Der findes en test til ordblinde, og de har adgang til utallige hjælpemidler til at lette deres problemer på studiet eller i hverdagen.

Der er sågar en "ordblindeuge", hvor der bliver sat fokus på at udrydde fordomme og tabuer, når bogstaverne flyver rundt på papiret.

Men når det kommer til talblinde, som for eksempel ikke kan læse, hvad klokken er, overskue, hvor meget de skal betale i supermarkedet eller læse en rejseplan, er der utrolig lidt fokus.

Undervisningsministeriet har ikke en officiel test til folkeskolerne, og hjælpemidlerne er yderst begrænsede. Det fortæller Henrik Skovhus, der er konsulent ved Nordjysk Læse- og Matematik Center.

- Når det kommer til videnskabelig litteratur, er der forsvindende lidt sammenlignet med læseområdet. Det gør sig også gældende i forhold til den hjælp, man kan få som talblind, siger Henrik Skovhus.

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen erkender, at området har stået i skyggen i for lang tid, og at der fra politisk side ikke har været lagt pres på for at hjælpe de talblinde.

- Man har helt klart haft mere fokus på, at mange børn er ordblinde, og i den sammenhæng har man måske glemt lidt, at der også er børn, der er talblinde, siger Anni Matthiesen.

Statens Institut for Folkesundhed anslår, at mellem én og seks procent af befolkningen oplever talblindhed.

- Der har ikke været pres nok på os politikere i forhold til at gøre noget ved den her sag. Men det betyder ikke, at jeg ikke mener, det er vigtigt, at vi får taget fat på opgaven, siger Anni Matthiesen.

Test på vej

Hvis man har svært ved bogstaverne, kan man blive testet og få de fornødne hjælpemidler.

Undervisningsministeriet er nu på trapperne med en tilsvarende test for de talblinde.

- Jeg har fået oplyst, at de (folk i Undervisningsministeriet, red.) håber og tror, testen kan være klar i løbet af 2018, siger Anni Matthiesen, og det er gode nyheder, mener Henrik Skovhus.

- Man får sat fokus på området, og det fortjener det. På læseområdet ved man en hel masse, mens man på matematikområdet ikke ved ret meget, siger Henrik Skovhus.

- Det er lidt rystende, at man ikke har brugt ret mange kræfter på at kortlægge, hvorfor folk ikke kan finde ud af det, siger han og vurderer, at der findes omkring 20 gange så meget forskning på ordblindhed sammenlignet med talblindhed.

De talblinde lider under, at de ikke bliver mødt med ret meget forståelse fra omverdenen, når tallene laver knuder. Den typiske opfattelse er nemlig, at hvis man ikke kan matematik, så er man nok lidt dum.

- Næsten alle dem, jeg møder i forbindelse med udredning, slæber rundt på et voldsomt mindreværd, fordi de hele tiden har fået at vide, at de bare skal tage sig sammen, eller at de er lidt smådumme, når de ikke kan finde ud af det her, fortæller Henrik Skovhus og understreger, at det ikke er tilfældet.

Ja tak til flere hjælpemidler

På Østre Skole i Thisted hilser de også testen velkommen.

- Det kan faktisk være en lettelse for eleverne, for det betyder jo, at "jeg ikke er dum". Det er fordi, jeg har noget - nogen vil kalde det et handikap - som jeg virkelig har svært ved, og som jeg skal have hjælp til, siger skoleleder Brian Nielsen.

Men også hos lærerne er en test af børn med kaos i tallene efterspurgt.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være et godt redskab for matematiklærerne. Når man ser, at en elev har en særlig udfordring i matematik, kan man sige, hvad man skal arbejde med for at skabe en forandring, siger Brian Nielsen.

Det ønske håber Anni Mathiesen at kunne imødekomme.

- Det er klart, at det skal være sådan, at man som elev ikke bare bliver efterladt med en form for stempel om, at nu er man talblind. Jeg synes, det er helt naturligt, at der følges op med hjælpemidler, siger venstres undervisningsordfører.