Regeringen beskyldes for lovsjusk: 100 udlændingestramninger på under fire år

Advokat Bjørn Elmquist og Dansk Flygtningehjælp kritiserer, at lovgivningen sker i et for højt tempo.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at det nogle gange går stærkt med lovgivningen på udlændingeområdet, men at det ifølge ministeren er nødvendigt. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i marts 2017 fik vedtaget udlændingestramning nummer 50, fejrede hun det med lagkage. Anderledes stille er der omkring udlændingestramning nummer 100, som blev gennemført kort før jul.

Eneste markering er en interaktiv tavle på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, der fortæller besøgende på siden, at regeringen har gennemført 100 stramninger. Samt et link til en oversigt over stramningerne, der spænder fra nedsættelse af integrationsydelse over skærpede sprogkrav til mere frihedsberøvelse af afviste asylansøgere.

Men der er heller ikke noget at fejre, mener advokat Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

- Det er snarere et monument over lovsjusk, siger han.

Advokater har svært ved at følge med

Kritikken går på, at stramninger på udlændingeområdet efterhånden sker i et tempo, hvor det er svært at følge med. Også for advokater, der til dagligt arbejder med udlændingeområdet.

- Hvis en borger henvender sig om sin søn i Brasilien, der har giftet sig med sin lokale kæreste og gerne vil vide, om hun kan få opholdstilladelse i Danmark, må man som advokat tage forbehold. Og vi kan ikke engang være sikre på, at vores fortolkning kommer til at svare til, hvad ministeriet i sidste instans kommer frem til, siger Bjørn Elmquist.

De 100 stramninger på udlændingeområdet er gennemført på 3,5 år. Bjørn Elmquist er især utilfreds med det, han kalder 'knopskydning'. At de enkelte paragraffer får tilføjet flere og flere såkaldte 'stykker', hvor lovgiverne uddyber regler og undtagelser.

- Det er et universelt princip, at lovgivning skal være gennemsigtig og retstilstanden forudsigelig. Men her er det modsatte tilfældet, mener Bjørn Elmquist.

Advokat Bjørn Elmquist mener, at regeringen haster lovgivning på udlændingeområdet igennem. Han er blandt andet utilfreds med, at et nyt lovforslag med 278 sider er sendt i høring med kort svarfrist. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Han nævner som eksempel Udlændingelovens paragraf 9, der handler om opholdstilladelse i Danmark.

Loven trådte i kraft i 1983 og indeholdte den gang fire stykker. I dag har paragraffen 37 stykker - til trods for, at Justitsministeriets vejledning for god lovkvalitet siger, at en paragraf sjældent bør omfatte mere end 3-4 stykker.

Paragraf 9 er også i dag udvidet med paragraf 9a, 9b, 9c og helt op til 9p. Bjørn Elmquist har talt, at paragrafferne til sammen har 159 stykker.

- Jeg synes, at det er svært at følge med. Der sker knopskydning på knopskydning og alt udarbejdes i hast. Det her efterlader borgerne fuldstændig hjælpeløse. De har ikke en jordisk chance for at få overblik over den her lovgivning, siger Bjørn Elmquist.

278 sider lovtekst sendt i høring

Tilsyneladende holder regeringen tempoet oppe. Et nyt lovforslag med 278 siders udlændingestramninger inklusiv bemærkninger er sendt i høring 22. december med høringsfrist 18. januar. Lovforslaget er en udmøntning af regeringens finanslovsaftale med Dansk Folkeparti.

Det er netop forklaringen på, at det går så stærkt, siger Inger Støjberg (V), udlændinge- og integrationsminister:

- Det er rigtigt, at der er en relativ kort høringsfrist, men jeg mener også, at vi har en forpligtelse til at omsætte vores finanslovsaftale. Som borger har man en ret til at se, at hvad vi beslutter, gennemfører vi, siger ministeren.

Hun mener samtidigt, at i det konkrete tilfælde er der tale om kendt stof, som der allerede har været en debat om inden loven kom.

Bjørn Elmquist og Retspolitisk forening er dog langt fra de eneste, som er kritiske over for det tempo, som Folketinget vedtager udlændingestramninger med.

Til det aktuelle lovforslag, som er sendt i høring i 28 dage inklusiv jul og nytår, siger Josephine Fock, direktør i Dansk Flygtningehjælp:

- Høringsfristen er alt for kort. Det handler om ekstremt kompliceret lovgivning, som berører rigtig mange mennesker. I sidste ende risikerer det at gå ud over borgernes retssikkerhed.

Indtil for nylig var Josephine Fock folketingsmedlem for Alternativet.

- Jeg ved, at politikerne er meget afhængige af at få den korrekte faglige rådgivning. Derfor er det vigtigt, at høringsparterne får tid til at komme med kvalificerede høringssvar, siger hun.

Bjørn Elmquist sætter også spørgsmålstegn ved, om den enkelte politiker når at sætte sig ordentligt ind i lovteksten, inden der trykkes på knappen i folketingssalen.

- Denne lovgivning råber til himlen efter at få lov til at blive gennemarbejdet af folk med stor saglighed og ekspertise, der kan fremlægge udkast til folketinget, så man kunne få lavet en håndterlig og overskuelig udlændingelov, siger formanden for Retspolitisk Forening.

Udlændinge- og integrationsministeren understreger, at ministeriet prøver at følge Justitsministeriets vejledning, men at det ikke altid er praktisk muligt.

Facebook
Twitter