Oui! Ja! Si! Julie, Julie og Nicoline vil have flere unge til at vælge sprogfag

For få vælger tysk, fransk og andre sprogfag i gymnasiet - men sprogglade unge har måske en løsning.

Julie Nonboe (tv.), Nicoline Hoffmann (midt) og Julie Lund (th.) fra 2.g på Holstebro Gymnasium er vilde med sprog. De vil gerne have alle kommuner til at lægge strategier for at få flere unge til at vælge en sproglig linje på gymnasiet. (Foto: Mia Vognstoft Vad © DR Midt & vest)

Tyske tillægsord, spanske sætninger og franske finurligheder er ikke populære på de danske ungdomsuddannelser.

Få unge vælger sprog, men selvom der er lavet nationale strategier for at knække den negative kurve, er der ikke udsigt til, at udviklingen vender.

Dét har fået en klasse på Holstebro Gymnasium til at tage affære. De har udviklet en løsning, som måske kan få flere til at vælge sprogfag i fremtiden - og politikerne i Folketinget viser interesse for den.

Holstebro-eleverne har udviklet og afprøvet en model, de kalder 'omvendt brobygning'.

Det bygger på, at gymnasieelever tager ud og underviser i sprog for de ældste elever i folkeskolen og desuden fortæller, hvorfor de selv er vilde med sprog.

- Vi fremlægger det i øjenhøjde, og de lytter lidt mere til os end deres lærer. Og så lavede vi nogle anderledes opgaver, hvor de blev aktiveret på en ny måde, siger Julie Nonboe fra 2.g.

Det hele handler om at nedbryde det dårlige ry, sprogfagene nogle gange har, mener gymnasieeleverne fra Holstebro.

Dét har Julie Nonboe selv oplevet.

- Hvis jeg siger, at jeg har tysk på A-niveau, siger folk ofte: 'Tænk at du gider' - fordi tysk altid har været et typisk hadefag i folkeskolen, siger hun.

Hendes klassekammerat Nicoline Hoffmann tror også, at man vælger sprogfagene fra, fordi man synes, det er for svært.

- Der er mange, der vælger ud fra, hvad man kan få gode karakterer i og klare sig godt i. Og så er motivationen til at vælge det måske ikke så stor, hvis man synes, det er svært, siger hun.

Interesse fra politikere

På Holstebro Gymnasium måtte de sidste år opgive at oprette en supersproglig linje, fordi der ikke var elever nok. Også Aalborg Universitet har nedlagt kandidatuddannelserne i flere sprogfag på grund af for lavt optag af studerende.

Sidste år valgte kun en ud af ti elever i 1.G på de almene gymnasier (STX) en sproglig linje, og på handelsgymnasierne (HHX) var det endnu færre.

Men måske kan modellen fra de sprogglade 2.g-elever i Holstebro være en kur mod den dårlige statistik.

I Holstebro Kommune var de begejstrede for ideen om omvendt brobygning, som nu er sat i gang, og til januar skal gymnasieeleverne undervise på Ulfborg Skole.

Torsdag besøgte 2.g-klassen fra Holstebro Christiansborg for at præsentere ideen for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

- Vi følte, at vi blev godt modtaget og lyttet på, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger Nicoline Hoffmann.

Efter elevernes præsentation har udvalget besluttet, at de vil stille spørgsmål til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at undersøge, om modellen kan indføres bredt i skolevæsenet.

- Det er vildt, at det er gået fra en lille ide, vi har fået i klassen, til at vi nu står med de mennesker, der kan gøre en forskel, siger Julie Lund fra 2.g-klassen.

Brug for sprog i arbejdslivet

De unge fra Holstebro har sandsynligvis fat i den lange ende, når de selv tager ud for at møde folkeskoleelever og undervise dem i sprog.

For jævnaldrende rollemodeller kan gøre en forskel, mener Hanne Wacher Kjærgaard, som er leder i Det Nationale Center for Fremmedsprog.

- Jeg tror, at det kan flytte noget for nogle elever, at de oplever, at nogen på deres egen alder - eller lidt ældre - synes, at det er mega cool at beskæftige sig med sprog, siger hun.

Det Nationale Center for Fremmedsprog blev etableret i 2018 for at få flere til at være dygtige til flere sprog end bare engelsk.

Lederen mener, at udfordringen især ligger i, at det er svært for de unge at se, hvad de egentlig kan bruge sprog til.

- De skal ikke alle læse en kandidatuddannelse på universiteterne. Men langt de fleste af dem får brug for sprog i deres arbejdsliv, siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Selv er både Julie Nonboe, Julie Lund og Nicoline Hoffmann helt vilde med sprog.

- Jeg synes jo bare, at tysk er mega fedt, og jeg kan ikke forstå, at andre ikke synes, det er så fedt, siger Julie Lund.

- Det er udfordrende på en sjov måde.