Organisationer klager over lang ventetid på at få værge: De pårørende er slidt ned til sokkeholderne

Sagsbehandlingstiden for et værgemål til fx psykisk hæmmede personer er alt for lang, mener Alzheimerforeningen og Ældre Sagen.

Else Vest Schwartz (th) har ventet i seks måneder på at blive værge for sin demente far (tv). Hun fik svar samme dag, som DR ringede til Statsforvaltningen. (Foto: PRIVATFOTO)

Else Vest Schwartz har været i venteposition i dét, der føles som en evighed.

Seks måneder har hun ventet på vegne af sin 93-årige far. Han er svært dement og har brug for én, der lovligt kan beslutte, om han skal på plejehjem.

Værgemål - hvad er det?
  • Personer, der er ikke selv er i stand til at træffe beslutninger om fx deres økonomi, kan få en værge, dvs. en person, der må træffe beslutninger på deres vegne.
  • Der er en række betingelser for at få en værge. Fx skal personen have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have en anden form for alvorligt svækket helbred. Personen skal også have et aktuelt behov for en værge.
  • Statsforvaltningen står for sagsbehandlingen af værgemål.

Kilde: Statsforvaltningen

Det kaldes med andre ord et værgemål, og ventetiden på at få det er lang. Alt for lang, mener Alzheimerforeningen og Ældre Sagen, der rådgiver pårørende i værgemålssager.

- Det er jo ganske alvorligt. Det er jo nogle meget syge mennesker og nogle pårørende, der er slidt ned til sokkeholderne. Men de skal sidde og vente, siger demensfaglig rådgiver i Ældre Sagen, Susanne Bækgaard Holm.

I dag tager det i gennemsnit fire måneder for Statsforvaltningen at behandle sager, hvor pårørende til eksempelvis en dement søger om et værgemål. Og i nogle sager, som for eksempel med Else Vest Schwartz' far, tager det meget længere.

- Det er virkelig hårdt, for han kan ikke komme på plejehjem, før vi har det værgemål, for det nægter han. Og for at kommunen har deres ryg fri, skal de have et værgemål, siger Else Vest Schwartz.

Kan ikke tage vare på sig selv

Hendes 93-årige far fik begyndende demens for omkring fem år siden.

- Det bliver kun værre. Han vil næsten ikke ud ad døren mere, han er forvirret, og ind imellem kan han ikke kende os, siger hun.

- Vi har oplevet at komme, hvor han faktisk ikke ser os men bare sidder og taler med sig selv. Så laver han stemmen om, som om han taler med nogen. Så det er meget voldsomt, siger Else Vest Schwartz.

Farens demens har betydet, at han ikke kan tage vare på sig selv mere.

Det kan ikke gøres væsentlig hurtigere på nuværende tidspunkt.

Rie Thoustrup Sørensen, kontorchef i Statsforvaltningen

Han kan ikke længere tage stilling til almindelige økonomiske ting, som for eksempel at betale sine regninger. Netop derfor er der brug for, at hans datter bliver værge, så hun juridisk kan ordne den slags for ham.

- Efter persondataloven kan vi ikke længere sende regninger for ham. Så når han skal have fyringsolie til at varme op til vinter, kan han faktisk ikke få det - for man kan jo ikke forlange, at de hælder olie på uden at få betaling for det, siger Else Vest Schwartz.

Statsforvaltningen er unødvendigt led

Det er Statsforvaltningen, der håndterer sagerne om værgemål.

Selvom den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på fire måneder bliver kritiseret, kan man ikke nedbringe tiden, mener kontorchef i Statsforvaltningen, Rie Thoustrup Sørensen.

- Jeg er helt med på, at fire måneder kan føles som lang tid for de pårørende, men det kan ikke gøres væsentlig hurtigere på nuværende tidspunkt, siger hun.

Men faktisk er ventetiden for pårørende ligefrem unødvendigt lang, mener Alzheimerforeningen.

Ifølge direktør Nis Peter Nissen har kommunerne allerede behandlet sagerne, og derfor bør Statsforvaltningens sagsbehandling skæres helt væk.

Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt for vores far, men vi er magtesløse.

Else Vest Schwartz, datter til 93-årig med demens

- Vi synes ikke, at det er et nødvendigt med et ekstra led. Vi synes, det er et forsinkende og unødvendigt led, siger han.

"Vi er magtesløse"

For Else Vest Schwartz og hendes søskende har ventetiden på et værgemål til deres far føltes meget lang.

Indtil faren kommer på plejehjem, får han nemlig kun hjemmepleje om dagen, og det betyder, at han er alene om natten.

- Hjemmeplejen er kommet om morgenen i marts, hvor han har slæbt sin sofa ud på gårdspladsen og sovet dér. Og de har fortalt os, at det ikke er nogen engangsforestilling, siger Else Vest Schwartz.

Vi mener bestemt, at lovgiverne må træde i karakter nu.

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen

Hun og hendes søskende fik i maj at vide, at Statsforvaltningen havde noteret, at farens sag skulle fremskyndes, men i slutningen af juli havde de stadig ikke hørt noget.

- Man bliver bare mere og mere frustreret. Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt for vores far, men vi er magtesløse, siger Else Vest Schwartz.

- Det er jo en syg mand, vi har med at gøre. Han kan ikke forstå, at han skal flytte, han kan ikke forstå noget med penge - det må vi andre da tage ansvar for. Og så er det altså urimeligt, at vi skal vente så længe, siger hun.

Politikerne må gribe ind

Statsforvaltningen har i flere år kæmpet for at gøre sagsbehandlingstiden kortere uden held.

Derfor skal der nu ske ændringer, mener direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

- I al den tid har man sagt; 'lige om lidt får vi ventetiderne ned'. Dét har vi ikke tillid til, at Statsforvaltningen selv kan klare, så vi mener helt bestemt, at lovgiverne må træde i karakter nu, siger han.

Nis Peter Nissen henviser til, at Ankestyrelsen for nylig har lavet anbefalinger, hvor det fremgår, at de lange ventetider i værgemålssager ikke er hensigtsmæssige for hverken den demente eller de pårørende.

Jeg har tænkt, at jeg må lave en fuldmagt til mine børn. For de skal ikke stå i den her situation.

Else Vest Schwartz, datter til 93-årig med demens

- Man bliver nødt til at sætte flere ressourcer af. Vi foreslår, at man indsætter en 14 dages sagsbehandlingsfrist i statsforvaltningen, siger Nis Peter Nissen.

Efter DR P4 Midt & Vest gik ind i sagen for få dage siden, har familien samme dag som DR's opkald fået svar på deres værgemålssag.

Det er en stor lettelse for Else Vest Schwartz, men hun mener stadig, at den lange sagsbehandlingstid ikke holder.

- Jeg er 71 år, måske er jeg den næste i familien, der står i den her situation. Efter jeg havde talt med Ældre Sagen, tænkte jeg, at jeg må lave sådan en fuldmagt til mine børn. For de skal ikke stå i den her situation, siger hun.

Hvert år søger 4.000-4.500 danskere om et værgemål til en pårørende.

DR P4 Midt & Vest har forsøgt at få en kommentar både fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, men det er ikke lykkedes.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.