Praktisk arbejde, husdyr og masser af tålmodighed sender sårbare unge i job

Vestjysk erhvervsskole har succes med at hjælpe udsatte unge tættere på arbejdsmarkedet

Det praktiske arbejde er i fokus på Erhvervsskolen Vestjylland. Nu viser erfaringer fra et tre årigt projekt, at netop det praktiske arbejde gør en forskel, når eleverne skal få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. (Foto: Erhvervsskolen Vestjylland)

Unge med angst, autisme, misbrug eller psykisk sygdom kan have svært ved at finde et job. Men gennem en særlig indsats kan de komme tættere på arbejdsmarkedet.

Det viser evalueringen af projekt 'ViVirk'R', som fire socialøkonomiske skoler har været en del af siden 2016.

36 af de allermest sårbare unge har været i særlige ressourceforløb, hvor man blandt andet bruger praktisk arbejde til at skabe en hverdag for de unge. Efter tre år er 70 procent af dem nu på vej i ordinært job, i fleksjob eller andet beskyttet beskæftigelse.

En af skolerne er Erhvervsskolen Vestjylland, hvor de unge kan vælge tre linjer, landbrug, køkken og træ/metal.

Jimmi Jaeeke arbejder i skolens træværksted. Her har han blandt andet udviklet et skærebræt og en trækiste, som nu er sat i produktion og bliver solgt i skolens butik.

- Det giver mig følelsen af, at jeg er god nok. Det har jeg aldrig rigtig følt, siger Jimmi Jaeeke.

I skolens stalde er Louise Holm Nielsen omgivet af får og grise, som hun passer.

- Jeg arbejder med alt fra dyr til traktorer. Jeg har noget at stå op til og se frem til. Det giver så ufatteligt meget at være sammen med dyrene, siger Louise Holm Nielsen.

Erhvervsskolen Vestjylland har egen butik, som sælger de produkter, som skolens elever fremstiller. Som for eksempel skærebrætter, (Foto: Marie Frank Mitchell - DR)

Begge er enige om, at uden skolen og muligheden for at arbejde praktisk i hverdagen, ville deres liv se helt anderledes ud.

- Jeg ville gå fuldstændigt i stå. Sidde hjemme og lave ingenting, hvis jeg ikke havde det her sted, siger Jimmi Jaeeke.

Louise Holm Nielsen supplerer:

- Jeg føler, at jeg passer ind. Det giver ufatteligt meget energi til hvedagen. Så er jeg klar til at komme hjem og være sammen med min søn.

Små skridt i den unges eget tempo

Det er netop koblingen mellem pædagogik og praktisk arbejde, som virker. Men ikke uden tid, tålmodighed og tryghed i hverdagen.

Det siger Heidi Lykke, der er socialrådgiver på skolen i Borris.

- Vi formår at møde dem, hvor de er. Når de kommer her, er mange af dem ikke i stand til at være på en almindelig arbejdsplads. Mange af dem har udviklet en form for angst for at skulle være sammen med andre i et arbejdsfællesskab. Her kan vi gå de små skridt sammen, siger Heidi Lykke.

Ressourceforløbet på skolen bliver virkelig skræddersyet til den enkelte. Nogle får et forløb på to timer om ugen. Andre på 37 timer om ugen.

- De unge er vant til, at de har skulle tilpasse sig rammerne. Her er det omvendt. Vi lykkes, fordi vi møder dem, hvor de er, siger Heidi Lykke.

Louise Holm Nielsen kan snart skifte skolestalden ud med en stald på en gård.

- Det er fantastisk, at jeg nærmer mig et arbejdsmarked. Det er noget af det bedste, men det er også, fordi der her bliver vist hensyn. Man skal ikke noget, man har det svært ved. Her er plads til alle, siger hun.

Socialrådgiver Heidi Lykke - fotograferet ved et særligt skilt, der blandt andet viser vej til skolens mange tilbud. (Foto: Marie Frank Mitchell - DR)

Det er vigtigt at få aktiveret den her gruppe af unge mennesker, fastslår Esben Kulberg, sekretariatschef i organisationen Ligeværd, som arbejder for at skabe bedre vilkår for udsatte borgere på arbejdsmarkedet.

- Vi har simpelthen ikke råd til andet. Der er behov for arbejdskraften, men det er også et spørgsmål om menneskelig værdi. Som samfund kan vi ikke bare se til, at nogen lige så stille synker til bunds, siger han.

Undren satte gang i projekt

Det var Ligeværd, der satte projektet i gang for tre år siden på baggrund af en undren over, at kun ganske få udsatte unge kom i job til trods for en udmærket lovgivning på området.

De fire uddannelsessteder, som medvirker i projektet, er alle nøje udvalgte, fordi de i forvejen arbejder med at motivere de unge i kombination med praktisk, faglig undervisning. Ifølge Esben Kulberg er netop et arbejdsfællesskab et af de vigtigste redskaber, når udsatte skal i job.

Men det kræver også et tæt samarbejde mellem skole og myndigheder. Og nogle gange nærmest mandsopdækning af den unge.

- Vi har at gøre med borgere, der er særligt udsatte. Der kan være nuværende eller tidligere misbrug ind over. En weekend kan få det hele til at ramle, hvis de kommer ud med gamle bekendte, og der går alkohol eller stoffer i den, siger Esben Kulberg.

Til gengæld er belønningen stor, når det lykkedes at få en borger tættere på arbejdsmarkedet.

- Når de finder en plads i det, vokser de helt enormt, siger Esben Kulberg.

Fire kommuner har sammen med organisationen Ligeværd gennemført projektet. Det drejer sig om Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervsskolen Vestjylland i Borris, Aarhus Kommune og Praktisk Grunduddannelse (PGU) i Hornslet, Randers Kommune og Randers Bo- og Erhvervstræning samt Frederikshavns Kommune og Praktisk Medhjælper Uddannelse (PMU) i Sindal.