Rikke får millioner til at gøre plantebøffen mere lækker: 'Det er stærkt motiverende'

Staten bruger 23 millioner kroner på at sætte skub i klimavenlig mad.

Boller i karry. Bolognese eller en hakkebøf.

Det er klassiske retter, som de fleste jævnlig har på menuen til aftensmad - og med kød i.

Men står det til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) skal der skæres kraftigt ned på kødet. Det skal i stedet erstattes af plantebaserede alternativer.

Det er man allerede i fuld gang med hos Organic Plant Protein i Hedensted, hvor ærter og hestebønner kan laves til kødretter. Nu skal den bare forfines med smag og næringsindhold.

- Det er klart, at jo bedre en produktkvalitet, vi kan tilbyde, jo flere mennesker appellerer vi til, og jo flere vil være parate til at tage den her type produkt til sig og udskifte en del af deres kødindtag, siger Rikke Miklos, der er udviklingschef hos Organic Plant Protein.

Mangler et bedre alternativ

Med 23 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet er målet, at nye produkter skal erstatte eller supplere kødet i hverdagsmaden.

På gaden i Holstebro har Michael Nørgaard netop fyldt sin indkøbspose. Og selvom han elsker kød, har flere plantebaserede alternativer alligevel fundet vej i hans dagligvarekøb.

(Foto: Troels Esmarch © dr)

- Jeg har prøvet lidt forskellige veganske udgaver, og vi tænker også over at spise lidt mindre i hverdagen, siger Michael Nørgaard.

Maibrit Rasmussen spiser kød næsten hver aften. Ifølge hende er det tiltrængt med nye og bedre alternativer til kød.

- Vi har prøvet de alternativer, der findes på markedet nu, og vi synes ikke, det har været godt nok. Det har ikke smagt mig, og så vil jeg hellere undvære det og have en vegetarret, siger Maibrit Rasmussen.

Netop at være med til at udvikle et bedre alternativ end de nuværende, er en god fornemmelse, når udviklingschef, Rikke Miklos, trækker i arbejdstøjet.

- Jeg bliver på daglig basis mindet om, at der er rigtig mange, der gerne vil skifte kødet ud. Så at være med til at levere løsningen i en høj spisekvalitet - det er der ingen tvivl om er stærkt motiverende, siger hun.

  • Rikke Miklos er udviklingschef hos Organic Plant Protein, hvor de skal udvikle et proteinprodukt med hestebønner, ærter, quinoa og hamp. (Foto: Anne-Frida Andersen © dr)
  • Produktet ligner savsmuld eller træpiller. Men kan altså også bruges som et alternativ til kød. (Foto: Anne-Frida Andersen © dr)
  • Produkterne fra Organic Plant Protein ligner en klassisk bolognese lavet af hakkekød. (Foto: Anne-Frida Andersen © dr)
1 / 3

Men selvom bønner og ærter har et højt indhold af protein, er sammensætningen af proteinets byggesten ikke optimal til menneskekost.

Derfor skal projektet kombinere og bearbejde proteiner fra ærter, hestebønner, quinoa og hamp og skabe nye velsmagende plantebaserede produkter med et højt indhold af aminosyrer.

Den proces skal speedes op, så vi endnu hurtigere kan få plantebaserede alternativer til retter med kød.

Det skal blandt andet ske med statslige midler. Nu sender Miljø- og Fødevareministeriet nemlig 23 millioner kroner ud til tre projekter, som skal udvikle nye alternativer.

Det otte af millionerne får Organic Plant Protein del i.

- Det er helt afgørende. For at løse nogle af de mere komplekse problemstillinger er det vigtigt, at vi kan arbejde sammen med nogle videnspartnere, som kan hjælpe os med at blive klogere på proteiner, deres funktionalitet, og hvordan det påvirker det endelige produkt, siger Rikke Miklos, der er udviklingschef hos Organic Plant Protein.

Uendeligt perspektiv

Det er penge fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, som skal være med til at udvikle bedre alternativer.

Fødevareminister Mogens Jensen (S), er ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå.

- Det er vigtigt for Danmark, at vi har den her type alternativer til kød, og at vi udvikler plantebaserede alternativer, så vi kan blive et foregangsland og eksportere til andre lande, siger fødevareministeren.

Mogens Jensen sammenligner støtten til plantebaseret mad med den støtte staten har givet til eksempelvis vindenergi.

- Det var aldrig sket, hvis vi ikke også havde haft massiv støtte fra staten. På samme måde kan nye fødevarer være med til at løse samfundsudfordringen med vores klimaaftryk. Men også en samfundsgavnlig effekt, så vi spiser sundere og belaster sundhedsvæsenet mindre, siger Mogens Jensen.

Hos Organic Plant Protein er man klar til et erhvervseventyr, og de tror så meget på fremtiden, at de allerede har konkrete planer om at udvide.

- Perspektivet er nærmest uendeligt stort. Vi oplever så stor interesse fra verden omkring os på at kunne lave en hurtig omstilling til mindre kød, siger administrerende direktør Ulrich Kern-Hansen.

Om GUDP-projekterne:

  • NekstPro får knap otte millioner kroner. Det er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Professionshøjskolen Absalon og virksomhederne Hanegal, Organic Plant Protein, Quinoa Quality og Møllerup Brands.

  • Projektet vil kombinere proteiner fra ærter, hestebønner quinoa og hamp, så man kan få et højt indhold af protein og skaber en god sammensætning af aminosyrer, så den bliver optimal til menneskekost. Produktet er økologisk og dansk produceret.

  • MycoProtein får knap syv millioner kroner. Det er et samarbejde mellem MycoBiota Food, Københavns Universitet, DTU, samt virksomhederne Planteslagterne, Rootly og Nordic Sugar.

  • Projektet skal udnytte restprodukter fra sukkerindustrien til at dyrke østershatte. Svampene skal høstes, tørres og bruges som ingrediens i plantebøffer, planteburgere, og det skal øge både indholdet og kvaliteten af protein i produkterne.

  • Græs4Food får godt otte millioner kroner. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, BiomassProtein, MMS Nordic, GreenLab Skive og Thise Mejeri.

  • De vil gøre det muligt at få kløvergræs og lucerne i vores mad. Her skal en bioraffinering gøre proteinerne i græs muligt for enmavede dyr som mennesker at fordøje.

  • Projekterne er tre af i alt 13 projekter, som GUDP i anden halvdel af 2020 støtter med i alt 97 millioner kroner.

  • Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Facebook
Twitter