Pressede hospitaler i Herning og Holstebro: Må sende patienter til andre sygehuse

De to hospitaler har svært at følge med i forhold til behandling af coronavirus.

Fra sygehuset i Herning må man sende patienter videre til andre steder i regionen på grund af et stort pres. (Foto: Niels Aage Skovbo © Region Midtjylland)

Ikke alle dele af landet er ramt lige hårdt af smitte med coronavirus Covid-19.

Men nogle steder er der en stor belastning.

I øjeblikket gælder det i særdeleshed regionshospitalerne i Herning og Holstebro, hvor man nu har så mange patienter, at der ikke længere er plads til alle.

- Der er meget travlt. Så travlt, at vi må sende patienter til behandling på andre hospitaler i regionen, fortæller formand for regionsrådet i

Region
Midtjylland Anders Kühnau (S).

I alt er 85 patienter indlagt i

Region
Midtjylland. 28 er indlagt på intensiv afdeling, heraf er 23 i respirator.

På de øvrige hospitaler i regionen er der fortsat god plads, og derfor går pladsmanglen i Herning og Holstebro ikke ud over behandlingen af de personer, der bliver ramt af Covid-19, understreger Anders Kühnau.

- Når jeg siger, at vores sundhedsvæsen er presset, er det ikke, fordi vi ikke kan

håndtere
opgaven. Vi er rigtig godt forberedt, også på scenarier der er værre end dem, vi står i lige nu. Men det ændrer ikke på, at vi er pressede i den her del af regionen, siger han.

Bakker op om regeringens plan

På et

pressemøde
i aftes melddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at der gradvist vil blive åbnet for andre typer behandlinger i
sundhedsvæsenet
, som lige nu er sat på pause på grund af coronavirus.

Selvom

Region
Midtjylland lige nu oplever et pres på to hospitaler, er Anders Kühnau enig i, at det er den strategi, man skal følge på landsplan.

- Jeg mener, at det er det rigtige. Vi har et sundhedsvæsen med en kapacitet, som vi lige nu ikke udnytter fuldt ud, fordi vi heldigvis ikke har så mange Covid-19 patienter, som vi havde frygtet i det værste scenarie, siger han.

Vil holde øje med planteskoler og byggemarkeder

På baggrund af situationen på hospitalerne i Herning og Holstebro opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi til, at man også i

påsken
gør sig
umage
for at overholde myndighedernes
retningslinjer
og lader være med at samles i større tal.

Til det formål vil politiet holde ekstra opsyn ved for eksempel planteskoler, i byggemarkeder og i sommerhusområder, oplyser politidirektør Helle Kyndesen.

- Vi har masser af kyst, fjorde, åer, søer, skove, nationalparker og store naturområder. Så gør det til en sport at tage derhen, hvor der ikke er mange mennesker, siger hun.

Modsat

Region
Midtjylland, er der i
Region
Nordjylland ingen afdelinger, der lider overlast.

Her er der lige nu 32 indlagte med Covid-19, hvoraf 10 personer er i intensiv behandling.

Heller ikke i Nordjylland skal folk dog begynde at slække på forholdsreglerne, lyder det fra regionsrådsformand Ulla Astman (S).

- Vi skal holde fast i de

pålæg
, der er. Ellers kan situationen udvikle sig og blive meget alvorlig i den kommende tid, siger hun.