Regn ødelægger vindmøller: Nyt forskningsprojekt skal spare industrien for millioner

Vindmøllekonkurrenter går sammen med DTU sammen om at finde løsning.

Vindmøller står udsat for vind og regn. Men vingerne går i stykker, når de er ramt af tilstrækkelig mange regndråber. (Foto: © søren bidstrup, Scanpix)

De står derude hele året rundt. Og i al salgs vejr. Men hver gang en regndråbe rammer en vindmøllevinge, kommer der er lille skade.

For når vindmøllerne snurrer gennem regnen, laver dråberne med tiden små revner, der ødelægger belægningen på vingernes forkanter. Og jo større dråberne er, jo værre er skaden.

- At en regndråbe eller ti rammer sker der ikke noget ved. Men hver gang, der er en regndråbe, der rammer, så kommer der spændingsbølger, som arbejder sig ind i materialet og hen over overfladen, og hver spændingsbølge udvikler en skade, fortæller Jakob Ilsted Bech, der er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet og uddyber:

-Det er en hård belastning, fordi vindmøllerne kører med noget, der svarer til over 300 kilometer i timen igennem regnvejret. Og det er bare uhyresvært at finde materiale, der kan klare det, fortæller han.

På Anholt Havvindmøllepark blev vingerne repareret efter blot fem år på havet. Og det er noget, som koster vindmølleejerne millioner i tabt produktion og udgifter til reparation og vedligehold.

For regnens hærgen er noget, som ærgrer producenterne.

- Særligt på nogle af de første installerede offshoreprojekter har udfordringen været, at der kom en uforudset erosion relativt tidligt, fortæller Peder Riis Nickelsen, der er produktansvarlig hos Siemens Gamesa.

Konkurrenter samarbejder

Selvom vindmøller er bygget til at stå i alt slags vejr, betyder regnen altså, at vingerne får en såkaldt forkantserosion. Men det skal et nyt projekt hos Danmarks Tekniske Universitet forsøge at finde løsningen på.

- Vi mangler en grundlæggende forståelse for mekanismerne, som vi også kan bruge, når vi skal designe nye forkanter og udvikle nye materialer. Og det er det, vi skal finde ud af, fortæller Jakob Ilsted Bech der er seniorudviklingsingeniør hos DTU.

Normalt er Vestas, Siemens Gamesa og LM Wind Power konkurrenter, som holder deres teknologiske hemmeligheder tæt ind til kroppen. Men konkurrenterne er nu gået med i samarbejdet for at finde en løsning på problemet.

Og det er en fordel, at konkurrenter kan samarbejde for at finde en fælles løsning, siger Peder Riis Nickelsen fra Siemens Gamesa.

- Således har vores kunder mulighed for at kunne købe møller fra forskellige leverandører. Men de er lavet ud fra samme designgrundlag, siger Peder Riis Nickelsen, der er produktansvarlig hos Siemens Gamesa.