Prisen på mad til ældre galoperer: 'De må finde på noget. Vi kan jo ikke dø af sult'

Selvom de ældre skal betale mere for maden, har det kommunale køkken Åkanden et underskud på 700.000 kroner.

Smagen er "helt i top", mener 82-årige Kristian Sørensen fra Tarm.

Men det er egentlig dyrere, end det lader til, når han sætter kniv og gaffel i en omgang koteletter i fad og andre lune livretter fra det kommunale køkken Åkanden.

For køkkenet er presset økonomisk i bund af prisstigninger, og et underskud tårner sig op i nærheden af en million kroner i år.

For Kristian Sørensen betyder det, at dagens varme ret, der i dag koster 56 kroner, bliver to kroner dyrere næste år. Men det er langt fra nok til at holde madleverandøren Åkanden flydende.

- Jamen, så må de jo finde nogle andre muligheder. Vi kan jo ikke dø af sult, siger Kristian Sørensen med en rolig, vestjysk snusfornuft.

Problemet er bare ikke lige til at fikse, hvis man spørger i køkkenet og i byrådssalen.

Det kommunale køkken Åkanden laver mad til borgere med en række forskellige behov og allergier. Årligt bruger køkkenet det, der svarer til 590 tons fødevarer. (Foto: © Dr)

Alt omkring ældremaden stiger i pris

- Alt, hvad vi rører ved i øjeblikket, er steget voldsomt. Det er vores råvarer, emballage og brændstof, når vi kører maden hjem til borgerne, fortæller cheføkonoma Lone Fløe.

Åkanden står for maden til de fleste plejehjem og hjemmeboende ældre i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Når Kristian Sørensen og de andre ældre betaler to kroner mere per ret, henter køkkenet 280.000 kroner ekstra - og ikke mere end det. For der er et loft for, hvor meget de ældre må betale for maden.

Den maksimale egenbetaling for hjemmeboende ældre til et varmt måltid mad ligger i år på 57 kroner. Til næste år forventes den at ligge på 58 kroner.

Det efterlader et underskud på godt 700.000 kroner i kassen hos det kommunale køkken.

Og umiddelbart er der ikke udsigt til, at de penge kan findes i kommunens pengekasse.

- Vi kan jo ikke bare skrue op, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune, Jens Erik Damgaard (KD).

Han påpeger, at seneste budget netop er blevet syet sammen med økonomiske slankekure på alle områder.

- Der er jo øgede udgifter alle steder. Skoler og alle mulige steder bare på energidelen. Så vi skal have kigget ind i en lidt større plan, tror jeg. Vi har brug for folketingets hjælp, siger han.

Kunderne får hver deres personlige lune ret leveret. Der bliver tilføjet en særlig luftart, når retten emballeres, for at holde den så frisk som muligt. Udgifterne til det er også steget. (Foto: © Dr)

Flere bakser med ældremaden

Det er et generelt problem, at kommunale køkkener er hårdt pressede, fordi de kæmper med stigende udgifter til råvarer, energi og brændstof, er vurderingen hos Kost-og Ernæringsforbundet, som organiserer de kommunale køkkener.

- Det er rigtig hårdt presset. Storproduktion af måltider er kendt for at være effektivt og trimmet fuldstændigt ind til benet. Man river sig i håret for at finde ud af, hvordan man skal komme igennem den her krise, siger formand Ghita Parry.

De kommunale køkkener har ifølge hende ikke mulighed for at spare sig ud af krisen.

- Jeg synes, Christiansborg skulle kigge lidt på, hvordan man kan hjælpe, så vi ikke gnaver yderligere af de budgetter, der skal være med til at sikre et værdigt liv til vores ældre borgere.

Kristian vil ikke leve af pizza

Kristian Sørensen håber ikke, at taksten bliver væsentligt højere, end der allerede nu er udsigt til, for så kan det komme til at knibe med at få det til at hænge sammen, forklarer han.

- Ellers må jeg have et pizzaria til at komme med min mad. Men det er jo ikke så sundt, hvis man skal leve af pizza, siger Kristian Sørensen.

Det er Social-og Ældreministeriet, der fastsætter taksterne for, hvor høj de ældres egenbetaling maksimalt må være.

Social- og ældreminister Astrid Kragh (S) vil ikke stille op til interview, men skriver i et skrifligt svar til DR, at løsningen i hvert fald ikke er at hæve egenbetalingen for de ældre:

- De stigende priser rammer alle danskere hårdt, men de rammer særligt hårdt for dem, der har mindst. Det gælder for eksempel de ældre. Vi mener ikke, at en løsning i de her økonomisk udfordrende tider er at sætte brugerbetalingen op for de ældre.