, at bævere ikke svømmer i saltvand, men det er der mange beviser på, at den gør. Og den har været nordenfjords før, så på den måde er det ikke usædvanligt, fortæller Anna Worm.

Billeder fra vildtkameraer afslører, at den er der, og det er synligt for det blotte øje, at der er tydelige gnavemærker, hvor den har fældet træer og spist grene og kviste, og at bæveren har bygget et bæverbo og en dæmning.

Og noget tyder på, at den nye bæver i Thy er kommet for at blive.

- Det lille bæverbo vidner om, at en familieforøgelse er undervejs. Så med lidt held skal vi have bæverunger til sommer, siger hun.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.