Personlig hjertesag bliver til forskning: Bastian vil stoppe forurening i Nordsøen

I fire år har fiskeribiolog frivilligt samlet på affald fra Nordsøen. Nu får han penge til at gå i dybden med forskningen.

Bastian Huwer med et stykke plastiktråd, som sandsynligvis stammer fra 'Dolly Ropes', som bruges til at beskytte fiskernes bomtrawl mod slid. Privatfoto.

Fiskeribiolog Bastian Huwer fra DTU Aqua samler på skrald fra Nordsøen. Hans samling af op til fire år gamle, små stykker affald skal nu bruges til at blive klogere på, hvor meget skrald der flyder rundt vandet.

- Typisk kigger man på det affald, der ligger på havbunden, flyder på overfladen eller er skyllet op på strandene. Men vi har ikke megen viden om, hvad der flyder i vandsøjlen, siger Bastian Huwer.

Fiskeribiologen vil bruge de næste to år på at registrere og analysere affald fra netop vandet mellem bund og top.

Skraldet er fanget som bifangst i forbindelse med DTU Aquas årlige sildelarveundersøgelser, som bruges til at vurdere, hvordan sildebestanden forventes at udvikle sig.

Her trækker forskerne et fintmasket plankton-net fra overfladen og tre meter over bunden og op igen. Og det har vist sig, at der er andet og mere end sildelarver i nettet.

- Jeg overtog sildelarveundersøgelserne i 2014. I de første prøver, jeg modtog, så jeg en hel del affald, så jeg begyndte i min fritid at analysere affaldsprøverne lidt i det små, siger Bastian Huwer.

Ret hurtigt blev han dog klar over, at det var en større opgave. Især da han fortalte sine forskerkolleger fra de andre lande omkring Nordsøen om sine observationer, og de begyndte at sende ham skrald fra deres sildelarvetogter.

- Så fik jeg halvlugtende poser med skrald fra blandt andet Sverige, Tyskland og Holland. Det blev pludselig lidt for meget affald at håndtere uden et dedikeret projekt, siger Bastian Huwer.

Plaststykker, plastfolie og plasttråde. Eksempler på affald, som er indsamlet af DTU Aqua's havundersøgelsesskib DANA. Foto: DTU Aqua.

Han er derfor glad for, at Velux Fonden nu støtter undersøgelsen, så han for alvor kan dykke ned i affaldsprøverne.

- De første grove kig på vores prøvemateriale viser, at over 95 procent er plastik. Vi finder typisk stykker af plastfolie, men det er svært at sige, hvor det kommer fra. Ud fra farve eller tryk på plastfolien kan vi måske komme med et bud på kilden og få lukket ned for den, siger Bastian Huwer.

Meget affald langs den jyske vestkyst

Hans forskning skal også kortlægge, om der er særlige 'hotspots', hvor der er specielt meget affald.

Her viser Huwers egne private undersøgelser, at den jyske vestkyst kan være et sådant 'hotspot', fordi der samler sig meget skrald langs kysten, noget mindre ved England og næsten intet i midten af Nordsøen.

- Når vi kigger på prøverne flere år i træk, er der mønstre, der gentager sig. Hvis vi kan udpege specifikke ting, der er skyld i forureningen, kan vi måske gøre en indsats for at forhindre, at der kommer flere ting i havet, siger fiskeribiologen.

En stor del af skraldet ved den jyske vestkyst er blå eller orange plasttråde. Bastian Huwer mener, at de stammer fra såkaldte 'Dolly Ropes', som bliver brugt til bomtrawlsfiskeri.

Ifølge DTU Aqua bliver de snoede plasttråde hurtigt filtrede og slidte. Det hollandsk projekt 'DollyRopeFree' anslår, at der tabes mindst 65 tons plastiktråde om året i de europæiske farvande. Der er derfor sandsynligvis mange tons af denne slags plastiktråde i Nordsøen.

- Jeg synes, det er unikt, at vi ser på typen af forurening i vandsøjlen. Det er der ikke så meget viden om endnu, siger Bastian Huwer.

Det er med net af denne type, at forskere fra DTU Aqua laver de årlige sildelarveundersøgelser i Nordsøen. Affald følger med som bifangst. Foto: DTU Aqua.

Han kalder det en personlig hjertesag at kigge nærmere på affald i havet.

- Allerede i de første prøver så jeg en hel del affald. Det, synes jeg personligt, er ikke noget, der hører til i havet. Så jeg er meget glad for, at Velux Fonden støtter, så vi nu kan analysere det hele i større detaljer.